Boganmeldelse: ‘How Charts Lie’ af Alberto Cairo

Twitter: @larskjensen

Spredningen af coronavirus og COVID-19 har betydet, at vi ser endnu flere grafer – og nogle, der endda er svære at forstå. Derfor er det vigtigt, at vi bliver bedre til at læse og tyde grafikker og kender nogle af de tricks, som knapt så ærlige grafikere bruger.


Inden vi kommer for godt i gang med anmeldelsen af denne bog, er det vigtigt lige at bruge lidt tid på at snakke målgruppe; altså hvem bogen er skrevet for. Den er nemlig ikke skrevet til dig, der gerne vil blive bedre til at lave grafikker og visualiseringer til dit indhold – den er i stedet skrevet til dig, der gerne vil blive bedre til at læse, tyde og forstå grafikker og visualiseringer.

Det betyder selvfølgelig ikke, at du som grafiker/visuel historiefortæller ikke kan lære noget, men bogen fokuserer på, hvordan grafikker og andet kan bruges til at snyde, så det du lærer om at bygge visualiseringer vil i højere grad være, hvad du skal undgå.

Det kan selvfølgelig også være lærerigt, men hvis du designer og bygger visualiseringer, er du bedre tjent med anden litteratur – Cairo selv har tidligere skrevet ‘The Functional Art’ og ‘The Truthful Art’, som jeg dog ikke har læst endnu. En af dem er dog blevet hentet og er klar til læsning i Kindle-app’en 🙂

Du lærer dog også noget andet meget vigtigt: Nemlig, at det er vigtigt, at vi bygger visualiseringer, modtagerne er i stand til at afkode – og at vi sørger for at forklare det, der er nødvendigt at forklare.

Grafiske læsefærdigheder

Cairo har skrevet bogen (der blev udgivet i 2019), for at højne læsernes “graphicacy” – et ordspil på “graphics” og “literacy” (altså læsefærdigheder). Jeg vil spare dig for at forsøge at lave en fiks dansk udgave af ordspillet.

Wikipedia-artiklen om “graphicacy” står der således:

Graphicacy is defined as the ability to understand and present information in the form of sketches, photographs, diagrams, maps, plans, charts, graphs and other non-textual formats.”

Det vigtigste, du som grafiker, lærer ved at læse denne bog er nok, hvor vigtigt det er, at dine grafikker er til at forstå. Og det starter med en fornemmelse for en form for baseline for, hvor let visualiseringer er at forstå.

Cairo nævner som eksempel et studie, Pew Research Center gennemførte i 2015. De satte sig for at undersøge amerikanernes forståelse af basal videnskab. En del af det var at bede dem om at tyde denne type grafik, der kaldes et scatter plot:

Hvis du er vant til at se grafikker, kan du sikkert ret hurtigt afkode denne. Men studiet viste, at 37% ikke kunne tyde visualiseringen korrekt.

Forfatteren nævner, at der selvfølgelig kan være andre faktorer, der påvirker det, såsom hvordan Pews spørgeskema var udrettet – men det er en indikation af, at der er risiko for, at flere af brugerne ikke forstår de grafikker, de bliver præsenteret for. Og hvis dette er tilfældet med en relativ simpel visualisering, så forestil dig, hvordan det mon ser ud for eksempelvis logaritmiske skalaer.

Det må godt være svært

Så uanset om Pew-studiet er retvisende for dem, der ser de visualiseringer, du måske laver, så er det værd at huske på, at en graf sjældent er lige så nemt at forstå for modtageren som for afsenderen (og at det kan være en god idé at undersøge omfanget/niveauet).

Pointen fra bogen fik mig til at skrive en artikel om, at det er vigtigt, medierne har fokus på, at deres grafer skal være til at forstå.

En anden vigtig pointe er, at de ikke nødvendigvis skal være nemme at forstå. For hvis historien eller sammenhængen er kompleks, er det svært at lave en grafik, der kan afkodes på få sekunder.

Cairo skriver:

Ergo: Det er okay at lave grafer, det tager tid for modtageren at afkode og forstå. Men lad være med at lave dem unødigt komplicerede — og selvfølgelig; lad være med at snyde.

Ondskabens akser

Og snyd er der gode eksempler på i morgen – blandt andet omkring snyd med akserne. Se for eksempel denne grafik fra bogen:

Kan du se, hvad der er galt? De to grafer bruger forskellige vertikale akser (y-akser), fordi antallet af aborter i 2013 (328.000) er langt mindre end antallet af “cancer-screening-and-prevention services” (935.573).

En mere ærlig udgave af visualiseringen ser således ud:

Derudover har dem, der lavet den første graf, også taget nogle kreative valg med udgangspunkt i datagrundlaget, der betyder, at de kan fortælle den historie, de vil fortælle.

En endnu mere troværdig grafik (der fortæller en anden historie) ser således ud i bogen:

Der er masser af gode eksempler i bogen, som jeg ikke vil bringe her – så synes jeg, du skal købe bogen. Men du kan hente alle grafikkerne fra bogen, hvis du har lyst.

Konklusion

Læs den. Så kort kan det siges.

Jeg bruger en stor del af mit medieforbrug på at kigge på visualiseringer (formentlig også på grund af min baggrund i journalistikken og den “find håret i suppen”-tilgang, der følger med), og jeg nød stadig at læse bogen. Jeg glædede mig til, jeg skulle sætte mig til rette i lænestolen og læse videre – det er altid et godt tegn.

Bogen er en god læseoplevelse. Den er skrevet i et levende sprog, der er værd at læse, og eksemplerne er gode og tager udgangspunkt i virkeligheden.

Selvom store dele af bogen ikke var nyt som sådan for mig (jeg har læst om det tidligere), så var der stadig nogle eksempler, hvor der var blevet lavet lidt for kreativ gymnastik med de underliggende tal – hvilket er et aspekt, jeg kommer til at tage med videre.

Undervejs i læsningen af bogen starter man lidt en samtale med sig selv om, at “så slemt kan det da heller ikke være… vel?” – men så bliver man mindet om, at der findes nogle medier, der går… anderledes til værks:

Paradoksalt nok ved dem, der har mest brug for at læse bogen, det nok desværre ikke. Men så kan man jo købe den i gave eller låne dem den 🙂

Men start med at læse den selv.