Juleferielæsning #17: ‘Publishers are concerned about the power of platforms but think their own failings may be a bigger problem’ fra Reuters/Oxford

Få det ugentlige overblik


Så får du mine artikler og opsamlingen Digital Ugerevy direkte i din indbakke.

 

Frem mod den 24. december 2018 udgiver jeg et dagligt tip til din læsning i juleferien. Først anbefaler jeg 12 bøger, og fra den 13. til 24. december anbefaler jeg 12 artikler. Det kommer til at handle om teknologi, udvikling og medier – plus det løse.

Tilmeld dig nyhedsbrevet for ugentlige snapshots af julekalenderen ↑

___

Denne artikel (med den meget lange titel) fra Reuters Institute og Oxford University er resultatet af en rundspørge og fremhæver en interessant pointe: Medierne er i stigende grad ved at blive opmærksomme på, at det ikke kun er de store teknologifirmaer og andre eksterne faktorer, der står i vejen for deres succes.

De har også deres egne problemer at slås med.

Som jeg skrev, da jeg omtalte rapporten i januar måned:

[Citat start]

I rapporten kan du læse (i min oversættelse):

“Til trods for dette, bebrejder udgivere også sig selv for deres fortsatte vanskeligheder. De største barrierer mod succes, siger de, er ikke teknologiplatforme men interne faktorer såsom modstand mod forandring og en manglende evne til at innovere. Lagt sammen (36%) overgår disse to kategorier bekymringen om platforme som den største udfordring (21%).”

Der er også et citat fra en unavngivet amerikansk udgiver:

“Til trods for al snakken om forandring sker der reelt meget lidt – primært på grund af gammelkendte problemer, der truer de fleste etablerede virksomheder … ego og en manglende villighed til i sandhed at tilpasse sig.”

[Citat slut]

Mange i mediebranchen vil helt sikkert være enige i, at man ikke har været gode nok til at nyudvikle, og at man også selv har en del af skylden – men dette var første gang, det nåede op på dette niveau.

Da jeg var til præsentationen på den danske udgave af Reuters og Oxfords ‘Digital News Report’ i 2017 efterlyste jeg netop digital udvikling fra medierne. Årsagen var, at den store vækst i trafik fra sociale medier (især Facebook) er væk – den var faktisk begyndt at falde.

Læs artiklen →

[Reuters Insitute / Oxford University]
(PDF, 6 sider)

Læs videre:
« Se hele julekalenderen
Abonnér på mit nyhedsbrev »

Originalfoto: Pixabay / Pexels

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.