Juleferielæsning #22: ‘What the NYT’s Facebook Investigation Really Tells Us’ af Will Oremus

Få det ugentlige overblik


Så får du mine artikler og opsamlingen Digital Ugerevy direkte i din indbakke.

 

Frem mod den 24. december 2018 udgiver jeg et dagligt tip til din læsning i juleferien. Først anbefaler jeg 12 bøger, og fra den 13. til 24. december anbefaler jeg 12 artikler. Det kommer til at handle om teknologi, udvikling og medier – plus det løse.

Tilmeld dig nyhedsbrevet for ugentlige snapshots af julekalenderen ↑

___

Det er ikke Facebook-kriser og Facebook-afsløringer, vi har manglet i 2018. Fra Cambridge Analytica og frem har historierne nærmest stået i kø.

Senest var det en stor historie i The New York Times om, at Facebook gav store tech-virksomheder lidt for meget og lidt for let adgang til vores data:

 

En af vinklerne på historien var, at Facebook havde givet Spotify og Netflix adgang til at læse vores private beskeder. Men det tyder lidt på, at The New York Times havde fået den del af historien galt i halsen, for det galdt om at gøre det muligt for os brugere at se og slette vores egne Facebook-beskeder fra eksempelvis Spotify.

Der er dog også dele af The New York Times’ historie, der passer – altså at Facebook var lidt får villige til at dele data og får dårlige til at håndtere disse partnerskaber, så der var adgang til data meget længere, end der var behov for. Endnu er der dog ingen tegn på, at nogle af parterne har misbrugt muligheden. Og der er stadig noget om venneforslag-funktionen og dens datagrundlag, der virker små-creepy.

Det og andet kan du læse i denne Slate-artikel, der er dagens anbefaling. Den er skrevet af Will Oremus, der er en af mine favorit-tech-skribenter, og nærmest alt, hvad han skriver for Slate er værd at læse. Hans artikler var også en af grundene til, jeg anbefalede Slates tech-artikler på lyd – en podcast, der desværre ikke bliver opdateret. Øv.

Hovedpointen i Oremus’ artikel er, at Facebook efterhånden har mistet det, at journalister, brugere og eksperter lader tvivlen komme dem til kode. I stedet forventer vi nærmest, når vi hører noget dårligt om Facebook, at det passer, og at de har handlet slet. Oremus skriver blandt andet:

What it does mean is that every Facebook privacy misstep from here on out is likely to be viewed as more villainous than it really is, including by people who have the power to do something about it. The complexity of Facebook’s systems will no longer be countenanced as an excuse for failing to regulate it. Public naïveté about its business model will gradually give way to paranoia.

 

Her til slut vil jeg gerne takke Mikael Lemberg for at anbefale mig denne historie. Mikael og jeg havde en længere Twitter-snak omkring The New York Times-afsløringen og om især delen med private beskeder, hvor jeg havde højere tanker om The New York Times, end at de havde misforstået en basal “log ind med Facebook”-funktion 😉

Læs artiklen »

[Slate / Future Tense]

Artiklen er i øvrigt også nævnt i denne Twitter-tråd, du bør læse.

 

Læs videre:
« Se hele julekalenderen
Abonnér på mit nyhedsbrev »

Få det ugentlige overblik


Så får du mine artikler og opsamlingen Digital Ugerevy direkte i din indbakke.

 

Originalfoto: Pixabay / Pexels

Skriv din kommentar:

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.