Opsamlingen har fået et navn: Sig hej til ‘Digital Ugerevy’

Faste læsere og andre af jer kender formentlig min ugentlige opsamling, hvor jeg kigger tilbage på ugen, der gik indenfor sociale medier, digitale medier, online-tendenser, forretningsudvikling og teknologi.

Se, det er en ufattelig lang titel – så jeg har i noget tid ønsket at få en kortere titel. Noget, der rent faktisk er til at huske, så der dels er noget genkendelig, og det er let at huske, hvis du nu (please, please, please) skulle anbefale den til dine venner, kolleger eller bekendte.

Nu har den så fået et navn. Og i stedet for at hedde “ham der Lars’ opsamling på… digitale….medier…. sociale…. et eller andet teknologi!”, kan du nu bare kalde den for ‘Digital Ugerevy’.

*

Jeg har valgt det navn, fordi ordet “ugerevy” faktisk ret godt beskriver den rolle, min opsamling har. I gamle dage, før alle havde et fjernsyn derhjemme, var ugerevyen filmfremvisninger i biografen, hvor man kunne se de vigtigste nyheder fra ugen, der gik. Akkurat det samme formål, som Digital Ugerevy har. (Du kan læse lidt mere om ugerevyer hos Den Store Danske.)

*

Og hvis folk spørger, hvor de kan finde ud af mere (og tilmelde sig, selvfølgelig), så siger du bare “ugerevy.dk” til dem.

Jeg har også som eksperiment lavet en Twitter-profil dedikeret til opsamlingen. Den hedder (surprise-surprise) @ugerevy, og den er til dig, der gerne vil have de ugentlige opsamlinger på Twitter, men ikke alle de andre ting, jeg deler på min egen profil (@larskjensen).

Jeg giver lige Twitter-profilen nogle uger. Hvis der ikke rigtig er take-off på den, kan det være, jeg lukker den igen ?.

 

Interesseret? Du følger den digitale ugerevy ved at tilmelde dig mit nyhedsbrev:

 


 

(Jeg sender kun en mail om ugen – det lover jeg!)

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.