Freemium er ikke den rigtige model for alle

For nylig kunne du på Journalisten.dk læse om en ny undersøgelse foretaget af specialforeningen ‘Journalisterne’ under Dansk Journalistforbund.

Konklusionen på den undersøgelse var, som mange nok fornemmer, at de mange målinger ødelægger journalistikken. Ofte bliver historier skrevet, fordi man ved, de vil klikke – og nogle gange bliver kliktallet en alt for stor del af efterkritikken.

Jeg er ikke fundamentalistisk imod målinger af klik og sidevisninger, men de skal være en lille del af et meget større billede. For det er klart, hvis du har skrevet 20 artikler i træk, der har fået 1% af de sidevisninger alle de andre artikler har skrevet, så er du nok ikke helt i føling med dine læsere.

Målinger af klik er lige så gammel som netjournalistikken selv – og især da der kom annoncer på netmedierne skete der noget. Annoncerne blev (og bliver) nemlig afregnet efter sidevisninger, så det vil sige, at jo flere sidevisninger, man kan generere, jo flere penge skaber man.

.

Derfor ligger løsningen på nutidens klikmani også på det strategiske plan – det handler nemlig om, at mange medier er afhængige af annonce-kronerne; en forretningsmodel, der hele tiden kræver mere og mere.

.

Et af mine bud er, at man i mediebranchen begynder at tage abonnementer mere seriøst som en forretningsmodel. Mange medier vil nok svare, at det gør de skam, og at de har ‘premium’-indhold på deres site ved siden af alt det gratis – den såkaldte ‘Freemium’-model.

Men den model er ikke den rigtige for alle – det handler i meget høj grad om, hvorfor folk kommer til dig og dit medie. Dit premium-tilbud (bemærk at jeg ikke som udgangspunkt skriver “indhold”) skal tage udgangspunkt i det. Hvis det ikke gør det, skal det i hvert fald være en bevidst strategi og indsats, som I kaster både tid og penge efter.

Jeg har skrevet et blogindlæg på Journalisten.dk om det, som jeg vil anbefale dig at læse 😊

 

___

 

Få den næste artikel direkte på mail

Vil du have flere artikler som denne samt et ugentligt overblik over sociale medier, online-tendeser og teknologi?

Så tilmeld dig nyhedsbrevet – så får du en mail hver weekend, blandt andet med den populære ugeopsamlingmedier, teknologi og digital udvikling:


 

Se mine seneste artikler →

 


Originalfoto: Skitterphotos / Pexels


Skriv din kommentar: