Medierne får for lidt ud af deres anmeldelser

Filip Wallberg, der er journalistisk lektor på Syddansk Universitet og en datanørd, der altid er værd at følge, har kigget lidt på live-anmeldelser skrevet af Ekstra Bladets berømte og berygtede Thomas Treo.

Har har delt nogle af resultaterne på LinkedIn og på Twitter og fortæller blandt andet, at Treo ikke er så sur, som man måske skulle tro. Tilbage i 2014 lavede vi i Ekstra Bladets redaktionelle udviklingsteam (hvor jeg arbejdede på det tidspunkt – det var nu min kollega Anders Bergmann Nielsen, der lavede magien) en lignende datakørsel på Treos anmeldelser.

Her var resultatet nogenlunde det samme som det, Filip Wallberg kommer frem til: Et overvejende positivt gennemsnit på 3,7 stjerner (på en 0-6 skala). Læs mere i denne ekstrabladet.dk-artikel – hvor du også kan finde andre karakteristika fra anmeldelserne.

De beregninger blev lavet på baggrund af 1580 anmeldelser (udgivet fra 2006 til 2014), mens Wallberg har trukket på 491 koncertanmeldelser.

Begge beregninger er gode eksempler på det, Filip Wallberg og kort talte om i kommentarerne under hans LinkedIn-post: Medierne bør simpelthen få mere ud af deres egne anmeldelser.

📉 Anmeldelsernes krise

Det ser nemlig sort ud for anmeldelserne i de danske medier. For nylig spurgte Information, hvad der sker, hvis vi smider anmelderne på porten:

Når nye medier skal genopfinde avisen på nettet, tager de ikke anmelderen med sig ind i fremtiden. Samtidig er antallet af anmeldelser i dagbladene faldet drastisk de seneste ti år. Vi har skrottet alle anmeldelser i denne uges kulturtillæg for at undersøge, hvad der ville ske, hvis dagbladsanmelderiet helt forsvandt, og hvad der kunne komme i stedet

Selvsamme Information har også haft en artikel om, at mediernes anmeldere skal forny sig, hvis de vil stå stærkere i konkurrencen med brugernes anmeldelser.

Den artikel nævner emojis og podcasts (jeg tror nok mere på det sidste…) som noget, hvor anmelderne skal begive sig hen. Det er muligvis rigtigt, men det er ikke anmeldernes ansvar alene.

📈 Data, data, data…

Folkene bag de online-medier, hvor anmeldelserne ligger, kan også sagtens gøre mere. Hvorfor er det for eksempel en lektor fra Syddansk Universitet, der skal lave datakørsler på en af landets mest omtalte anmeldere?

Hvorfor har hver anmelder på de store online-udgivelser ikke en gennemsnitsscore, som alle kan se? Hvorfor kan jeg ikke nemt se, hvilke nye musikudgivelser, de danske anmeldere er begejstrede for?

Og hvorfor kan jeg ikke selv sidde og kigge på disse historiske data for anmeldelser og anmeldere? Det vil da være en god tjeneste, synes jeg.

Og lidt mere historisk: For 50 år siden skrev vi 1967, et af de mest spektakulære årstal i musikken. Men mig bekendt kan jeg ikke noget sted se en data-powered fortælling over de bedste udgivelser fra det år. Hvorfor? Tjek for eksempel denne liste over de bedste albums fra 1967 – der er nok at tage af.

Generelt får anmeldelser den samme online-behandling som alle andre artikler: De bliver skrevet, udgivet og læst. Og så lander de ellers i arkiverne.

Man glemmer helt, at disse artikler indeholder noget af den data, der er lettest at arbejde med: Rankering på en skala, der er ens på tværs af hele sitet. Og så er det garanteret også nemt at hive type (musik, koncert, teater etc.) ud sammen med et kunstnernavn og andet godt.

Her bør medierne simpelthen få mere ud af deres egen data.

___

Kan du lide, hvad du læste?
Abonnér på nyhedsbrevet 📨
eller følg med på Facebook

Foto: Pixabay/Pexels

Skriv din kommentar: