Nyheder glider i baggrunden i vores liv

Nyheder bliver noget, vi kigger på, når de vigtigere ting er klaret. Det er et problem for medierne og en problematik, de skal forholde sig til. Først og fremmest skal de forstå den kontekst, de optræder i – og så skal de give brugerne, der har dårlig samvittighed, en belønning ved at følge med i nyhedsbilledet.

(Artiklen fortsætter herunder)

Få det ugentlige overblik


Så får du mine artikler og opsamlingen Digital Ugerevy direkte i din indbakke.

 

ANALYSE. Danskere under 40 har i stigende grad svært ved at finde tid til at få læst op på nyhederne, og det giver dem dårlig samvittighed. Det var en af konklusionerne i DR Medieforsknings årlige rapport om medieudviklingen i Danmark.

Du kan læse mere i artiklen Nyhedsbrugere med dårlig samvittighed.

Politiken har også skrevet om forskningen og talt med blandt andet medieforsker Lene Heiselberg fra DR Medieforskning, der har skrevet den oprindelige artikel. De er lidt mindre bekymrede, end jeg er 🙂

Tendensen i vores mediebrug bør måske ikke overraske, men det bør i den grad være grund til bekymring i mediebranchen – især blandt nyhedsmedierne. Deres indhold bliver mere og mere noget, som vi kigger på, når vi har tid – når vi har klaret de vigtigere ting. Fra artiklen (min fremhævning):

Konkurrencen nyhedsmedierne imellem opleves hård da lokale, nationale og internationale nyhedstilbud kæmper om opmærksomheden. Men når danskerne selv skal beskrive konkurrencesituationen, er nyhederne pludselig også i hård konkurrence med tilbud, som intet har med nyheder at gøre. Flere fortæller, at nyheder er i direkte konkurrence med fx Instagram, ForældreIntra og bold.dk. Denne konkurrencesituation opstår dels, fordi de under 40-årige har travlt, og dels fordi mobilen efterhånden løser alle hverdagens opgaver. Når man har travlt, må man løse de vigtigste opgaver først, og nyheder er sjældent vigtigere end at tjekke mails, booke en skole-hjem-samtale eller være ajour med fx The Kardashians på Instagram.

Det er et alvorligt problem. Ældre generationer dedikerer i højere grad tid til at følge med i dagsaktuelle nyheder, men den brug vil naturligvis falde, efterhånden som de yngre generationer tager over.

Medierne skal acceptere den nye virkelighed

For nyhedsmedier betyder det en accept af – og indstilling på – at det indhold, man producerer, i stigende grad bliver læst, set og hørt, når brugerne ikke har vigtigere ting at lave. Det har enorme betydninger for den kontekst, indholdet bliver brugt i, og det påvirker en masse ting.

Størrelser som gennemlæsningsgrad, sessions-længde (hvor længe et besøg hos et medie varer) og betalingsvillighed er alle afhængige af faktorer, medierne ikke altid er herre over. Hvis dit nyhedsoverblik er det sidste, du gør i din pause som medieforbruger, har du brug for netop det; overblik.

Du har næppe tid til længere artikler – eller overskud til at finde betalingskortet frem. Der er jo så meget andet indhold og nyheder, du kan bruge din tid på i stedet – og du har i forvejen 117 andre ting, du også skal.

Forstå dine brugere og deres kontekst

For nylig var jeg på besøg på Medie- og Journalisthøjskolen for at gæsteundervise i, hvordan de studerende bør bruge værktøjer og tilgange fra produktudviklingen i deres arbejde, hvor de blandt andet skal udvikle digitale koncepter.

Jeg talte blandt andet om ‘Jobs To Be Done’-tilgangen, hvor man kigger på den kontekst, folk konsumerer ens indhold i. Kort fortalt siger teorien, at vi hyrer forskellige produkter ind til at løse forskellige jobs i vores liv. For eksempel hyrer du måske et glas vand, når du er tørstig, og du hyrer ekstrabladet.dk, så du er opdateret og kan være med, når snakken om “current events” går lystigt over frokostbordet.

For at forstå konteksten og kunne agere bedst muligt og skabe mest mulig værdi for brugerne (og tjene penge på dem, hvis man er abonnementsmedie), er medierne simpelthen nødt til at udvide værktøjskassen.

I øjeblikket har mediebrugerne under 40 dårlig samvittighed. For de ved, at de burde følge bedre med i nyhedsbilledet. Men de ved også, at de ikke er gode nok til at få det gjort og ikke altid er gode nok til at agere i de enorme mængder indhold, der er derude. Derfor har medierne også den store udfordring, at de skal belønne deres brugere for at følge med i nyhedsbilledet.

Ellers ved vi godt, hvordan det går, når vi har dårlig samvittighed over ikke at følge med i noget: På et eller andet tidspunkt gør vi op med os selv, at vi ikke gider gå rundt og have dårlig samvittighed, og så dropper vi det.

Hvad den belønning kan være, er et af de store spørgsmål. Den kuldsejlede ‘Avistid’-kampagne forsøgte at illustrere, hvor mange ting man ved, når man læser avis. Dens problem var blandt andet, at den fremhævede en given medietype – papiret.

Men det er muligvis i denne afdeling, medierne kan hente inspiration om ikke andet. For vores ønske om at følge med i nyhederne har også et socialt aspekt; der er ingen, der har lyst til at sidde i frokostpausen og ikke ane, hvad det er, de andre snakker om. Det kan være enormt inkluderende at følge med i nyhedsbilledet.

Men det kræver selvfølgelig, at nyhedsprodukterne kan passe ind i folks hverdag.

De unges døgn

En anden del af rapporten fra DR Medieforskning er med til at slå en streg under, at medier er nødt til at lægge en produktudviklingsvinkel på arbejdet med at producere og udgive indhold. I artiklen ‘Relationer styrer unges mediedøgn’ får du en gennemgang af 24 timers medieforbrug hos en typisk ung dansker.

Se for eksempel denne opgørelse:

Der er ikke meget plads til fordybelse, vel? Meget af tiden handler det om at undgå kedsomhed, og det siger jo også en del om hvilke typer og former for indhold, man er modtagelig overfor.

Det handler ikke om at give brugerne det, de vil have – men det handler om at forstå deres hverdag, så man når dem med det rigtige indhold på det rigtige tidspunkt.

Det er i øvrigt en udfordring, medierne ikke er alene med. 🏁

Foto: Jack Moreh / Freerange Stock Photos

Skriv din kommentar:

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.