Premium-indhold: Hængelåse og stjerner

I den seneste opdatering af deres apps til iOS (Apples mobile operativsystem) har udgiverplatformen Medium valgt at ændre på deres markering af premium-indhold; altså de artikler, du skal være betalende medlem for at læse. Tidligere var det en hængelås – nu er det en stjerne.

Du kan læse starten af Mediums tekst i forbindelse med opdateringen i mit tweet:

Det kan virke som en meget lille ting, men der ligger nogle interessante ting bag beslutninger som denne, som det kan være værd at dvæle lidt ved. Også selvom man ikke arbejder med at konvertere gratislæsere til betalende abonnementer.

Status vs. værdi

Hængelåsen kan virke som et oplagt symbol at vælge. Det indikerer overfor læseren, at dette stykke indhold er låst af, medmindre man har adgang – hvilket oftest betyder, at man betaler. Men hængelåsen er det, jeg vil kalde et afsender-orienteret symbol.

Det skal forstås på den måde, at det er valgt ud fra afsenderens perspektiv – i vores tilfælde altså enten mediet, udgiveren eller Medium. Det er online-mediet, der siger til læseren, at denne artikel er låst af. Betal nu og få adgang. Symbolet kommer altså til at sige noget om indholdets status. Ikke som i social status, men den tilstand, indholdet befinder sig i: Aflåst.

Men sådan afkoder læseren det formentlig slet ikke. Spørg dig selv, hvordan du reagerer, når du ser en hængelås. Ofte ser vi det som noget, der – ja – er låst af, men også som noget, vi er forment adgang til. Der må vi ikke gå ind. Det kommer altså til at virke stik modsat og i stedet for at pirre læserens nysgerrighed og få vedkommende til at tænke “uuuh, jeg må straks finde ud af, hvad der gemmer sig bag låsen”, tænker vedkommende måske “okay, jeg finder bare noget uden en hængelås – her eller et andet sted” i stedet for.

Vi møder oftest hængelåse i vores browsen rundt på nettet, når vi kommer til en side, der bruger en sikker, krypteret https-forbindelse. Her er hængelåse en god idé, for de siger noget om sikkerhed. Men det er jo ikke noget, vi har brug for, når vi overvejer om vi skal læse om Vild Med Dans eller… et eller andet, der koster penge.

Medium har så valgt stjernen som markering i stedet. Okay, hvilke relationer har vi til stjerner – udover dem på himlen og kendte mennesker, der er dygtige til deres fag? Ofte møder vi stjerner, når noget er anmeldt eller fremhævet. Inden Twitter gik over til “like”-hjertet markerede vi tweets med stjerner, når vi syntes godt om dem eller bare ville gemme dem til senere. Når du vil gemme et link som bogmærke eller favorit i din browser, er det med meget stor sandsynlighed en stjerne, du trykker på. Hele begrebet stjerne er også mere positivt ladet end hængelås.

Stjernen siger derfor noget om artiklens værdi i stedet for dens status. Værdi er anderledes i den forstand, at det i meget høj grad er modtagerorienteret. Jo, det er mediet, der vælger at sige, at den og den artikel har værdi og derfor koster penge – men det er ud fra en tankegang om, at artiklen har (eller kan skabe) værdi for læseren.

En hængelås siger “ingen adgang”, mens en stjerne (i “best case”) siger, “her er noget, der er fremhævet”.

Ingen klikker på hængelåse

Et lille eksempel i denne sammenhæng er min egen oplevelse med at bruge hængelåsen. For noget tid siden skrev jeg en artikel om, hvordan man kan lave bedre såkaldte “previews” for Premium-indhold. Kort fortalt anbefaler jeg, at man giver læseren en lynhurtig opsummering af, hvad han/hun får ud af at læse artiklen – i stedet for bare at vise starten af teksten.

Anyways, den engelske oversættelse af den artikel udgav jeg på Medium, og her valgte jeg et hængelås-symbol som billede. Med det resultat, at meget færre læste artiklen end de andre artikler, jeg har udgivet på Medium. Så hængelåsen har virkelig en dårlig association, når det kommer til markering af indhold.

*

En hurtig gennemgang på udvalgte større, danske sites viser da også, at hængelåsen ikke er et populært symbol i forbindelse med premium-indhold:

  • Politiken: Bruger deres eget ‘P’-logo (og teksten “For abonnenter”).
  • Berlingske: Skriver bare “For abonnenter” i småt med gråt.
  • Jyllands-Posten: Bruger et nøglesymbol.
  • Ekstra Bladet: Bruger et ‘+’ – tidligere en stjerne
  • BT: Bruger et ‘+’ (og var vist først til det)

Især plus-tegnet indikerer, at læseren får noget mere – medmindre man afkoder det som, at man tilføjer artiklen til en eller anden form for liste, som det kendes fra eksempelvis YouTube og Spotify.

*

Uanset hvilket symbol, man vælger, er jeg overbevist om, at den bedste strategi for premium-indhold naturligvis er at få det vævet naturligt ind i brugerens forbrug af ens website. Nye, særlige henvisninger fungerer ikke – det skal ind i flowet.

___

Del denne artikel på Twitter:

___

Foto: Palo Cech / Pexels

 

Kan du lide, hvad du læste?

Så tilmeld dig nyhedsbrevet – så får du en mail hver weekend, blandt andet med den populære ugeopsamlingmedier, teknologi og digital udvikling:


 

Skriv din kommentar:

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.