Overblik uge 42, 2017: Medier, teknologi og mennesker

ℹ️ Hvad er det her?
Her kan du få overblikket over ugen, der er gået indenfor medier og teknologi. Måske er der noget med, du glemte eller noget, du har fået overset?

I denne uge kan du blandt at læse om:

  • Instant Articles-betalingsmure
  • “Fake News”-mærkater
  • Datajournalistik
  • En alvorlig WiFi-sårbarhed
  • Hvordan din ‘Discover Weekly’-playliste i Spotify bliver til.
  • og meget, meget mere…

Tip: Husk, at du kan højreklikke og vælge at åbne et link i et nye vindue/faneblad, hvis det giver dig bedre overblik. Hvis du er på en telefon, skal du trykke og holde inde på linket. God læselyst!

 

?/? FØLG

Tilmeld dig nyhedsbrevet, så modtager du en mail, når den næste opsamling er klar til dig:


 

Lyt med:
Som noget nyt kan du nu også følge med på podcast og lytte til udvalgte historier fra ugens opsamling. Søg på “larskjensen.dk” der, hvor du finder podcasts eller læs mere på larskjensen.dk/lyd.

 

? MEDIER /TENDENSER

? Facebook vil teste betalingsmur i Instant Articles

Okay, nu er du advaret: De næste links i denne uges opsamling indeholder en hel del om Facebook.

Vi starter med noget, der nok er nogle udgivere, der vil være interesserede. Facebook skriver nemlig i et blogindlæg, at man vil begynde at implementere betalingsmure i Instant Articles.

(Instant Articles er de her meget hurtige artikler, der kan loade så stærkt, fordi de bliver vist direkte i Facebook-app’en og ikke i en browser.)

Endnu mere interessant er, at transaktionen (hvis en bruger beslutter sig for at betale og blive abonnent) vil foregå hos mediet, og at mediet vil have adgang til kundedata. Det er anderledes end den tilgang, for eksempel Apple har; de vil gerne stå for tilmeldingen og holde brugerens data.

Derudover understøtter Facebook både den såkaldte “metered model” (hvor mediet giver X antal sidevisninger til en bruger, før det er tid til at betale) og den mere klassiske “freemium”-model, hvor nogle artikler er gratis, mens andre (udvalgt at mediet selv) koster penge.

Reuters har en artikel (tak til Søren Pedersen for tippet via Twitter), hvor de skriver, at nogle udgivere er lidt lunkne overfor, at Facebook ikke vil give dem data for de brugere, der browser de gratis artikler. Altså dem, der ikke kommer forbi betalingsmuren. Artiklen nævner også, at Financial Times ikke er med, da de ønsker at have deres eget registreringsforløb.

Og Financial Times har også en artikel om nyheden.

I øvrigt er det værd at nævne, at testen indtil videre kun er på Android-telefoner. Det skyldes (som Financial Times også nævner) at Apple vil have et cut af de transaktioner, der bliver foretaget i apps. Det kan du læse mere om i denne Recode-artikel, der fortæller, hvordan Facebook og Apple ikke kunne blive enige. Til trods for flere måneders snakken frem og tilbage.

Taberen i dén kamp bliver udgiverne, skriver Digiday.

Så det bliver spændende (mildest talt) at se, hvad der sker.

↑ Til toppen ↑

 

⚠️ Virker Facebooks ‘Fake News’-mærkater?

BuzzFeed har fået fingre i en intern Facebook-mail, sendt fra en chef til det hold, der arbejder med faktatjek hos Facebook. Her bliver der for første gang afsløret tal for effekten af det mærkat, Facebook sætter på historier, hvor der er tvivl om sandheden.

En af de ting, jeg faldt over, i den artikel er, at mærkaten godt nok får historiens efterfølgende “impressions” (visninger på Facebook) til at falde med 80 procent. Men det tager mere end tre dage at få mærkaten på, og det er i de første dage, de første visninger finder sted. Så der er plads til forbedring.

>> Læs BuzzFeeds artikel

↑ Til toppen ↑

 

✅ Danske medier kigger på norsk faktatjek

Apropos “Fake News”, så skriver Politiken, at en række toneangivende medier (DR, Kristeligt Dagblad, Ritzau og TV 2) overvejer at lave et samarbejde om faktatjek, som det blandt andet kendes fra Norge.

“Når Faktisk.no udgiver artikler på dens hjemmeside, spreder de sig ud i det norske medielandskab, fordi Norsk Telegrambyrå (NTB) sender de faktatjekkede historier ud til norske netaviser.

Den funktion vil den danske pendant, Ritzau, gerne tilbyde. I Ritzaus fødekæde er de fleste danske aviser, og derfor vil læsere landet over kunne få faktatjekkede nyheder.”

Mandag Morgen står allerede bag faktatjek-sitet ‘TjekDet’ og MediaWatch skriver, at Lisbeth Knudsen (direktør og chefredaktør for Mandag Morgen) ser positivt på et muligt samarbejde. Knudsen mener også, at TjekDet allerede sidder på den plads i markedet, der bør være til den slags medier:

Hun tilføjer, at da tjekdet.dk i april modtog 2,9 mio. støttekroner fra innovationspuljen, blev de øvrige medier desuden inviteret til netop et samarbejde med mediet – derfor ser hun ikke noget behov for at etablere endnu et faktatjekmedie nu.

↑ Til toppen ↑

 

?? Godt nyt: Fake News under tysk valg blev lidt af en fuser

Der er meget snak omkring Fake News, og tendenser ser ud til at være, at det rammer et land, når der er valg. Men… måske er det ikke sådan alligevel. First Draft kan i hvert fald berette, at det tyske valg ikke blev den slagmark for alternative fakta, som nogle havde forventet.

Og det er jo Good News, skal vi lige huske på.

↑ Til toppen ↑

 

? Kulturministeren: Medierne har en distributionskrise

Danmarks kulturminister, Mette Bock, har en kronik hos Berlingske, hvor hun skriver, at de danske mediers krise ikke handler om indhold men om at nå ud til modtagerne.

MediaWatch har en artikel om kronikken:

“Mediernes primære krise er snarere en distributionskrise. Indholdet og publikum er der – men mødet mellem indhold og borgere er under pres. Vores medievaner har ændret sig voldsomt, og kampen om opmærksomheden er blevet større. Generationerne er i vidt forskellige medievirkeligheder,” skriver Mette Bock i kronikken.

↑ Til toppen ↑

 

▶️ Autoplays storhed og fald

På Facebook har du helt sikkert oplevet videoer, der begynder at afspille automatisk – og det er faktisk Facebook, der må bære den store del af skylden for, hvorfor der er så meget hejs, der begynder at spille af sig selv, når vi besøger en hjemmeside.

I denne Digiday-artikel kan du (forklaret i grafer, der ikke afspiller af sig selv) se, hvordan der er blevet mere og mere autoplay (også i annoncer). Og så kan du også læse om, at autoplay er en af grundene til, at flere og flere vælger at blokere annoncer med en såkaldt ‘adblocker’.

Digiday har også skrevet om, hvordan nogle udgivere er ved at gøre sig klar til en tid efter autoplay: “We’re cleaning up the mess”.

↑ Til toppen ↑

 

? Facebook køber teenage-app’en ‘tbh’

En app, der primært bruges af teenagere til at sende positivt ladede afstemninger rundt mellem hinanden. Det lød åbenbart for godt til at være sandt for Facebook, der har købt app’en, skriver blandt andre TechCrunch. The Verge har også en artikel om købet.

Umiddelbart lyder det som et klassisk Zuckerberg-køb. Skønt han ved købene af blandt andet WhatsApp og især Instagram fik kritik for at kaste penge ud af vinduerne, så har det vist sig at være gode investeringer på sigt.

Ikke alene appellerer ‘tbh’ til de unge, den er også selv ret ung; ifølge TechCrunch blev den lanceret i august måned. Og ‘tbh’ står i øvrigt for “to be honest”, hvis du undrede dig over det.

↑ Til toppen ↑

Det lærte jeg af seks år hos The Guardian

Via Twitter har Søren Langkjer Ravn tippet mig om denne artikel, hvor Mary Hamilton (der indtil for nylig var ‘Executive Editor, Audience’ hos The Guardian) deler 13 ting, hun har lært i de år, hun har arbejdet der.

Der er flere gode pointer, så sørg for at læse den artikel.

↑ Til toppen ↑

 

? Datajournalistik har ikke ændret sig meget de seneste år

Hvis du hører til dem, der følger datajournalistik tæt og forventer en revolution, må du desværre forberede dig på en skuffelse. Nieman Lab skriver om en undersøgelse, der viser, at der ikke er sket så meget indenfor feltet i løbet af de seneste fire år.

I artiklen kan du også læse om nogle af de generelle tendenser indenfor datajournalistik, såsom at den bliver mere kritisk.

↑ Til toppen ↑

 

↔️ Sådan brugte Rusland sociale medier til at dele amerikanerne

Som du måske har hørt om, er det kommet frem, at russiske “trolls” har købte politiske annoncer på Facebook (ellers kan du læse om det i min opsamling fra uge 36). The Guardian har en artikel om, hvordan noget af det indhold, der blev udgivet på de pågældende sider angiveligt udnyttede og øgede splittelsen i det amerikanske samfund.

Recode skriver i den forbindelse, hvordan Facebook har indrømmet, at Rusland har brugt Messenger til at “disrupte” det amerikanske præsidentvalg.

USA behøver dog slet ikke russisk indblanding for at have kontroversielle annoncer – for eksempel skriver Bloomberg, hvordan Facebook og Google aktivt hjalp en organisation med et anti-flygtningebudskab med at nå deres målgruppe. Den historie har TechCrunch også omtalt.

↑ Til toppen ↑

 

?? Netværk af Brexit-bots

Nu vi er ved politik: Forskere har (ifølge BuzzFeed) fundet et netværk bestående af 13.000 bots, der pumpede pro-Brexit-budskaber ud i æteren op til afstemningen. Twitter-profilerne blev fjernet af Twitter i ugerne efter Brexit-afstemningen.

↑ Til toppen ↑

 

 ? MEDIER /BUSINESS

? Firedobling i Native Advertising på to år

Der er vækst indenfor det såkaldte “Native Advertising”, der er annoncørindhold, der ligner artikler på det medie, hvor de er udgivet.

Hos Husets Markedsføring kan du læse om en undersøgelse foretaget af Native Advertising Institute og JP/Politikens Hus:

“Da Native Advertising Institute lavede en survey blandt danske annoncører i 2015, havde 12 pct. kastet sig over native advertising. Her to år senere er det tal vokset til 48 pct., altså en fire-dobling på bare to år.”

↑ Til toppen ↑

 

? Apples Safari-opdatering rammer medier på annoncerne

Det er ingen hemmelighed, at det er forbundet med en række usikkerheder, hvis man som medie er afhængig af annoncer som en del af sin forretningsmodel. Og det gælder i endnu højere grad, hvis der er tale om de såkaldte programmatiske annoncer, hvor medierne udbyder annoncepladsen på auktioner, hvor der helt automatisk bliver afsendt bud på pladserne og en vinder bliver fundet lynhurtigt.

For Apple har nemlig rullet en opdatering af Safari-browseren ud, der forhindrer tredjepartstjenester (såsom dem, der lægger annoncer og andre ting på mediers websites) i at spore brugere i mere end 24 timer efter, brugerne har besøgt sitet.

Det gør selvfølgelig ondt på en branche, der lever af den slags sporing, og ifølge Digiday er der meldinger om fald i CPM på 10-20 procent. (CPM betyder “Cost Per Mille” og er et udtryk for, hvad 1000 visninger koster. Læs mere på Wikipedia.)

↑ Til toppen ↑

 

⏰ Tidsbaserede annoncer lader vente på sig

Det lyder umiddelbart som en god idé: I stedet for at annoncørerne betaler for et givent antal sidevisninger (der kan være nok så flygtige) hos en hjemmesides brugere, så betales der i stedet for den tid, annoncøren får med brugerne.

Men det ser ikke rigtig ud til, at tidsbaseret annoncering sådan rigtig vil tage fart. Digiday skriver nævner i en artikel, at The Economist (der sammen med The Financial Times var en tidlig fortaler for modellen) regner med at sælge 20 kampagner på tid i år. Det er det samme antal som sidste år.

I Digiday-artiklen nævnes som årsager, at metoden stadig er meget ny, og at det derfor kan være svært for udgiverne at forklare annoncørerne og bureauerne, hvorfor det er en god idé.

Herhjemme har JP/Politikens Hus lanceres deres “Garanteret tid” efter forbillede fra netop Financial Times og The Economist. Det kan du læse lidt mere om i denne Danske Medier-artikel fra april 2016.

↑ Til toppen ↑

 

? Sådan bruger annoncører Augmented Reality

Måske har du allerede prøvet at lege lidt med Augmented Reality, hvor du ved at kigge på omverden igennem for eksempel din smartphones kamera kan lægge ekstra lag på virkeligheden.

Det er en våd drøm for mange i mediebranchen at bruge AR, fordi… tjaeh, vel fordi det ser smart ud. AdWeek skriver om, hvordan nogle annoncører eksperimenterer med det. Du kan blandt andet få en lille tequila-bartender hjemme i stuen, eller brandede solbriller på dine selfies. Sikke en fantastisk tid, vi lever i, hva’? ?

↑ Til toppen ↑

 

? TEKNOLOGI

? Sådan bliver din ‘Discover Weekly’ i Spotify lavet

Hvis du er Spotify-bruger, kender du helt sikkert ‘Discover Weekly’. Det er en playliste, der (som navnet afslører) bliver opdateret en gang om ugen og indeholder en række sange, Spotify mener, du personligt bør lytte til.

Hvis du er nysgerrig på, hvordan din personlige playliste bliver til, bør du læse denne Hackernoon-artikel. Der kan du blandt andet læse, hvordan der bruges tre slags anbefalinger: 1) kollaborativ filtrering, 2) Natural Language Processing og analyser af selve lyden i musikken.

Det er virkelig spændende – og det er ikke første gang, der bliver skrevet om Spotifys magi. Således skrev Business Insider om ‘Discover Weekly’ tilbage i september 2015.

Begge artikler nævner (selvfølgelig) The Echo Nest, et firma Spotify købte til præcis denne slags arbejde.

↑ Til toppen ↑

 

? Sårbarhed i WiFi-protokollen

Noget, de færreste nok tænker over er, at din internet-router (du ved, den der boks, du har stående, som du enten forbinder til din computer eller laver trådløst internet med) faktisk også kan være sårbar.

Således kan du på KRACK Attacks læse om en nyligt opdaget sårbarhed i selve protokollen bag det trådløse internet. Kort fortalt går det ud på, at fremmede kan komme ind på dit ellers sikre trådløse internet og se den trafik, der bliver udvekslet.

I en artikel hos Computerworld sammenligner internetudbyderen Fullrates udviklingschef det med, at “jeg kan komme ind og sætte mit ethernet-kabel til et lan-stik hos dig”. Han forklarer, at private brugere ikke som sådan behøver bekymre sig, da trafikken er krypteret yderligere (via en sikker https://-forbindelse), når man bruger for eksempel netbank. Men der er stadig mange sites, hvor vi afgiver oplysninger, uden trafikken kører via en sikker forbindelse.

Version2 har også en artikel om problemet, hvor de beskriver, hvad sårbarheden rent faktisk går ud på:

Din telefon og dit access point [fx. din router] sender fire pakker frem og tilbage. For pakke tre specifikt kan der ske det, at hvis den ikke har modtaget pakken, så kan den bede om at få sendt den igen – og dét kan misbruges med KRACK, der er opdaget af den belgiske it-sikkerhedsforsker Mathy Vanhoef.

Så mit råd vil være, at du får opgraderet firmwaren i din router, når en opdatering er klar – eller finder en, der kan gøre det for dig.

Version2 skriver dog i en anden artikel, at routere ikke nødvendigvis har brug for en opdatering, “da en stor del af sikkerhedshullet opstår på brugerens enhed”. The Verge nævner således, at Microsoft har udsendt en rettelse, og at Apple og Google snart vil gøre det samme.

Det kan dog være fint med den slags rettelser, men Wired skriver, at det kan tage årtier at få det fikset hele vejen rundt. Årsagen er de mange ‘Internet of Things’-enheder (såsom webcams), der er derude.

↑ Til toppen ↑

 

? Facebooks sikkerhedschef er bekymret

”Vi burde have samme sikkerhed som en militærleverandør, men vi driver vores netværk som et universitet.” Sådan siger Facebooks sikkerhedschef i en lækket optagelse, som du blandt andet kan læse mere om hos Computerworld og Version2.

Han frygter, at Facebook ikke er gearet til de trusler, man står overfor, når det gælder om at passe på de mange brugeres data.

↑ Til toppen ↑

 

?? Kinesisk betaling i Illum – ApplePay på vej

I opsamlingen fra uge 39 kunne du læse, at den kinesiske betalingstjeneste ‘Alipay’ er på vej til Danmark. Computerworld skriver nu, at blandt andet stormagasinet Illum vil give kunderne mulighed for at betale med kinesernes foretrukne tjeneste til formålet.

Alipay er en del af Alibaba-koncernen og er ifølge Finanswatch den største betalingstjeneste i verden med mere end en halv milliard registrerede brugere.

Computerworld skriver også, at Apples betalingsløsning er på vej til Danmark. Den bliver lanceret “i næste uge”, hed det den 18. oktober.

↑ Til toppen ↑

 

⚖️ Ikke alle platforme er skabt lige

I en ny bog, ‘Machine, Platform, Crowd: Harnessing our Digital Future’ (her kan du læse The Economists anmeldelse) taler om tre store skift – et af dem er skiftet fra produkter til platforme. Platforme er de steder, der skaber forbindelser – altså Facebook, Airbnb og ‘App Store’ på iPhone (nogle kan sælge apps til andre).

MIT Sloan Management Review har en artikel om, at ikke alle platforme er skabt lige. Skønt der er nyt terræn, er det stadig de klassiske karakteristika, der er afgørende for, hvem der kan få succes (og skabe/bruge netværkseffekter). Artiklen sammenligner Airbnb (plus) med Uber (minus).

↑ Til toppen ↑

 

? Ny Windows 10-opdatering på vej ud

Computerworld skriver, at den seneste opdatering til Windows 10 (kaldet ‘Fall Creators Update’) er på vej ud. I artiklen kan du læse om nogle af nyhederne, blandt andet “mixed reality” og nye animationer.

↑ Til toppen ↑

 

?Anmeldelse af Googles Pixel 2-telefon

Der er sket meget i smartphone-branchen her på det seneste, og Apple er ikke de eneste, der får varme ord med på vejen. Således har Google investeret tungt i også at lave hardware, og TechCrunch har en anmeldelse af den nye Pixel 2-telefon.

The Verge har også anmeldt den nye Google-telefon.

↑ Til toppen ↑

 

? Design til mobiler: Brug mediets styrker

Dette er bestemt ikke raketvidenskab, men det kan være svært at få med, når man har forskellige udgaver/versioner af sit website/tjeneste til computere, mobiltelefoner, tablets og måske ure.

Denne Nielsen Norman Group-artikel fokuserer på, at din mobiludgave ikke bare skal være en nedskaleret version af det, du laver til større skærme. I stedet handler det om at bruge det, mobilen kan – for eksempel placering, lyd og den anderledes kontekst, vi bruger vores mobiltelefoner i, hvor vi aldrig ville bruge vores computer.

↑ Til toppen ↑

 

? Udforst solsystemet med Google Maps

Hvis du er nysgerrig på, hvordan der ser ud på Månen, Mars, Pluto eller noget fjerde i vores solsystem, kan du gå på opdagelse i det via Google Maps. Du kan for eksempel se ‘Io’, der er en af Jupiters måner. Ude i menuen til venstre kan du hoppe til andre planeter og måner.

↑ Til toppen ↑

 

? ORGANISATIONER

? Ny bog fra forfatteren til ‘The Lean Startup’

‘The Lean Startup’ af Eric Ries er vist intet mindre end en nyklassiker. Den handler om, hvordan startup-verdenen kan lære af at tage dele af lean-metoden (som startede hos Toyota) til sig.

Skønt Ries i bogen arbejder med, at alle, der arbejder med at skabe nye produkter eller forretninger under ekstreme usikkerheder er en entreprenør (læs min artikel om, at (næsten) alle kan være et startup), har han nu skrevet en ny bog, der dykker lidt mere ned i dét.

Titlen på bogen er ‘The Startup Way’ og på den officielle side for bogen, kan du læse den korte beskrivelse:

“How Modern Companies Use Entrepreneurial Management to Transform Culture & Drive Long-Term Growth”

↑ Til toppen ↑

 

? Når du ikke får feedback fra din chef…

Det har vi nok alle prøvet: At have en chef, der ikke ligefrem drukner en i feedback om, hvordan det går – og om den der ting, man afleverede, rent faktisk var god nok.

Man kan selvfølgelig nævne for sin chef, at man gerne vil have mere feedback, fordi det betyder meget for en og gør en bedre (den strategi vil jeg nok anbefale), men man kan også vælge den lidt mere passive strategi, som denne Harvard Business Review-artikel taler om.

Forfatteren til artiklen har kigget på en masse data og fundet fem karakteristika, som ledere typisk lægger vægt på. Det første handler så om at levere resultater – og det kan jo være svært, hvis chefen ikke lige fik forklaret, hvad kravene er…

Artiklen anbefaler derfor også, at du går listen igennem, forsøger at vurdere dig selv og eventuelt beder dine ligemænd/kolleger om feedback, hvis din chef er nærig med den.

↑ Til toppen ↑


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.