Overblik uge 44, 2017: Medier, teknologi og digital udvikling

ℹ️ Hvad er det her?
Her kan du få overblikket over ugen, der er gået indenfor medier og teknologi. Måske er der noget med, du glemte eller har overset?

I denne uge kan du blandt at læse om:

  • Russisk indblanding på Facebook, Twitter, Instagram og YouTube
  • Ads.txt vinder frem – takket være Google
  • Vi er trætte af at dele og “like” Mediernes Facebook-opslag
  • Et manifest for medie-chatbots
  • Gør din hjemmeside hurtigere med HTTP/2
  • …og meget, meget mere.

Tip: Husk, at du kan højreklikke og vælge at åbne et link i et nye vindue/faneblad, hvis det giver dig bedre overblik. Hvis du er på en telefon, skal du trykke og holde inde på linket. God læselyst!

Indhold:

 

?/? FØLG + LYT

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet – så får du en mail, når næste opsamling er klar:


 

Du kan også følge med på Facebook:

Lyt med:
Som noget nyt kan du nu også følge med på podcast og lytte til udvalgte historier fra ugens opsamling. Søg på “larskjensen.dk” der, hvor du finder podcasts eller læs mere på larskjensen.dk/lyd.

Her kan du lytte til podcast-episoden om denne opsamling:

https://soundcloud.com/larskjensen/overblik-uge-44-medier-teknologi-og-digital-udvikling

 

? SOCIALE MEDIER

? Vi er blevet trætte af at dele og like mediernes Facebook-opslag

Jan Birkemose fra Medietrends.dk har ved hjælp af værktøjet CrowdTangle (som Facebook selv købte tilbage i 2016) analyseret “Facebook-siderne for 12 store medier, der tilsammen poster 14 opslag i timen døgnet rundt og i alt har næsten tre millioner følgere”.

Konklusionen er klar: Vi danskere er blevet trætte af at dele og “synes godt om” mediernes opslag på Facebook. Dog er der lidt flere kommentarer.

Læs mere hos Medietrends.dk.

↑ Til toppen ↑

 

? Snapchat-kloner er dobbelt så populære som originalen

Hvis nogen har en god idé, så er det bare med at kopiere den. Det er det mantra, der tilsyneladende har præget Facebooks tilgang til konkurrenten Snapchats ‘Stories’. Og det ser ud til at virke.

TechCrunch skriver, at Instagram og WhatsApps kopier af originalen har næsten dobbelt så mange brugere, nemlig 300 millioner.

↑ Til toppen ↑

 

?? Russiske Facebook-annoncer kan have nået 150 mio. amerikanere

I opsamlingen fra sidste uge kunne du læse om Facebooks mulige annonce-krise. Nu er der kommet flere data om de russisk finansierede annoncer, der angiveligt skulle påvirke amerikanerne op til præsidentvalget sidste år.

Nu skriver Financial Times, at op til 150 millioner amerikanere kan have set de russiske annoncer over en periode på to år. Til sammenligning blev der ifølge den officielle opgørelse afgivet 136.669.237 stemmer til præsidentvalget.

Tidligere på ugen skrev DR Nyheder at der var tale om 80.000 annoncer, der kan have nået så mange som 126 millioner amerikanere i en periode på to år. Vi kan nok godt antage, at når antallet af millioner amerikanere stiger, så gør antallet af annoncer det nok også.

Således oplyser Facebook ifølge Financial Times, at der har været 120.000 posts på Instagram – og TechCrunch skriver, at de mange Instagram-posts har nået 16 millioner amerikanere fra oktober og igennem selve valget. Læg dertil 4 millioner fra før præsidentvalget, hvor Facebook har færre data at arbejde ud fra.

Recode har en artikel om, at de nye tal er langt værre end det, der tidligere var oplyst. Således havde Facebook til at starte med meldt ud, at det drejede sig om mere end 10 millionere amerikanere, mens Twitter oplyste, at man havde fundet 200 konti – det tal er nu steget til 2.700. Efterfølgende har The Economist skrevet, at det drejer sig om knap 37.000 Twitter-konti og 1.100 videoer på YouTube.

Hos Fast Company kan du læse, at Facebook oprindeligt talte om 3.000 sponserede posts – det er det tal, der nu er steget til 80.000 – måske endda mere.

Twitter ser dog heller ikke for gode ud i dette. BuzzFeed skriver, at Twitter tilbød russiske RT (som de nu har blokeret fra at annoncere mere) endnu flere annoncer, end russerne oprindeligt havde købt.

Amerikanske politikere forlanger nu, at Facebook, Twitter og Google strammer op – ellers bliver der truet med øget regulering, skriver Recode.

Mark Zuckerberg (big boss for Facebook) siger (ifølge The Verge), at det her er vigtigt for Facebook, at man vil bruge mange ressourcer på det, at det vil påvirke Facebooks økonomiske overskud.

Er du nysgerrig? På Twitter deler Dylan Byers (han er journalist hos CNN) eksempler på de Facebook-annoncer og Twitter-konti, der er tale om. The Washington Post har gennemgået eksemplerne og kalder dem “sofistikerede”.

TechCrunch skriver om, hvordan russerne målrettede annoncerne til amerikanerne.

↑ Til toppen ↑

 

? Facebooks omstridte test kostede ikke umiddelbart trafik

Okay, det her er ret interessant. I sidste uges opsamling kunne du læse om en test, Facebook kørte i seks udvalgte lande. Kort fortalt gik det ud på, at alle posts og delinger fra sider (“Pages”) blev flyttet fra News Feed’et (forsiden af Facebook) over i det nye ‘Explore’-univers. Hvis siderne så vil vises i News Feed, skal de betale.

Det førte til meldinger om massive fald i mediernes rækkevidde på Facebook og trafik derfra. Nu har en af journalisterne (Filip Struhárik fra slovakiske Denník N) så skrevet en opdatering, og spids nu ører:

Nok faldt deres Facebook-“reach”, men trafikken til deres websites forblev stort set uændret. Det betyder angiveligt, at mediernes Facebook-sider slet ikke er så vigtige, som de måske selv går rundt og tror. Det betyder også, at mange af de tal, Facebook giver dem, der administrerer siderne, er ubrugelige.

Her er det dog værd at bemærke, at der kan være forskelle i hvordan, folk bruger internettet og sociale medier i forskellige lande. Ud fra den seneste artikel ser det ud til, at trafikken til mediets eget website kun udgør en lille del. Hvis man i stedet oplever, at et medies Facebook-side driver en stor del af trafikken, vil resultatet givetvis blive et andet, end de har oplevet på Denník N.

I artiklen beskæftiger Struhárik sig også med Facebooks bevæggrunde, blandt andet at folk ikke længere deler de klassiske statusopdateringer (som Facebook virkelig godt kan lide, fordi de ikke linker ud af butikken) og at link-delinger fra Facebook-sider i stedet fylder meget.

Han nævner også, at Facebook ikke tænker nok over, at hvad der blot er et eksperiment for dem er noget, der kan have store konsekvenser for dem, det rammer.

↑ Til toppen ↑

 

✋ Twitter-ansat lukkede Trumps konto på sidste arbejdsdag

En Twitter-medarbejder brugte sin sidste arbejdsdag på at gøre det, som mange nok drømmer om: Han deaktiverede præsident Trumps konto, så den ikke var tilgængelig i 11 minutter. Læs mere hos TechCrunch og hos BBC.

The New York Times skriver, at den pågældende person var en “contractor”.

↑ Til toppen ↑

 

? Facebook: Vi lytter ikke med på telefonen

På det seneste har der været en del snak om annoncer på Facebook, der dukker op umiddelbart efter, vedkommende har talt om et emne, som annoncen relaterer sig til.

Det har skabt en del røre, for hvad nu, hvis Facebook bruger mikrofonen i telefonen til at lytte med på, hvad du siger? Facebook selv afviser det, skriver CNBC.

Det vil dog næppe overbevise alle.

↑ Til toppen ↑

 

? To 20-årige jagter og afslører Twitter-bots

Twitter har ikke selv været i tilstrækkelig stand til det, men to 20-årige knægte har sat ind i jagten på bots (altså automatiske/maskinelle profiler) på Twitter, skriver Wired. Deres våben er data, og du kan prøve kræfter med værktøjet på botcheck.me.

↑ Til toppen ↑

 

? Læs om CNNs erfaringer med Snapchat

CNN var en af de første “medie-partnere” på Snapchat, og i denne Nieman Lab-artikel kan du læse om deres erfaringer med at køre et dagligt show på Snapchat i tre måneder.

Husk: I opsamlingen fra sidste uge kan du også læse om The Economists arbejde med Snapchat.

↑ Til toppen ↑

 

? MEDIER /TENDENSER

√ Politiken bruger robotter til kommunalvalget

I forbindelse med det forestående kommunalvalg har Politiken bygget en robotjournalist, der ifølge den digitale direktør “sætter bogstaver på et regneark” – skriver Journalisten:

“En algoritme skriver artikler om de kommunale budgetter i Politikens projekt ”Kend din kommune”. Her kan brugerne gå på opdagelse i kommunernes økonomi og se, hvordan den enkelte kommune prioriterer mellem folkeskole, plejehjem, biblioteker og alle de andre budgetposter.

Det er også muligt at sammenligne to kommuner. Flere af funktionerne havde Politiken også ved sidste kommunalvalg, men det nye er, at ”Kend din kommune” har en robotskrevet artikel om hver enkelt kommune.”

Robotten har dog ikke fået carte blanche til bare at udgive; alle dens artikler er blevet læst af en rigtig menneskejournalist, inden de er blevet publiceret.

↑ Til toppen ↑

 

? Et manifest for medie-chatrobotter

Chatbots er en kanal flere og flere medier overvejer at kaste sig over. Derfor mener jeg, det er vigtigt, at vi etablerer nogle grundlæggende regler for, hvad en god medie-chatbot er – med udgangspunkt i de mennesker, der skal bruge den.

Jeg har delt mit oplæg til et manifest i et blogindlæg hos Journalisten.

↑ Til toppen ↑

 

? Vil medierne også give indholdsdata væk?

Mange medier bliver kritiseret for, at de giver “guldet” væk i form af brugerdata, som teknologifirmaer opsnapper fra mediernes website, og som medierne herefter betaler for at få adgang til.

Nu ser det ud til, at tendensen indenfor annoncering bevæger sig lidt væk fra det enorme fokus på målgrupper (“audiences”), der har været i det seneste stykke tid, blandt andet på grund af programmatisk annoncering. I stedet vil kontekst fylde mere, blandt andet fordi annoncørerne har mere kontrol over, hvor deres annoncer optræder.

Derfor bliver indhold relevant, og det kræver data og viden om indhold, så man kan ramme de rigtige mennesker med de rigtige annoncer på de rigtige artikler. Min bekymring er, at medierne ikke har denne viden om deres indhold, og derfor bliver de igen nødt til at hyre teknologifirmaer til at gøre det for dem. Og så risikerer medierne at stå uden vigtig viden om både deres brugere og deres eget indhold.

Alt det beskæftiger jeg mig med i et blogindlæg hos Medietrends.dk, hvor jeg også kommer med bud på, hvad medierne kan gøre.

↑ Til toppen ↑

 

? Hør om BBC’s #newsHACK

Det her lyder spændende og noget, som mange kan lære af. I denne episode af Jouralism.co.uk’s podcast kan du høre om BBC’s “#newsHACK”, hvor journalister og udviklere sammen skal skabe løsninger til nogle af de udfordringer, branchen står overfor.

I podcast’en kan du lytte til både en “engagement producer” og en udvikler fra BBC’s News Labs.

↑ Til toppen ↑

 

? Google og Facebook har indflydelse på 70% af internet-trafikken

Denne artikel hos The Next Web tager dig igennem udviklingen indenfor internettet og kampen mellem de store spillere. Du kan blandt andet læse, hvordan Google og Facebook har direkte indflydelse på 70 procent af internet-trafikken.

Som nævnt indeholder artiklen også et recap af de seneste år, og det er spændende at læse om, hvordan især Facebook og Google har positioneret sig undervejs.

↑ Til toppen ↑

 

?? Europæisk rapport om misinformation (…IKKE “Fake News”)

Europarådet har sammen med Shorenstein-centret (om medier, politik og “Public Policy”) ved Harvard Kennedy School og First Draft udarbejdet en rapport om misinformation og dets konsekvenser.

Der er en række konklusioner, blandt andet vil de ikke kalde det “Fake News”, men arbejder i stedet med tre former for information:

  • “Mis-information”: Når falsk information er spredt, men der ikke menes noget ondt eller skade med det.
  • “Dis-information”: Når falsk information er spredt bevist for at gøre skade.
  • “Mal-information”: Når ægte/sandt information bliver delt for at gøre skade, ofte ved at flytte information, der er tænkt privat, ud i den offentlige sfære.

Derudover udtrykker forfatterne bekymring over de længererækkende konsekvenser ved “dis-information campaigns designed specifically to sow mistrust and confusion and to sharpen existing socio-cultural divisions using nationalistic, ethnic, racial and religious tensions”.

Der er også en række anbefalinger til, hvad henholdvis teknologifirmaer, regeringer, medieorganisationer, civilsamfundet, uddannelsesministerier og finansieringsorganer kan gøre.

↑ Til toppen ↑

 

? Dårlig journalistik er også Fake News

Vi hopper til en rapport, der gerne vil kalde det “Fake News”. Journalisten har en artikel om en rapport fra Reuters Institute for the Study of Journalism ved universitetet i Oxford. Lederen af det center er dansker, og han hedder Rasmus Kleis Nielsen. Og han har også været med til at skrive rapporten.

En af konklusionerne, som Journalisten skriver om, er, at dårlig journalistik også bliver betragtet som “Fake News” af brugerne.

“‘I stedet peger folk typisk på tre andre slags eksempler på, hvad de opfatter som fake news – dårlig journalistik, ekstremt politisk og partisk indhold, samt nogle former for reklame, særligt de såkaldte “content recommendations”, som mange hjemmesider har nedenunder deres artikler,’ forklarer Rasmus Kleis Nielsen i en mail.”

↑ Til toppen ↑

 

? Grafiti: Instagram for data

NiemanLab har en artikel om app’en Grafiti, der vil gøre det nemmere at vise og rode med datavisualiseringer på smartphones. Når man åbner app’en kan man visualisere de verificerede datasæt, som Grafiti indeholder.

Kunne man forestille sig nogen herhjemme lave noget lignende?

↑ Til toppen ↑

 

? Al Jazeera vil hente podcast-lyttere via Facebook Watch

Måske husker du Facebooks videosatsning, Watch, der blev lanceret i august måned – ellers kan du læse om den i opsamlingern fra uge 32 og uge 36.

Al Jazeera lancerer nu nye podcasts og vil bruge Facebook Watch til at skaffe nye lyttere. Det gør man på den måde, at et af de nye podcast-shows får sin egen side på Facebook Watch, hvor man vil lave små videoklip på baggrund af uddrag fra podcast’en. Det kan du læse mere om hos Nieman Lab.

 

? MEDIER /BUSINESS

? ads.txt spreder sig – takket være Google

Økosystemet omkring annoncer på websites er efterhånden ved at være… et stort rod. Det er vist ingen hemmelighed. Blandt andet er der problemer med det, man kalder “uautoriseret salg” – altså hvor et firma sælger annonceplads, de slet ikke er berettiget til.

Et af tiltagene til at rydde op, er det såkaldte ‘ads.txt’. Kort fortalt går det ud på, at udgivere/medier lægger en fil (ads.txt) på deres server, der lister alle de firmaer, der har tilladelse til at sælge annoncepladserne på det website.

Bag ads.txt står brancheorganisationen The Interactive Advertising Bureau, og de har også lavet en “crawler”, der hurtigt kan hente oplysninger fra forskellige mediers ads.txt, så man nemt kan tjekke det. Du kan læse mere hos Digiday.

Digiday skriver også, at det går fremad med udbredelsen af ads.txt – blandt andet takket være Google. Årsagen er, at Google har meldt ud, at flere af deres mest populære annonceprodukter nu vil integrere sig med ads.txt.

↑ Til toppen ↑

 

 ? CNN overvejer digitale abonnementer fra næste år

TV-stationen har som et erklæret mål at nå en milliard dollars i digitale indtægter i 2022, og derfor planlægger de at indføre digitale abonnenter fra næste år, skriver The Wall Street Journal. I øjeblikket tjener CNN de fleste af pengene på det digitale ved annoncer, der bliver vist inden video-klippene.

Endnu er der ikke sat nogen pris på, men der går rygter om to muligheder, hvor man som abonnent kan købe adgang til specialindhold på eksempelvis ‘CNN Money’ og ‘CNN Politics’ og/eller adgang til yderligere indhold på tværs af CNNs websites.

↑ Til toppen ↑

 

? Folk, der kun læser én artikel, er mere værd, end man tror

Normalt, når man kigger på statistik for et website, gælder det om at forhindre at folk “bouncer” – altså ser én side og smutter igen. Den tilgang har betydet, at især medier har kigget væk fra bounce-besøg (altså folk, der bare læser én artikel) og i stedet fokuseret på dem, der bliver hængende igennem flere sidevisninger.

Statistikfirmaet Parsely vil dog gerne udfordre den antagelse, skriver Digiday. Her mener man, at bounce-besøg er mere værd, end de får credit får, og at det slet ikke giver mening at arbejde efter bounce-rate. Nogle besøgende “bouncer” måske, men en god del af dem er langt tid på hjemmesiden.

I stedet bør man nemlig kigge på den tid, folk bruger på ens website – for eksempel i klumper af 15 sekunder. “Jeg vil hellere have, at en bruger bliver to minutter på én side i stedet for ét minut på flere sider,” siger David Stern, der er produktchef hos onlinemagasinet Slate, i artiklen.

Kort fortalt handler det om at knække nøden og finde ud af, hvad det egentlig vil sige, når man taler om “engagement”. Og her giver sidevisninger per besøg altså ikke mening, mener Parsely.

_
En anden konklusion fra Parsely er, at længere indhold ikke trætter folk – måske vil de endda ligefrem have mere af det. Læs mere hos Nieman Lab.

↑ Til toppen ↑

 

? Video-annoncer:  45% af pengene, 64% af bedrageriet

Digiday har skrevet deres artikel nummer to om status på markedet for fup med video-annoncer. Her kan du blandt andet læse, at video udgør 45 procent af de penge, der bliver brugt på annoncer – men 64 procent af al annonce-fup.

↑ Til toppen ↑

 

? The New York Times vil hjælpe dig med at lægge make-up’en

…og det vil de, fordi der er god økonomi i denne form for “service journalism”, der hjælper almindelige mennesker med at klare de almindelige ting.

Indholdet er tidløst og kan derfor promoveres igen og igen, og det trækker mange abonnenter hos The New York Times, skriver Digiday. I artiklen kan du også læse om nogle af udfordringerne ved at begive sig ud i denne form for journalistik; blandt andet at det skal være indhold, folk ikke kan finde andre steder – og som ikke skader folks billede af dig.

↑ Til toppen ↑

 

? TEKNOLOGI

✌️ HTTP/2 kan gøre dit site hurtigere – men hvad er det?

Den næste store version af HTTP-protokollen (som hjemmesider bruger) er ved at blive rullet ud, og der er en række fordele at hente, blandt andet kan man gøre sit website meget hurtigere.

Denne artikel giver dig et kort og nemt overblik over nogle af nyhederne i HTTP/2.

↑ Til toppen ↑

 

? Googles selvkørende biler er “virkelig tæt på”

Wired har en artikel om Waymos selvkørende biler og har besøgt det sted, hvor de tester dem. (Egentlig er Waymo et firma under Alphabet, som Google også er, så det er faktisk at stramme den at skrive “Googles selvkørende biler” – men det er nemmere at forstå på den måde ?).

I artiklen forklarer chefen, John Krafcik, at man er “virkelig tæt på” at lancere en kommerciel tjeneste.

↑ Til toppen ↑

 

? Krytovalutaer sætter rekord

Jeg sidder lidt med en følelse af, at vi allesammen måske burde tale bare lidt mere om de her kryptovalutaer, og hvad de er for nogle størrelser. Således skriver Reuters, at den samlede værdi af alle kryptovalutaer satte en ny rekord i ugens løb: 184 milliarder dollars – svarende til… mange penge i danske kroner.

Tilsammen er de mere værd end Goldman Sachs og Morgan Stanley – lagt sammen.

↑ Til toppen ↑

 

?? Danmark deltager i ‘VM i Hacking’

Forsvarets Efterretningstjeneste sender 10 unge it-eksperter til Spanien for at dyste ved EM i hacking. Det handler om at øge kendskabet til truslen fra cyberspace, forklarer FE-chef Lars Findsen. Samtidig åbner FE for at samarbejde mere med erhvervslivet end i dag.

Læs mere hos Politiken

↑ Til toppen ↑

 

? Anmeldelser af iPhone X

Dette var ugen, hvor Apples iPhone X-telefon (du ved, den til 10.000 kroner) blev lanceret. Her er en række anmeldelser:

TechCrunch er glade for telefonen men understreger også, at det tager tid at vænne sig til nye – blandt andet at der ikke er nogen ‘Home’-knap. Læs anmeldelsen.

Wired har delt deres første oplevelser med den nye iPhone. Her mener man blandt andet, at iPhone X måske først viser sin reelle styrker, når der bliver videreudviklet på de nye ting, den kan (ligesom med GPS etc. i tidligere telefoner).

Desuden er telefonen anmeldt hos blandt andre:

…og der er begejstring at spore over hele linjen.

Computerworld skriver også, at iPhone X får Apple-aktien til at skyde til vejrs.

The Wall Street Journal har i øvrigt bemærket, at Apple denne gang har foretrukket YouTube-“influencers” fremfor mere klassiske teknologiskribenter i deres markedsføring af iPhone X.

…og så lærte en Apple-ingeniør, at man ikke skal invitere sin datter med på arbejde, når hun deler en video med ikke-offentlig information. Han blev nemlig fyret, skriver Computerworld.

↑ Til toppen ↑

 

?? Midt i iPhone X-hypen: Test af Huawei Mate 10

Der bliver stadig lavet andre telefoner end iPhone X, og her kan du blandt andet læse Computerworlds anmeldelse af den nyeste Huawei-telefon.

↑ Til toppen ↑

 

? …og så er der en gamer-telefon på vej

Razer har nemlig lanceret en smartphone målrettet gamere, skriver Computerworld. Den udmærker sig blandt andet ved et særligt kølesystem og ekstra hukommelse. Og så er der selvfølgelig også arbejdet med skærmen.

↑ Til toppen ↑

 

? ORGANISATIONER og MENNESKER

? Den flotte, nye strategi handler også om, hvad folk skal lære

Vi har nok alle prøvet på et eller andet tidspunkt, at der blev rullet en ny, fantastisk og ground-breaking strategi ud i den organisation, man er en del af. Denne Harvard Business Review-artikel har fat i noget meget vigtigt, som dem, der ruller nye strategier ud, skal være opmærksomme på.

Det handler nemlig om at være klar over (og skarp på) hvilke kompetencer, man skal bruge. Alt for ofte regner cheferne med, at fordi strategien er så hamrende logisk og selvforklarende, så finder folk jo selvfølgelig ud af, hvad der nu kræves af dem, og hvordan de skal agere. Forkert.

Hver eneste strategisk prioritet skal kunne linkes op med resultater og og udvikling af evner, skriver artiklens forfattere.

↑ Til toppen ↑

 

? Ideation: Sådan genererer effektive UX-teams idéer

“Ideation” er et af de her begreber, der ikke rigtig fungerer på dansk. Ifølge Wikipedia-artiklen drejer det sig om at generere, udvikle og kommunikere nye idéer – så hvis du har et okay billede i dit hoved af, hvordan den proces kan se ud, er du godt med 🙂

Nielsen Norman Group har en artikel, hvor de kigger på data fra 257 såkaldte “UX professionals” (et fancy udtryk for folk, der arbejder med brugeroplevelsen). En af konklusionerne er – ikke overraskende – at det gælder om at have idéarbejdet i starten af en cyklus, og at klassiske udfordringer er mangel på tid, manglende støtte fra ledere samt en klar metodik.

Artiklen indeholder en række grafer baseret på deltagernes svar, hvis du er til den slags.

_
Hvis du er til artikler baseret på data, så tjek denne Harvard Business Review-artikel om, hvordan det der innovation egentlig fungerer. Den bygger på data fra 3,5 millioner medarbejdere.

↑ Til toppen ↑

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.