Overblik: Digital Ugerevy #49, 2017

 

 

 

💌/🎧 FØLG MED

 

Ugerevyen udkommer hver weekend, og du kan følge med på mail:


 

Er du tilmeldt nu?
Så skal du fremhøver ikke gøre andet end at tjekke din mail, som du plejer – så kommer det ugentlige overblik til dig.

Du får kun én mail om ugen – det lover jeg.

 

Lyt med:

Du kan også følge med på podcast og lytte til udvalgte historier fra ugens opsamling.

  • Søg på “larskjensen.dk” der, hvor du finder podcats
  • Eller lyt lige her, hvis du hører podcasts i iTunes eller Apple Podcasts

___

___

 

 

👍 SOCIALE MEDIER / MARKETING

👶 Facebook lancerer Messenger til børn

Hvis du har et barn på under 13 år, der plager dig for adgang til Facebook Messenger, kan du godt glæde dig. Facebook har nemlig præsenteret en særlig børnevenlig udgave af instant messaging-klienten, skriver TechCrunch.

Barnet selv har ikke en Facebook-profil. I stedet downloader en forældre app’en til barnets mobil og opretter en “mini-profil” til barnet igennem sin egen Facebook-konto.

Og det gør det også muligt for forældre til børn at mødes. For når junior gerne vil chatte med en ny person, skal du som forælder blive ven med vedkommendes forælder, og så kan I sammen sætte dem i forbindelse med hinanden. Det lyder lidt omstændigt…

Hvis du synes, det er lidt semi-creepy, at folk skal have en størrelse som Facebook ind i deres liv så tidligt, er der helt sikkert alternativer.

↑ Til toppen ↑

 

💬 Næste slag i kampen mod Snapchat? Instagram tester messaging-app

Man kunne mene, at der allerede findes rigeligt med tjenester til at kommunikere med sine venner i chats eller ‘instant messaging’, som det også kaldes. Men folkene hos Instagram mener tilsyneladende, at det er værd at forsøge, om der ikke lige skulle være plads til én til – det skriver TechCrunch.

Årsagen er med stor sandsynlighed, at Instagram gerne vil fortsætte deres kopiering af Snapchat-features efter at have taget ‘Stories’-funktionen og gjort den mere populær hos Instagram end hos Snapchat nu.

↑ Til toppen ↑

 

👻 Snapchat tager store penge for brandede filtre

Augmented Reality bliver det næste store, er der mange, der mener. Snap er blandt dem, og de tilbyder særlige filtre, som virksomheder kan betale for at få med i Snapchat.

Og det er ikke småting. Digiday skriver, at det kan koste op mod en million dollars … om dagen! 😱

↑ Til toppen ↑

 

💉 Har Facebook gjort medierne afhængige?

Tilbage i 2016 indgik Facebook en aftale med en række udgivere om, at de får penge for at producere indhold til Facebook. I denne artikel kan du læse om, at det i de franske mediers tilfælde har gjort dem afhængige.

↑ Til toppen ↑

 

✋ Fem tips til digital markedsføring i 2018

Nogle af disse pointer er sådan lidt… åbenbare. Men det er jo nogle gange det mest åbenlyse, der kan være det sværeste at huske at få styr på.

Eksempelvis at et billede ikke altid skal være der bare for at være der – og at man derfor skal huske at undgå de mest forfærdelige stock-billeder.

Social Media Today har også en liste med 13 hashtags, du skal følge for at være opdateret på trends indenfor marketing.

↑ Til toppen ↑

 

⏪ YouTube kigger tilbage på 2017

Hvis du har brug for et 7 minutter langt recap af året, der gik, har YouTube en video til dig. Videoen tager – naturligvis – udgangspunkt i året på YouTube, så der er en masse personer, musik og “memes” med, du måske/måske ikke kender:

 

Jeg er ret enig med Adweek:

It’s impossible to keep track of all of the pop culture references, memes and famous faces in YouTube’s latest Rewind video.

↑ Til toppen ↑

 

⏱️ Kort nyt om sociale medier

___

YouTube vil hyre 10.000 mennesker til at moderere. Det skriver The Telegraph, efter YouTube i den seneste tid har fået en del kritik for upassende indhold enten målrettet til børn eller hvor børn medvirker.

Det lyder jo lidt som Facebook, der også vil hyre en masse mennesker ind til at moderere indhold, og tilbage i maj måned skrev MIT Technology Review, at selv 3.000 moderatorer ikke vil løse Facebooks problemer.

Derfor er det ifølge MIT Technology Review også værd at stille spørgsmålstegn ved, om mange moderatorer vil løse YouTubes kæmpe udfordring. Vi taler trods alt om en videotjeneste, hvor der bliver uploadet 300 timer hvert minut.

TechCrunch har også en artikel om det, hvor du kan læse, at YouTube selvfølgelig stadig vil bruge algoritmer etc.

___

Det ser ud til, at de nye, lange tweets (efter Twitter fordoblede tegngrænsen til 280 tegn) er mere populære end de korte, skriver BuzzFeed.

De har kigget på data, og de lange tweets bliver hyppigere retweetet (altså delt videre) og “liket”.

___

Instagram giver dig snart mulighed for at arbejde lidt mere med dine stories. Social Media Today skriver, at det bliver muligt at vise sine stories frem i forskellige kanaler på sin profilside.

Det vil sige, at hvis du for eksempel har en masse stories, der handler om gadgets – ja, så kan du have en stream af gadgets-stories, som folk kan se. Når en story udløber efter 24 timer, vil Instagram fremover gemme den i dit private arkiv. Herfra kan du så udvælge og bringe dem i spil igen.

Det lader til, at man skal uploade stories i stedet for gammeldags, kedelige billeder og video til Instagram, hvis man vil være der, hvor musikken spiller…

___

Facebook forsøger (ifølge Social Media Today) at skabe lidt mere samtale ved at lade dig stille spørgsmål, som du og dine venner så kan svare på.

Det kan være ting a la “Hvis jeg kun måtte tage én ting med på en øde ø, skulle det være…” eller “Hvis jeg kun gav én julegave, var det til…” etc. Den nye funktion menes at være et af Facebooks bud på at holde noget snak i gang der, mens mere og mere kommunikation flytter til chats og instant messaging.

___

Ligesom YouTube (se herover) har Facebook også gjort status på året. Blandet andet har de lavet denne denne infografik:

…de har også lavet en “Data backgrounder” [PDF, 1 side].

___

Facebook har lidt problemer med annoncer i øjeblikket. ProPublica (der tidligere har beskrevet, hvordan det stadig var muligt at målrette annoncer på Facebook efter blandet andet etnicitet og handicap) skriver nu, at Facebook har godkendt annoncer, der pegede på en sider, der indeholdt svindel og sågar malware.

___

Hvis du gerne vil måle, hvordan folk opfører sig, når de kommer ind på dit site fra Facebook, er Facebooks ‘tracking-pixel’ noget for dig. Jon Loomer har en artikel med tips til, hvordan du får den sat op bedst muligt.

___

…og hvis du er nysgerrig, kan du læse, hvordan Facebook pitcher deres ‘Watch’-videoplatform til annoncører.

___

↑ Til toppen ↑

 

🔮 MEDIER /TENDENSER

👎 Tilliden til medierne daler: De er for partiske

Det er vist ikke rigtig nyt for nogen, at det ikke går så godt med tilliden til medierne. Reuters institute har lavet en undersøgelse i ni lande, deriblandt også Danmark, der kigger på, hvorfor det mon er sådan.

En af de helt store årsager er, at mange oplever medierne som meget partiske. Derved føler mange, det bliver svært at adskille fakta fra fiktion.

Rapporten kommer også med tre anbefalinger til medierne, og dem kan du læse i Journalistens artikel om rapporten.

↑ Til toppen ↑

 

💰 Nyt JPPOL-medie får mere end 3 millioner kroner i støtte

Innovationsstøtten er blevet uddelt og topscoreren er JP/Politikens Hus’ nye medie, Format, der løber med lige knapt 3,3 millioner kroner, skriver MediaWatch. Listen af modtagere tæller også NB-Økonomi, Audio Media, POV International og Ingeniøren.

↑ Til toppen ↑

 

🆕 Altinget skal lave politisk medie for unge

“Vi har en ambition om at være det vigtigste forum for den demokratiske samtale i Danmark, og nu rykker vi samtalen ind i folkeskolens ældste klasser og ud på ungdomsuddannelserne,” siger Altingets chefredaktør, Jakob Nielsen.

Læs mere hos Altinget selv

↑ Til toppen ↑

 

🚪 Troels Mylenberg stopper i Jysk Fynske Medier

En af de helt store personalenyheder i denne uge er, at direktør og chefredaktøren hos Jysk Fynske Medier, Troels Mylenberg, har sagt op.

I tråd med den digitale udvikling offentliggjorde han sin beslutning i en Facebook-opdatering, og Journalisten har talt med Jesper Rosener, der er administrerende direktør i Jysk Fynske Medier. Han forklarer, at der var uenighed om, hvor mange penge, der skal sættes af til redaktionelle udviklingsprojekter.

Desuden melder Rosener, at der nu skal fokuseres på “kernen og sikringen af denne”, skriver Journalisten.

MediaWatch har talt med Mylenberg, hvor han siger, at “jeg var i gang med at overflødiggøre mig selv”.

Journalisten skriver, at der nu bliver fem millioner kroner mindre til udvikling.

↑ Til toppen ↑

 

📰 Unge bruger mere tid på papiravisen

Journalism.co.uk skriver om en ny rapport (“Has digital distribution rejuvenated readership? Revisiting the age demographics of newspaper consumption”), der kigger på unges (i alderen 18 til 34) brug af medier.

Og der er godt nyt til dig, hvis du udkommer på papir. Rapporten fortæller nemlig, at de unge mennesker bruger 30 procent mere tid med en tryktudgave af en avis en med den online udgave.

Det er dog ikke kun godt nyt:

“However, as expected, the time spent reading newspapers has dropped considerably (40 per cent) since the turn of the millennium, and the time spent by 18-34 year olds with newspapers brands has dropped by 64 per cent.”

↑ Til toppen ↑

 

🕹️ Lad os da tage den igen: Journalistik og spildesign

I de seneste mange, mange år har der været snak om, at journalistik og medier kan have gavn af at bruge nogle af de samme mekanikker og finesser, der bruger indenfor spil. Hvad enten det hedder “gamification”, “game mechanics” eller nu “game design”, er der blevet snakket om det længe.

Problemet er ikke, at det ikke giver mening (for det gør det) – problemet er, at der ikke er nogen, der gør noget ved det.

Derfor tror jeg heller ikke, det vil få den store betydning, at en ny rapport fra American University siger, at nyhedsmedier bør skæve til computerspil.

Årsagen er formentlig, at spiltanken er væsentlig anderledes fra det at skrive artikler og optage lyd eller video samt at bygge design og skabeloner, det indhold kan blive præsenteret i.

↑ Til toppen ↑

 

🌩️ Twitter giver adgang til AMP-statistik

Det her er godt nyt til dig/jer, der bruger Accelerated Mobile Pages. Oprindeligt er det Google, der står bag formatet (der er et modsvar til Facebooks Instant Articles), men Twitter er en af partnerne på det.

De har nu meldt ud, at det bliver muligt at se statistik for de AMP-artikler, der bliver delt på Twitter, skriver Adweek.

Ben Ward, der er Product Manager hos Twitter, har skrevet et blogindlæg, hvor du kan læse mere.

↑ Til toppen ↑

 

🎧 Apple køber podcast-søgefirma

Pop Up Archive vil gerne gøre det nemmere at finde podcasts. Det ser ud til, det måske bliver nemmere for dem nu – de er nemlig blevet købt af Apple, skriver Nieman Lab.

Og mooooon ikke Pop Up Archive bliver integreret ind i Apples podcast-platform.

↑ Til toppen ↑

 

👔 MEDIER /BUSINESS

🔄 Recap: Og og ned med digitale annoncer og indtjening

Normalt består ugerevyen af forskellige “enheder” – i denne uge vil jeg dog slå nogle af dem sammen til en sammehængende fortælling omkring digitale annoncer og hvad medierne ellers skal lave af.

Det vil jeg fordi, der lige nu sker rigtig meget på den front, hvor vi nærmest os et skift væk fra annoncer som en bærende forretningsmodel og i retning af, at medierne vil tjene flere penge på abonnenter.

___

Recode skriver, at annoncører for første gang har brugt flere penge på digitale annoncer end på at reklamere på det gode, gammeldags fjernsyn.

Tallene kommer fra analysefirmaet Magna, og de siger, at 35 procent gik til TV, mens digitale annoncer sætter sig på 41 procent af pengene.

___

Men hvem kommer de penge til at gå til? Formentlig Google og Facebook – også kaldet “duopolet”. Computerworld skriver således, at de sidder på 84 procent af det globale marked for online-annoncer.

___

Hvis du hører til dem, der synes, Google og Facebook fylder for meget, kan du her læse om, hvordan de bliver undersøgt i Australien for at have “disruptet” markedet for nyheder:

Like their rivals globally, Australia’s traditional media companies have been squeezed by online rivals, as advertising dollars have followed eyeballs to digital distributors such as Google, Facebook and Netflix Inc (NFLX.O).

The government ordered the probe as part of wider media reforms, amid growing concern for the future of journalism and the quality of news following years of declining profits and newsroom job cuts and the rise of fake news.

Læs mere hos Reuters.

___

Og hvis man skal dominere et marked, er det nok ikke dumt at det er online-annoncer. The Drum skriver, online-annoncer vil stå for 94% af væksten i den mængde penge, der bliver brugt på annoncer.

___

Det lyder jo godt for online-medierne, at en stadig større del af de penge, der bliver brugt på annoncer på verdensplan går den digitale vej. Men igen – det betyder ikke, at træerne vokser ind i himlen.

Her på det seneste har en masse medier (især i USA) nemlig forsøgt at lave det berømte “Pivot to Video”, altså hvor video bliver den primære indholdsform. Indenfor de seneste uger er der dog kommet historier frem om, at det er gået alt for stærkt og er blevet kørt alt for klodset – og flere steder har man dog også grinet af det her “pivot”.

Årsagen til det var – naturligvis – at det skulle være her, annonce-pengene ligger. Nu ser billedet lidt anderledes ud. “Pivot to nowhere”, skriver Digiday – og de fortæller, at mange af dem, der tidligere satsede på kortere videoer nu nedskalerer den satsning voldsomt.

Tendensen går mod længere videoindhold – som du også kunne høre og læse lidt om i sidste uges opsamling. Her fører blandt andet Facebook an.

___

I opsamlingen fra sidste uge kan du læse meget mere om dette emne – og om at der er for mange medier og for få annoncepenge.

Den tendens skrev The Economist også om i denne uge. I den artikel får du opsummeret de kedelige tendenser, blandt andet med Mashable der blev solgt for 20% af værdien (der blev vurderet sidste år), og BuzzFeed, der formentlig ender med en skuffende indtjening.

(Begge ting har været vendt her i tidligere opsamlinger – så husk at tilmelde dig nyhedsbrevet, hvis du vil følge med 😉)

Artiklen handler om, at der er behov for at kigge på andre indtægtsstrømme end bare annoncer.

___

The Economist selv har i øvrigt sat 16 mennesker til at arbejde med det, man kalder “retention”, altså fastholdelse af kunder. Læs mere hos Digiday.

Det er jo også en måde at få abonnementstallet til at stige: Sørg for at så få som muligt falder fra.

___

Nu vi er ved Mashable, så ser det ud til, at salget af Mashable betyder, at der skal afskediges 50 personer. Læs mere hos Recode.

Englands National Union of Journalists kalder fyringerne “chilling” ifølge Press Gazette.

___

Salget af Mashable betyder også, at de skærer markant ned på deres videosatsning, skriver Digiday.

Dette er blot endnu et søm i kisten på “pivot to video”, som omtalt ovenfor.

___

Digiday har en artikel, hvor de taler om “post-scale”-æraen. Kort fortalt går det ud på, at tiden hvor sidevisninger og mange “eyeballs” er ved at være slut. I stedet handler det om at tjene penge på sine læsere.

I artiklen kan du læse om, hvordan nogle udgivere har succes med et nedsætte teams på tværs af afdelinger.

___

Og apropos at tjene penge på sine læsere, fortæller The New York Times, at de her 3,5 millioner digitale abonnementer – og de vil gøre 2018 til “the year of the audience”.

___

I et blogindlæg hos Journalisten.dk argumenterer jeg for, at flere medier bør tage abonnementer seriøst som indtjening. Altså at man lever af sine brugere ved at de betaler, i stedet for at annoncører betaler for at nå læserne.

Det betyder, at man kan arbejde reelt med brugeroplevelsen uden hensyn til annoncer, der er med til at skabe en kultur, hvor det gælder om at få flere sidevisninger og mere og mere.

___

Digiday skriver, hvordan The Times of London vil forsøge at skaffe abonnenter igennem Facebook-grupper. Indtil videre er der tale om tre grupper:

  • ’52 | 42′ – om Brexit-afstemningen og resultatet
  • First Edition – til bogelskere
  • Screen Times – til folk, der elsker at se film.

Det handler – selvfølgelig – om at tiltrække nye læsere og forhåbentlig få dem til at betale. Brexit-gruppen har også affødt fysiske møder i den virkelige verden, væk fra skærmene.

___

Noget lignende vil Spaceship Media forsøge. Nieman Lab skriver om deres ambitiøse projekt med at få flere tusinde amerikanere ind i den samme (hemmelige) Facebook-gruppe for at diskutere og nedbryde siloer imellem deltagerne.

___

Herhjemme har MediaWatch skrevet, at Ekstra Bladet sætter digitale salgsmål for de enkelte redaktioner. Målet hedder 70.000 digitale abonnenter i 2020.

___

Poynter har en artikel om et studie af de medier, der i stedet for betalende abonnenter lever af folk, der støtter dem finansielt.  Derved er der ikke nogen “betalingsmur” som sådan omkring indholdet. (I øvrigt tak til alle jer, der har tippet mig om dén artikel.)

___

En anden måde at tjene penge på er det, man kalder “native advertising”. Det er kort fortalt annoncer, der i så høj grad som reglerne nu tillader, ligner det indhold, der ellers bliver udgivet hos et givent medie.

Danske Medier skriver om en ny rapport, der konkluderer, at “denne form for annoncering er en væsentlig forretningsmodel for medier”.

Rapporten er udarbejdet af Native Advertising Institute (NAI) i partnerskab med the International News Media Association (INMA.), skriver Danske Medier.

___

↑ Til toppen ↑

 

📡 TEKNOLOGI + DIGITAL UDVIKLING

🔈 Brugeroplevelse og lyd

Lyd kommer til at fylde mere, både som input og output. Derfor er vi også nødt til at arbejde med brugeroplevelsen i forbindelse med lyd – akkurat som vi gør med hjemmesider og fysiske produkter. Web Designer Depot har en artikel om netop det.

Hvis du vil bruge stemmestyring, skal du dog nok pudse dit skoleengelske af – eller hvilket andetsprog, du nu måtte have. For Computerworld skriver nemlig, at de store firmaer springer dansk over.

↑ Til toppen ↑

 

🛑 Ny annonce- og tracking-blocker bruger kunstig intelligens

Browserudvidelsen Ghostery (der blokerer annoncer og sporing) er netop kommet i en version 8. Wired har skrevet om de to vigtigste nyheder, nemlig brugen af kunstig inteligens og en såkaldt “Smart Mode”, hvor den automatisk finder de rigtige indstillinger.

↑ Til toppen ↑

 

🔀 UX-redundans: Flere måder at gøre det samme på

UXdesign.cc har en artikel om det, der kaldes ‘Designed Redundancies’. Basically betyder det, at et produkt har flere forskellige måder, hvor du som bruger kan opnå det samme resultat.

Et eksempel i artiklen er Spotify, hvor du både kan trykke på ‘næste sang’-knappen og swipe på cover-billedet.

↑ Til toppen ↑

 

🎆 Se dit 2017 på Spotify

Hvis du er bare nogenlunde flittig bruger af Spotify, har du helt sikkert set deres ‘Your 2017 Wrapped’. Ellers får du den her.

Du logger ind med din Spotify-profil og så fortæller den dig, hvor mange minutter, du har lyttet, dine mest lyttede kunstnere, sange og genrer og giver dig to playlister: En med dine mest lyttede fra året og en med dem, du gik glip af.

↑ Til toppen ↑

 

🏆 Her er årets mest populære på Google Play

Google har offentliggjort den mest populære app og spil på deres Play-butik sammen med de fem mest streamede sange og film fra året der gik.

↑ Til toppen ↑

 

🎓 Sådan beder du chefen om tid til at lære nye ting

Det er en gammel sandhed, at man lærer, så længe man lever (eller er det omvendt?), og i disse omskiftelige tider, er der brug for, at man hele tiden holder sig opdateret og (i chefsprog) ‘relevant’.

Harvard Business Review har en kort artikel, der måske kan hjælpe dig, når du skal bede din chef om tid til at lære noget nyt.

↑ Til toppen ↑

Skriv din kommentar:

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.