Jeg er inde i en periode, hvor jeg synes, det er sjovt at tage fotografier med et gammeldags (godt nok nyt) kamera, der bruger den klassiske 35mm film.
Jeg har tidligere delt nogle fremkaldte fotografier fra Aarhus, men denne gang ville jeg forsøge mig med en sort/hvid-film.
🎞 Filmen er en Ilford Super Film XP2 135/36 (jeg købte den hos ImageFoto). Den fremkaldes ved den samme proces som farvefotografier, C41.
📷 Kameraet er stadig Ilford Sprite 35-II (der dog minder ganske meget om andre af de analoge kameraer, man kan købe, så mon ikke indmaden er den samme?).
Jeg kan virkelig godt lide de analoge billeder – også i de digitale fremkaldelser, fordi de bare fremstår så varme og organiske. Sort/hvid-billederne er endnu mere interessante, fordi de sort-hvide toner sammen med de grynede billeder giver en følelsen af, at man sidder og kigger på fotografer fra starten af 1900-tallet.
Anyways, du kan se nogle af fotografierne herunder – eller se dem i albummet på Flickr.
(Klik på de enkelte billeder for at see dem på Flickr, hvor du kan hente dem i stor størrelse. Fotografierne er udgivet under en Creative Commons-licens, der tillader kommerciel brug – husk at kreditere og linke.)
En kommentar til “København på 35mm sort/hvid”
[…] er sort/hvid, og i modsætning til Ilfords XP2 400 Super-film, jeg ellers er glad for (og tidligere har skrevet om) kan den ikke fremkaldes ved C41-processen, som bruges ved […]