Overblik uge 45, 2017: Medier, teknologi og digital udvikling

ℹ️ Hvad er det her?
Her kan du få overblikket over ugen, der er gået indenfor medier og teknologi. Måske er der noget med, du glemte eller har overset?

Tip: Husk, at du kan højreklikke og vælge at åbne et link i et nye vindue/faneblad, hvis det giver dig bedre overblik. Hvis du er på en telefon, skal du trykke og holde inde på linket. God læselyst!

 

?/? FØLG + LYT

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet – så får du en mail, når næste opsamling er klar:


 

Lyt med:
Du kan også følge med på podcast og lytte til udvalgte historier fra ugens opsamling. Søg på “larskjensen.dk” der, hvor du finder podcasts eller læs mere på larskjensen.dk/lyd.

Her kan du lytte til podcast-episoden om denne opsamling:

https://soundcloud.com/larskjensen/overblik-uge-45

___

 

? SOCIALE MEDIER

? Nu har (næsten) alle 280 tegn på Twitter

Det er helt sikkert ikke gået nogens næse (i hver fald ikke Twitter-brugeres næser) forbi, at de har rullet deres nye tegnbegrænsning på 280 (i stedet for 140) ud. Det er kun japanere, koreanere og kinesere, der sidder fast i de 140 – men det skyldes ifølge Twitter selv, at deres skriftsprog allerede tillader dem at udtrykke sig mere fyldestgørende på 140 tegn end resten af os.

Læs om de 280 tegn:

Hvis du er godt og grundigt træt af de 280 tegn, har udviklerne hos Slate lavet en udvidelse til Chrome-browseren, der klipper Twitter-opdateringerne af ved de gode, gamle 140 tegn.

↑ Til toppen ↑

 

? Twitter præsenterer automatisk promovering for 99$ om måneden

TechCrunch og AdWeek (og helt sikkert også andre) har skrevet om Twitters nye annonceprodukt, ‘Promote Mode’ Kort fortalt går det ud på, at du betaler Twitter 99 dollars om måneden for at promovere dine tweets automatisk og derved nå ud til at bredere publikum.

Fordelen er, at man ikke skal sidde og promovere hvert enkelt tweet og vælge målgruppe, og at det er et fast beløb – ulempen er, at alle tweets bliver promoveret. Svar og retweets bliver dog aldrig promoveret.

Endnu er tjenesten kun i offentlig beta i USA og Storbritannien. Næste land på listen er, ifølge TechCrunch, Japan.

Læs mere hos Twitter selv.

↑ Til toppen ↑

 

? Sådan brugte russere Twitter til at fjerne fokus fra Trump

AP har kigget på cirka 36.000 tweets fra konti, som Twitter efterfølgende har slettet, fordi de blev brugt i forbindelse med den mulige russiske indblanding i det amerikanske valg.

I artiklen kan du blandt andet læse om, hvordan Twitter-kontiene fjernede fokus fra dårlige historier om Trump og i stedet talte om Hillary. Mindste interessant bliver det ikke af, at Wikileaks også er viklet ind i historien.

_
Hvis du er interesseret i hele denne ballade, bør du også læse denne Nieman Lab-artikel om, hvordan Instagram også blev brugt.

↑ Til toppen ↑

 

? Kæmpe læk lægger yderligere pres på Facebook og Twitter – og Apple

Det er ikke fantastisk sjovt at være Facebook og Twitter i øjeblikket. Som du kunne læse om i sidstes uges opsamling, får de hård kritik for falske, politiske annoncer, russere har kørt hos dem og andre for angiveligt at påvirke amerikanerne op til præsidentvalget sidste år.

Nu er der kommet et nyt læk med enormt mange dokumenter (Paradise Papers), og der kan man blandt andet læse om, at to russiske statsvirksomheder havde store aktieposter i Facebook og Twitter. Det kan du læse mere om hos Politiken.

Der er dog ingen dokumentation for, at russerne har haft direkte indflydelse nogle af stederne, men det er ikke den slags omtale, de store sociale platforme har brug for lige nu.

Lækket viser også, at Apple har en bunke af penge gemt væk i skattely på Jersey, skriver TechCrunch.

↑ Til toppen ↑

 

? Se de tweets, andre fortryder

Den danske udvikler Søren Pedersen (han hedder @systemaddict på Twitter) har lavet tjenesten ‘jeg-fortryder.dk’. Det er en tjeneste, der henter de seneste tweets (opdateringer på Twitter), som udvalgte danskere har skrevet og derefter slettet igen.

I et tweet forklarede Søren mig, at tjenesten kigger på tweets fra alle danske politikere (også lokalpolitikere) samt top 1000 på elitometer.dk, som Søren også står bag.

Jeg tog en kort snak med Søren, der fortalte lidt om, hvordan han har gjort.

↑ Til toppen ↑

 

? Snapchat vil redesigne og bruge algoritmer til Stories

Det ser ikke rigtig godt ud for Snapchat i øjeblikket, hverken hvad angår penge eller antal brugere. Derfor skal der nu gøres noget.

TechCrunch skriver, at Snapchat-chef og -stifter Evan Spiegel siger, man vil redesigne app’en, så den bliver lettere at bruge, og implementere algoritmer. Algoritmerne skal angiveligt sørge for, at de Stories, der er mest interessante for brugeren, bliver placeret øverst. I øjeblikket er de sorteret kronologisk.

↑ Til toppen ↑

 

? Facebook vil hyre 10.000 til annonce-kontrol

I løbet af de seneste opsamlinger har du kunnet følge med i Facebooks annonce-krise. Nu ser det ud til, at der skal gøres noget ved det. Således skriver Finans (ifølge Version2), at Facebook vil hyre 10.000 mennesker til at få mere kontrol med annoncerne og genoprette tilliden.

↑ Til toppen ↑

 

? Sådan foreslår Facebook venner til dig

Denne artikel (som jeg endnu ikke har læst fuldt igennem) ser ud til at kunne svare på et spørgsmål, jeg har gået rundt med i noget tid. Hvordan kan Facebook have så præcise forslag til “people you may know”. Spændende (og lidt skræmmende) læsning.

↑ Til toppen ↑

 

? Influencer-marketing er kaos lige nu

Falcon.io har lavet en guide til det såkaldte “influencer-marketing”, der for eksempel handler om at få folk på Instagram eller YouTube til at anbefale dine produkter.

Ulrik Bo Larsen, der er stifter af Falcon.io deler i en artikel for Dansk Markedsføring ud af nogle af pointerne derfra. I guiden har man talt med Brian Solis, der blandt andet siger, at “influencer-marketing” er kaos i øjeblikket.

“Ideen om influencer marketing er her og der og alle vegne. Der er ikke nogen standard for, hvad en influencer er, hvad influence betyder, og hvordan man bedst implementerer en influencer marketing-strategi, der giver de bedste resultater for både brand og influencer, siger han.”

I stedet bør det handle om, at alle får noget ud af det; publikum, influencer og virksomhed.

↑ Til toppen ↑

 

? MEDIER /TENDENSER

✊ Syv danske online medie-pionerer

Journalisten har en artikel, hvor de har talt med syv danske online-pionerer. Du kan blandt andet læse om, hvordan Politiken kom på Twitter, og Ingeniøren kom på internettet som et af de første, danske medier hjerhjemme – hvis ikke dét første.

Disclaimer: Jeg kender både Kim Elmose (Politiken dengang) og Rolf Ask Clausen (Ingeniøren dengang) fra min praktiktid på Ingeniøren 2005-06.

↑ Til toppen ↑

 

?️ The Washington Post vil fremhæve andre synspunkter med AI

I ugens løb introducerede The Washington Post deres ‘Counterpoint’. Kort fortalt går det ud på, at de vil udstyre udvalgte af deres debatindlæg og klummeartikler med en teknologi, der via kunstig intelligens viser et modsat synspunkt til det, der bliver præsenteret i artiklen.

Rent praktisk vil det fungere, at der i bunden af den pågældende artikel vil være et link til en anden artikel, der repræsenterer et modstridende synspunkt.

Nieman Lab har også skrevet en artikel om den ny feature.

↑ Til toppen ↑

 

? Web Summit: Læs om startups fra hele verden

Jan Birkemose fra Medietrends.dk har været på Web Summit, hvor “60.000 techprofessionelle fra hele kloden […] kommer for at netværke og høre toneangivende eksperter og chefer tale om morgendagens trends”.

Han har talt med nogle af de mange startups, der var til stede, og har skrevet en artikel om nogle af dem. Du kan blandt andet læse om chatbots, faktatjek, Augmented Reality og offline-belønninger.

↑ Til toppen ↑

 

? Læs mere om BBC’s “#newsHACK”

I opsamlingen fra sidste uge kunne du høre en podcast-udsendelse om BBC’s “news hack”, hvor de sætter journalister og programmører sammen på tværs af medier. Journalism.co.uk, der producerede podcast’en, har også en artikel, hvor du kan læse om arbejdet.

↑ Til toppen ↑

 

? Tips til gode sites om journalistik

Dette nyhedsbrev fra Open Society Foundation med titlen “The New Journalist” indeholder links til en række gode medier, der dækker journalistik og medier.

Der er de større og mere kendte, såsom Digiday, Nieman Lab og Journalism.co.uk, men du får også links til mindre kendte sites – og fra andre steder af verden.

↑ Til toppen ↑

 

? Press Association vil give lokalmedier adgang til datajournalistik via AI

Journalism.co.uk har en artikel om et nyt, spændende tiltag. Sammen med Urbs Media har det britiske nyhedsbureau The Press Association fået 700.000 euro fra Googles Digital News Initiative til at bygge en teknologi, der skal gøre datajournalistik tilgængelig for lokalmedier.

Teknologien, der hedder RADAR (“Reporters and Data and Robots”) scanner og analyserer offentligt tilgængelige databaser og laver historier på den baggrund. Manden bag siger, at man ikke bare kan læne sig tilbage og udgive hundredvis af disse artikler, men at de kan give et fundament, som man kan bygge videre på i sin journalistik.

↑ Til toppen ↑

 

? Skal danske medier have en strategi for lyd?

Det mener jeg – årsagen er, at lyd on demand kommer til at fylde mere og mere og være andet end “bare” lækre podcasts.

↑ Til toppen ↑

 

? MEDIER /BUSINESS

⚠️ Nyt projekt vil matche det gode indhold med de gode annoncer

I sidste uge advarede jeg i et blogindlæg på Medietrends.dk mod, at medierne gentager fejlen med brugerdata og giver teknologifirmaer adgang til data om indholdet. Det kan nemlig betyde, at medierne vil stå uden vital viden om deres eget indhold.

Et nyt projekt vil nu forsøge præcis det, jeg skrev om: Det scanner indhold og vurderer udfra data (såsom antal ord) og en værdi, mediet selv sætter, hvilke artikler der er “gode” og vægter dem via algoritmer. Det færdige resultat kan medierne dog ikke se, men det bruges så til at finde de bedste annoncer.

Det er en god idé, men det kan også være risky business – og det har jeg skrevet om her på siden.

↑ Til toppen ↑

 

? Annoncører er skeptiske overfor programmatic – det kan medierne bruge

Programmatisk annoncering (der kort fortalt går ud på, at handlen med annoncer automatiseres og foretages af maskiner) er vældig smart, og det har de seneste år buldret derudad og nærmest været digitale annoncer på steroider.

Nu skriver Digiday imidlertid, at flere og flere annoncører er begyndt at blive skeptiske overfor al den automatisering, og det kan medierne bruge.

Ifølge artiklen er flere annoncører begyndt at tale direkte med medierne om programmatisk annoncering, hvilket skaber en gensidig relation. Den kommende persondataforordning (ofte blot forkortet ‘GDPR’) spiller også ind, og en ‘managing director’ fra Business Insider i England mener, at vi vil se flere dybere og mere transparente relationer mellem medier og annoncører efter GDPR.

↑ Til toppen ↑

 

?️ GDPR-hjælp til dem, der ikke har råd til de tunge advokater

Vi bliver lidt ved persondataforordningen. Computerworld skriver nemlig om et nyt dansk firma, Susdain, der er startet specifikt for at hjælpe organisationer med implementeringen. Firmaet henvender sig til små og mellemstore virksomheder (SMV), der ikke nødvendigvis har råd til de store advokatfirmaer.

↑ Til toppen ↑

 

? Nu kommer der ads.txt-snyd, selvfølgelig

I opsamlingen fra sidste uge kunne du læse og høre om ads.txt. Det er et tiltag, der skal bekæmpe uautoriseret salg af annonceplads indenfor programmatisk annoncering – og det vinder frem takket være især Google.

Men træerne vokser som altid ikke ind i himlen, for Digiday skriver om et af de første eksempler på snyd med ads.txt. Det drejer sig om, at et firma, Thrive+, har rettet henvendelse til en del medier for at få lov til at optræde i deres ads.txt-fil (hvor medierne angiver hvilke firmaer, der har lov til at sælge deres annoncerpladser videre).

Som du kan læse i denne Ad Exchanger-artikel, forøger Thrive+ og andre firmaer at få en plads i ads.txt-filerne. En række medier (heriblandt The New York Times) bekræfter, at de har fået en række henvendelser, også fra firmaer, de overhovedet ikke kender.

Digiday har i deres artikel kigget nærmere på Thrive+, og forvirringen bliver ikke mindre af, at de selv beskriver sig som købere af annonceplads, når nu ads.txt er til sælgere af annonceplads. Derudover er der andre ting ved Thrive+’s tilgang, der bør få nogle alarmlamper til at blinke, skriver Digiday.

Og så er jeg vild med især denne formulering: “Expecting a blind intro email to result in getting listed on an ads.txt file is a bit like expecting a first date to lead to marriage.”

↑ Til toppen ↑

 

 

? TEKNOLOGI og DIGITAL UDVIKLING

⛓️ Blockchain forklaret – uden tech-jargon

Bitcoin, Etherium og den underliggende teknologi, Blockchain, er ved at blive nogle af de ord og termer, mange snakker om uden måske rigtigt at vide, hvad det går ud på. Det forsøger denne The Next Web-artikel at lave om på. Den er oprindeligt fra juli måned, men den er nu genudgivet og fortjener at blive læst (igen).

Artiklen er skrevet, så alle (der kan engelsk) bør kunne forstå de grundlæggende byggested i Blockchain.

Personligt kan jeg også godt lide denne Bitcoin-introduktion [MIT Technology Review] fra 2011.

↑ Til toppen ↑

 

? Hvordan ser iPhone X ud, når man skiller den ad?

Det har ‘iFixit’ sat sig for at finde ud af, skriver Computerworld. Blandt andet finder de ud af, at der sidder to batterier i den nye iPhone, og at Apple har lavet et trick med bundkortet, der kan gøre det sværere at reparere.

Du kan også læse gennemgangen hos iFixit selv.

_
TechCrunch har desuden en artikel, hvor de kigger nærmere på Face ID i iPhone X.

↑ Til toppen ↑

 

? Googles selvkørende biler indtager vejene

Egentlig er det ikke Googles selvkørende biler, for ‘Waymo’ er en del af Alphabet, ligesom Google er det – så Google og Waymo er i familie med hinanden, så at sige.

Anyways, der er stort nyt herfra, for TechCrunch skriver nemlig, at Waymo nu testkører bilerne på offentlige veje uden et menneske bag rettet, der kan gribe ind, hvis noget går galt.

Det er en ret stor ting, hvis nogen skulle være i tvivl.

MIT Technology Review har også skrevet om nyheden, men de vurderer dog, at de selvkørende biler i den nærmeste fremtid ikke bliver vildt imponerende eller udbredte.

↑ Til toppen ↑

 

? 1 mio. mennesker downloadede falsk WhatsApp til Android

Googles Play Store til Android er helt sikkert et sted, hvor man kan finde mange spændende applikationer. Men det er også et sted, hvor man kan komme rigtig galt afsted, hvis man ikke ser sig for.

Således skriver Vice, at en million Android-brugere har downloadet en falsk WhatsApp kaldet “Update WhatsApp”. Dem, der hentede app’en, var dog heldige i denne omgang: Den ville nemlig ikke andet end at generere penge via annoncer. Men det kunne have været meget værre.

I Vice-artiklen nævnes også en falsk Facebook Messenger-app, der fik 10 millioner downloads. Man kan vist godt fremføre argumentet, at der er brug for en grundlæggende digital (ud)dannelse her…

↑ Til toppen ↑

 

? Sådan kommer du i gang med ‘UX Mapping’

Hvis du er interesseret i (eller arbejder med) brugeroplevelse (UX), bør du læse denne Nielsen Norman Group-artikel, der kigger på de fire former for “mapping”, man arbejder med indenfor UX-arbejdet:

  • Empathy mapping
  • Customer journey mapping
  • Experience mapping
  • Service blueprinting

Artiklen (der ikke er for lang til, at man gider læse den) indeholder også grafiske eksempler på, hvordan du kan arbejde med de fire metoder.

↑ Til toppen ↑

 

? Cyber-angreb har kostet Mærsk op til 2 mia. kr.

Mellem 1,6 og 2 milliarder kroner. Det er, hvad cyber-angrebet ‘Petya’ i slutningen af juni måned har kostet A.P. Møller-Mærsk, skriver Computerworld. Det fremgår af virksomhedens seneste kvartalsregnskab. Av.

 

↑ Til toppen ↑

Foto: Fancycrave / Pexels

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.