ℹ️ Hvad er det her?
Hver uge udgiver jeg en opsamling med noget af det bedste indhold, jeg er faldet over i ugens løb indenfor medier, teknologi og det, der ligner.
Tilmeld dig nyhedsbrevet, så sender jeg dig en fin mail, håndskrevet til lejligheden, når der er nyt at læse her på siden:
Bemærk: Du får ikke en mail, så snart, jeg har udgivet nyt – i stedet samler jeg op og sender hyppigst en gang om ugen. Hvis du vil følge med og vide det, så snart, der er nyt skal du følge med via RSS-feed’et.
Indhold:
? nytimes.com runder de 20 år
Den 22. januar 1996 åbnede The New York Times dørene for nytimes.com, der var noget så smart som en internetavis. Her kan du læse den artikel, der indvarslede websitet [The York Times].
❔ Arven efter Steve Jobs
Hvorfor var nogle i dyb sorg over, at en virksomhedsleder døde, når han ofte var usympatisk og fik telefoner produceret under forfærdelige vilkår? Det spørgsmål søger The New York Review of Books svar på i en artikel om en dokumentar, en spillefilm og en bog om Steve Jobs.
Læs også:
The Steve Jobs and Bill Gates Musical Is Coming to Broadway [Vice]
? MetroXpress vil teste Facebooks Instant Articles
Hos MetroXpress hvor en stor del af trafikken kommer fra netop Facebook vil man gerne teste Instant Articles “hurtigst muligt” [MediaWatch]. Instant Articles gør det muligt for onlinemedier at give Facebook en kopi af en artikel, som kan vises ekstremt hurtigt i Facebook-app’en på telefonen.
Læs også:
Jeg har tidligere skrevet om Instant Articles [Medium / Lars K Jensen].
? Nordmændene vil undersøge Googles og Facebooks indflydelse
Hvor meget betyder Google og Facebook for mediemarkedet? Det skal et udvalg udpeget af den norske regering finde ud af, skriver MediaWatch.
Læs også:
Facebook ruller annonceplatform til mobilsider ud [MediaWatch]
? Fiks navigation på mobil
Hvordan konverterer man en klassisk dropdown-menu fra et desktop-website til en mobilvenlig udgave, så navigationen stadig fungerer for brugeren? Her kan du se, hvordan en PlayStation-designer har gjort [Medium / Joey Rabbitt].
? Tjekliste til mobil onboarding
‘Onboarding’ er det meget danske ord for det at få folk til at komme i gang med at bruge dit produkt og (ofte) registrere sig. Her er en tjekliste med 21 punkter til onboarding på mobil [SitePoint].
✔ Stor UX-undersøgelse for 2015: Her er resultaterne
Men du skal registrere dig for at se dem [User Testing]. Det har jeg ikke lige fået gjort, kan I sikkert se…
? 7 steder med animationer til apps og mobil-web
Ofte kan selv en ret simpel animation give navigationen et ekstra pift eller gøre noget tydeligere for brugeren. SitePoint har samlet ‘The 7 Best Resources for Web and Mobile App Animations’.
⛔ 5 ubrugelige web-komponenter, du skal undgå
Hvorfor bruger noget, der er ubrugeligt, spørger du måske. Jo, hvis det er nu er pokkers fancy, ik’? Anyways, her er listen [SitePoint] og argumenter samt alternativer.
? Firefox overhaler Chrome indenom med ny komprimering
I opsamlingen fra uge 3 havde vi fat i en ny komprimering, kaldet ‘Brotli’, som Google har udviklet, og som snart er i Chrome-browseren. Nu skriver Version2 imidlertid, at Firefox bliver den første browser med den nye komprimering. Det er – ikke overraskende – primært mobile browsere, der har gavn af den nye komprimering.
? Chrome til iOS indhenter Safari
Google har skubbet en ny opdatering til iOS-udgaven af Chrome-browseren (altså den til iPhone og iPad). Den helt store nyhed er, at man skifter til en nyere renderingsmotor fra Apple [Ars Techica].
Bemærk, at Apple ikke tillader browsere på iOS at bruge deres egen rendering-engine – derfor er blandt andet Chrome og Firefox på iOS egentlig bare Safari’er i forklædning.
? Microsoft lægger machine learning på Github
Et værktøj, der blandt andet er brugt til at forbedre stemmegenkendelse, er blevet lagt til af- eller nedhentning på Github [Version2].
? Fremtiden indenfor codecs
Nu bliver det teknisk. Her er nemlig et blogindlæg om den næste generation af codecs [Gnome blogs / Ronald S. Bultje]. Codecs bruges til at encode og decode video og der er et par nye generationer på vej. Nemlig H.265 og VP9 som begge er mulige afløsere for H.264 som vi bruger i dag på ekstrabladet.dk.
? Søgemaskine viser sårbarheder ved ‘Internet of Things’
Internet i alting. Det lyder smart – vi kender alle klichéhistorien om internettet, der selv bestiller mælk. Men når der er internet i alt, stiller det også krav til, at vi som mennesker holder øje med sikkerheden.
Og det kniber lidt, ifølge Ars Technica. De har skrevet en artikel om søgemaskinen Shodan, der gør det muligt at søge i ubeskyttede webcam-feeds. Hvis du betaler for Shodan kan du (ifølge Ars Technica), mens os gratister må nøjes med still-billeder.
Denne opsamling blev oprindeligt udgivet på ebudvikling.dk