Jeg er i øjeblikket i gang med at læse bogen ‘Jytte fra Marketing er desværre gået for i dag’ af Morten Münster. Det er en bog om adfærdsdesign (og ikke mindst hvordan vi kan ændre folks adfærd).

Münster bruger (forståeligt nok) en del energi på at forklare, at vi skal definere den ønskede adfærd, og at den skal være håndgribelig. Han nævner eksempelvis FC Barcelonas regler for genpres (da Guardiola var træner), der fulgte nogle meget konkrete regler, hvorimod floskler som “kunden skal i centrum!” nok godt kan konkretiseres bare en lille smule.

Et manifest for tjeklister

I bogen nævner han blandt andet Atul Gawande, der har skrevet bogen ‘The Checklist Manifesto’ (som du kan læse mere om på forfatterens egen hjemmeside). I bogen forklarer Gawande (der oprindeligt er kirurg), hvordan tjeklister kan hjælpe folk igennem selv de mest komplicerede opgaver.

Du kender helt sikket tjeklister i forvejen – nogle kalder dem ‘to do’-lister. Det går i al sin enkelthed ud på, at man skriver de ting ned, der skal gøres – og så streger man ellers ud, efterhånden som man kommer igennem opgaverne.

Ledelse af forandringer (som eksempelvis i forbindelse med en ny strategi) er, om ikke komplekst, så i hvert fald enormt svært at gøre konkret og omsætte til handling. Her er en god tjekliste din bedste ven.

Kom lige med nogle eksempler, Lars…

Jeg kom til at tænke på to eksempler fra min tid i Ekstra Bladets Udviklingsafdeling.

Det første fandt sted for nogle år siden, hvor en gruppe udviklere havde været på en konference. En af de ting, de havde med hjem, som de var mest begejstrede over, var netop tjeklister. For også når man bedriver udviklingsarbejde (om man er udvikler, projektledertype eller noget tredje) kan det være enormt givende at få en opgave brudt ned i simple steps.

Vi tog det til os i UX og Design-teamet (hvor jeg sad på det tidspunkt), hvor jeg lavede nogle simple og overkommelige tjeklister. De skulle blandt andet hjælpe folk med at forberede sig til det første møde med os.

Det andet eksempel var, da jeg havde et møde med to personer fra vores analyseafdeling. De havde lavet nogle interviews med nogle af vores kunder og brugere og fundet ud af, hvad der kunne få dem til at betale. Udfordringen var nu at få det ind i de redaktionelle produkter.

Her foreslog jeg, at de sammen med journalisterne på den pågældende redaktion burde lave netop tjeklister. Overskuelige lister, som den pågældende journalist kan løbe igennem inden publiceringen af hver artikel.

(Dette kan man lettere gøre på en redaktion, der udgiver ‘premium’-indhold (altså det, det koster penge at komme ind til), hvor udgivelsesraten ikke dikterer max en halv times arbejde per artikel.)

Indholdsstrategi som tjekliste

Jeg bad mine to kolleger kigger på fagbladet Journalistens indholdsfortegnelser. De har igennem tiden eksperimenteret med forskellige måder at illustrere, hvilke historier, der lever op til deres værdier. Værdier kan eksempelvis være, at man gerne vil have flere kvindelige kilder eller flere positive historier.

Jeg synes, det fungerede bedst dengang, Journalisten brugte en matrise med artiklerne på den lodrette akse og værdierne af x-aksen:

Redaktionen havde så sat “hak” de steder, hvor en given historier matchede en given værdi, for eksempel at man havde interviewet en kvinde til historien.

Dette er ikke en rigtig tjekliste, som sådan – men konceptet er det samme, og det gør det hele meget mere håndgribeligt.

Hvis vi holder fast i tjeklister i forbindelse med produktionen af artikler, er der en række mere eller mindre strategiske tiltag, man kan adressere.

Det kan eksempelvis være, at man vil have færre fejl i sine artikler. Så kan man tilføje et punkt på tjeklisten, der siger, at man skal have en kollega til at læse artikel igennem og tjekke for grammatiske fejl. Hvis man har en ambition om at blive bedre til at skabe overblik, kan man have en punkt på listen, der siger noget i retning af “Artiklen hjælper brugeren med at få overblik over problemstillingen ved at referere og tydeligt linke til andre artikler om emnet”.

Hjemmesiden er for langsom!

Hvis man har den tekniske performance i højsædet, kan man skrive “Artiklen er fuldt loadet på [X] sekunder eller derunder”. Dette eksempel er også godt, fordi det kræver, at man definerer, hvad performance egentlig er. Tro mig; der er et hav af performance-markører, og det gælder om at kigge på de samme størrelser.

Pointen er, at nu er begreber som “færre fejl”, “overblik” og “bedre brugeroplevelse”  blevet omsat til håndgribelig handling. Og det er man nødt til, hvis man vil ændre noget.

I ‘Jytte fra Marketing’-bogen understreger Münster, at hvis du ikke kan definere den ønskede adfærd, så gør du det forkert. Det er fuldstændig korrekt – og det giver sig selv, at du ikke kan skrive ting som “kunden skal i centrum” eller “bedre overblik” på dine tjeklister – for hvordan kan man vide, om opgaven er udført?

 

 

Links / Læs mere:

# Den officielle side for ‘Jytte fra Marketing’

# Læs mere om ‘The Checklist Manifesto’

# Foto: Freestocks.org / Pexels