Det er ikke den store kunst at indsamle data og visualisere det. Det gælder om at gøre det relevant i en redaktionel virkelighed, hvor det kan blive aktiveret og handlet på.

(Teksten herunder har tidligere været udgivet som Twitter-tråd og LinkedIn-opdatering.)

Et af de medier, jeg arbejder med bl.a. data for, har sat sig for at nå X prøveabonnenter (det eksakte tal er hemmeligt) i december.

Det kræver cirka samme antal prøver per dag som i november, så det er relativt nemt at visualisere (her i maskeret form 😉):

Pointen er ikke at sige, at vi/jeg presser redaktionen til absolut at nå det mål (det har vi en fin snak om ved siden af – nogle mål kan skabe forandring, skønt de måske ikke nås).

Men det handler om, at man skal være ret dynamisk på, hvad man som medie vil måle og visualisere.

Et sådan mål har der ikke været tidligere på det pågældende medie – og det er vigtigt, at arbejdet med data (og visualiseringen af det) følger og flugter med den redaktionelle virkelighed.

Kunsten er ikke at indsamle data (og egentlig heller ikke at visualisere det og vise det til nogen).

Nej, arbejdet med data lykkes først, når det bliver aktiveret i virkeligheden, på mediet, i indholdet – og handlet på i iterationer (“build, measure, learn”).

Som for eksempel når en redaktion selv ønsker at sætte et mål, som her.

Det giver noget at arbejde efter (og en mening med arbejdet) – og fordi man godt kan have en succes, selvom man ikke når et (ambitiøst mål). ◉