Det er bestemt ikke ligegyldigt, hvordan du markerer de historier, det koster penge at læse. Det har betydning for indholdet, brugerne – og redaktionen.

Jeg udgiver også nyhedsbrevet Digital Ugerevy

Som abonnementsmedie med indhold udgivet bag en betalingsmur, er det naturligt, at man gerne vil vise – på eksempelvis forsiden – hvad det er for artikler, kun betalende abonnenter har adgang til.

(Om markeringen reelt bør være her eller først inde på selve artiklen, er en separat diskussion, jeg vil gemme til en senere artikel 😉)

For en del vil et ikon som hængelåsen (🔒) måske være et oplagt valg til indhold bag betalingsmuren; det viser, at den almindelige bruger ikke har adgang. Det kræver en “nøgle” at låse op for indholdet.

Men en hængelås er også et negativt ladet ikon. Det handler mere om, at indholdet er låst af og utilgængeligt end om, at det er indhold, der giver brugeren mere værdi.

Det var en pointe, jeg hørte nævnt, da vi på Ekstra Bladet i sin tid begyndte at arbejde med betalt indhold (omkring 2012), og det er en pointe, der også gælder den dag i dag. Det er derfor, flere medier – især dem, der har haft betalingsmur i noget tid – taler om eksempelvis “plusindhold”.

For nylig læste jeg en artikel hos Nieman Lab, der handler om netop dette. Artiklen handler om, at finske Helsingin Sanomat bruger diamanter (💎) som ikoner til deres premium-artikler.

Deres tilgang handler netop om, hvordan det opleves hos brugeren. Chefredaktør Kaius Niemi siger:

“We felt that the lock does not signal the added value of quality journalism and advanced digital storytelling. Rather, it had a risk of creating a negative connotation by closing the gate in front of a potential subscriber. Diamonds also illustrate the hard work behind the stories.”

Jeg er dog ikke enig i, at en diamant nødvendigvis indikerer, at der ligger hårdt arbejde bag – når den slags sammenhænge kræver en forklaring, er der en risiko for, at de ikke kommer naturligt til brugerne.

Men en diamant er et meget bedre ikon end en hængelås. Diamanten signalerer noget ekstra, noget værdifuldt – måske endda noget luksus.

Og så er det nu engang sjovere at idéudvikle på “diamantindhold” end på indhold, der skal gemmes væk bag en lås. Så det er bestemt ikke lige gyldigt hvilke ikoner, man bruger til at illustrere sit betalte indhold – og Helsingin Sanomat er et af de seneste eksempler på det.

Status vs. værdi

Tilbage i 2017 skiftede udgiverplatformen Medium ikonet på deres premium-indhold fra hængelåse til stjerner. Dengang skrev jeg:

“Men hængelåsen er det, jeg vil kalde et afsender-orienteret symbol.

Det skal forstås på den måde, at det er valgt ud fra afsenderens perspektiv – i vores tilfælde altså enten mediet, udgiveren eller Medium. Det er online-mediet, der siger til læseren, at denne artikel er låst af. Betal nu og få adgang. Symbolet kommer altså til at sige noget om indholdets status.Ikke som i social status, men den tilstand, indholdet befinder sig i: Aflåst. […]

Stjernen siger derfor noget om artiklens værdi i stedet for dens status.Værdi er anderledes i den forstand, at det i meget høj grad er modtagerorienteret. Jo, det er mediet, der vælger at sige, at den og den artikel har værdi og derfor koster penge – men det er ud fra en tankegang om, at artiklen har (eller kan skabe) værdi for læseren.

En hængelås siger ‘ingen adgang’, mens en stjerne (i ‘best case’) siger, ‘her er noget, der er fremhævet”.”

Det ikon, man sætter på paywallede artikler har både betydning for folks opfattelse af det – men også hvordan man går til indholdet og værdiskabelsen på redaktionen bag mediet.

Djævlen ligger i detaljen, siger man. Men det gør gode ting altså også. ◉

Hvem skriver?

Mit navn er Lars K Jensen. Jeg er uddannet journalist og har arbejdet med digital udvikling i mediebranchen i en årrække. Jeg arbejder i dag med audience-udvikling i Berlingske-koncernen.

Jeg udgiver også nyhedsbrevene Digital Ugerevy og Products in Publishing.

Connect med mig på LinkedIn eller følg mig på Twitter, hvis du synes, emnet her er spændende.