Få overblik og analyser direkte i din indbakke
(Du får opsamlingen Digital Ugerevy med)
___
Tilbage i 2011 udkom Eric Ries’ bog, ‘The Lean Startup’ – og bedre sent end aldrig er jeg kommet i gang med den.
Som titlen afslører, handler bogen om, hvordan opstartsvirksomheder kan bruge principperne fra ‘lean’, som især Toyota har gjort berømt.
Titlen har dog også betydet, at mange tror, bogen kun henvender sig til opstartsvirksomheder, og det er dermed også blevet til en nem undskyldning: “Alt er jo lettere, når man er opstartsvirksomhed – men hos os er det anderledes, fordi…” – ja, det har du sikkert hørt før.
Men det er forkert, for Ries sigter faktisk bredt med sin bog. Som han selv skriver:
To set the record straight, it’s important to define what a startup is:
A startup is a human institution designed to create a new product or service under conditions of extreme uncertainty.
I’ve come to realize that the most important part of this definition is what it omits. It says nothing about size of the company, the industry, or the sector of the economy. Anyone who is creating a new product or business under conditions of extreme uncertainty is an entrepreneur whether he or she knows it or not and whether working in a government agency, a venture-backed company, a nonprofit, or a decidedly for-profit company with financial investors.
Jeg har arbejdet i en udviklingsafdeling i et mediehus. Som udgangspunkt så vi jo ikke os selv som en opstartsvirksomhed, men hvis vi kigger på Ries’ definition, er det lidt anderledes.
Jeg mener, at hvis man som udviklingsafdeling ikke bevæger sig ud i usikkerhed (så kan man diskutere, om den skal være ekstrem), så gør man ikke sit arbejde godt nok. Så leverer man den sikre vare, og det er ikke formålet med en udviklingsafdeling.
Selvfølgelig er der opgaver og projekter, der er mere sikre, men der er jo også spændende nyudvikling for en afdeling som vores – især i en branche som mediebranchen.
Det ironiske er, at jeg egentlig tror, at det ofte kun er en selv og ens selvopfattelse som afdeling/organisation, der står i vejen. Netop forklaringen med, at “nu er vi jo ikke et ‘startup’…” er en tryg pude at lægge sig på – mens man kigger med misundelse på de yngre og mere agile opstartsvirksomheder.
Gentag efter mig: ‘Vi er entreprenører’
Men… som med så meget andet er erkendelsen det første skridt. Altså, at vi erkender, at vi til tider har samme vilkår som en opstartsvirksomhed. At vi tør sige til os selv, at her er der store usikkerheder på spil, så den gode gamle projektledelse må vige pladsen for en mere passende ‘værktøjskasse’.
Når man til den erkendelse, og omfavner det faktum, at der kan/skal/bør være usikkerheder, betyder det, at man også er nødt til at gå anderledes til sine projekter. Det vil sige væk fra kravspecifikationer og allokerede ressourcer i en afgrænset periode – og i retning af eksperimenter, ping-pong med brugerne og løbende tilretninger og forbedringer, som Lean Startup-metodikken prædiker.