Set og læst i uge 49, 2015

ℹ️ Hvad er det her?
Hver uge udgiver jeg en opsamling med noget af det bedste indhold, jeg er faldet over i ugens løb indenfor medier, teknologi og det, der ligner.

📨 Følg med på mail:
Tilmeld dig nyhedsbrevet, så sender jeg dig en fin mail, håndskrevet til lejligheden, når der er nyt at læse her på siden:



Bemærk: Du får ikke en mail, så snart, jeg har udgivet nyt – i stedet samler jeg op og sender hyppigst en gang om ugen. Hvis du vil følge med og vide det, så snart, der er nyt skal du følge med via RSS-feed’et.

 


⚠ Safe Harbor: Tænk over, hvor du gemmer dine data

EU-dommen, der gjorde den såkaldte ‘Safe Harbor’-ordning (dataudveksling mellem EU og USA) ulovlig, er ikke uden konsekvenser.

Version2 skriver:

Lønoplysninger, kundelister, deltagerlister og medarbejderoplysninger er eksempler på data, som man ikke længere må opbevare på cloudtjenester som Google Drive, OneDrive og DropBox – med mindre man er sikker på, at data bliver i EU. Og det gør de næppe.

Læs også:

👆 Til toppen 👆


📱 Mål effekten af dine push-notifikationer

Hvis du er bange for, at dine push-beskeder til dine brugere skubber dem væk (eller hvis du bare er nysgerrig) så læs denne artikel [mcfunly.com] om, hvordan du kan teste og måle det. Om ikke andet så bare for sætningen: “After all, the difference between a user who has your app installed but never opens it and a user that has uninstalled your app is mostly philosophical.”

👆 Til toppen 👆


👋 Hvordan vi holder vores gadgets

Det kan betyde rigtig meget for designet af apps og hjemmesider, hvordan folk holder den enhed (typisk mobil eller tablet) de står med i hånden. Her er en artikel om netop det [A List Apart].

👆 Til toppen 👆


💡 10 website-trends, der definerede 2015

Endnu er der godt og vel en måned tilbage af året, men det forhindrer ikke Creative Bloq-folkene i at kigge på 10 vigtige website-trends fra 2015. En del af dem skyldes den stigende trafik på mobile enheder.

👆 Til toppen 👆


📷  Stor opdatering til Photoshop

Adobe har udsendt en betragtlig opdatering til flagskibet Photoshop, CC 2015.1, skriver Web Designer Depot. Der er en række nye ting, blandt andet i forbindelse med workflow, touch og typografi.

👆 Til toppen 👆


👂 Gør produktdesign til historiefortælling

Designet skal ikke være et ‘blueprint’ for produktet, skriver Braden Kowitz [Medium]:

The idea is to create a series of narrative use-cases for your product that illustrate every step in the user’s journey through it.

[…]

The best product designers practice story-centered design. They begin by crafting stories that show how customers interact with a product, and only after they’ve accomplished that do they design screens as a way to tell that story of interaction.

👆 Til toppen 👆


✏ Sådan designer du bedre app-ikoner

Ikonet til en app, er noget af det vigtigste. Det er det, brugeren leder efter, når han/hun skal åbne din applikation og bliver derfor uløseligt forbundet med dit produkt. Danske Michael Flarup har skrevet en artikel (på engelsk) om, hvordan du designer bedre app-ikoner [Medium / Michael Flarup].

👆 Til toppen 👆


☑ Tjekliste til design af den bedste menu

Der er selvfølgelig  ikke tale om restaurantmenuer. Hvis du stadig er interesseret, har Nielsen Norman Group denne tjekliste til design af menuer.

👆 Til toppen 👆


📲 Product Hunt om usability-test på iPhone

Her er en rimelig lang artikel om “Redesigning the product discovery experience”.

👆 Til toppen 👆


👀 Sådan laver du et UX-review

Hvad er et ‘UX-review’?

A UX review is where an expert goes through a website looking for usability and experience problems and makes recommendations on how to fix them.

Okay. Her er en gennemgang af, hvordan du gør [24ways.org].


👊 Mød Solid: BuzzFeeds CSS style-guide

For ganske få siden lancerede BuzzFeed ‘Solid’, der er deres CSS style-guide – eller “CSS and component library”, som det bliver beskrevet i denne artikel [Medium / BuzzFeed Design].

Taking inspiration from frameworks like BassCSS, we set out to design an atomic CSS framework that would give us a great balance of flexibility and consistency. We wrote single-purposed, tightly scoped styling classes that, much like BassCSS, mimic basic CSS functionality. The classes are also immutable, meaning that they shouldn’t be overridden (in fact, we’re building linting to prevent this from happening in the BuzzFeed codebase).

Tjek Solid ud.


🔧 Bag redesignet: Youthletic.com

Hvis man arbejder med design, kan der altid være noget at hente ved at høre om andres redesign. Her er det folkene bag Youthletic.com, der fortæller om deres arbejde med et nyt design [Web Designer Depot].

👆 Til toppen 👆


👎 Syv grunde: Uendelig scroll er en dårlig idé

Uendelig scroll er den funktion, hvor man kan loade mere indhold i bunden af siden dynamisk, efterhånden som brugeren kommer længere og længere ned ad siden. Det er en feature, der er argumenter for og imod. Her er syv argumenter imod [Medium / Adam Silver].

👆 Til toppen 👆


🌐 Oversigt: Hvad kan man med HTML5?

Skal man bygge en app eller lave det som en hjemmeside? Her er en bette oversigt [WhatWebCanDo.Today], der fint kan tjene som checkliste, hvis man er i tvivl. Bemærk at den kigger på din browser, så prøv med nogle forskellige. Jeg forsøgte med Firefox og Chrome, og der var da visse forskelle.

👆 Til toppen 👆


🇫 Opstart: Sådan gjorde Facebook iOS-app’en hurtigere

Måske har du opdaget (det havde jeg nu ikke…), at Facebooks iOS-app (til iPhone og iPad) er blevet hurtigere til at åbne. Hvis du vil vide lidt om, hvordan de gjorde det, så kan du læse det her [Facebook / Code].

👆 Til toppen 👆


📏 Tredjeparts-scripts og performance

Hvis du har et website og har statistik, sociale knapper eller lignende ting på, er der gode chancer for, at du har tredjeparts-scripts på din hjemmeside. Hvis din hjemmeside er et online-medies hjemmeside, har du helt sikkert tredjeparts-scripts på din hjemmeside.

Hjemmesiden soasta.com har samlet ’10 pro tips for managing the performance of your third-party scripts’.

👆 Til toppen 👆


🔩 Tips til test og prototyper

Når man producerer software, er test ekstremt vigtigt. Men hvordan gøres det bedst? Holdet bag JustinMind (der er et prototypeværktøj) har skrevet lidt om, hvordan de arbejder med test [JustinMind / Blog].

Du kan blandt andet læse om, hvordan de arbejder med både manuelle og automatiserede test samt prototyper tidligt i processen.

👆 Til toppen 👆


🎮 DR-app til PlayStation på vej

Hvis du har en PlayStation 3 eller 4, som du kunne tænke dig at nyde Danmarks Radio på, så er der godt nyt til dig: De lancerer nemlig meget snart deres app [DR].

👆 Til toppen 👆


📺 Facebook-SDK til Apple TV

Vil du gerne have ting som Facebook-login og -deling i din spritnye Apple TV-app, så har Facebook et software development kit til dig [Facebook / Developers].

👆 Til toppen 👆


⏰ Derfor bør alle skifte til HTTP/2

Vi befinder os her i en af nettets mere tekniske afkroge. Du kender helt sikkert HTTP som de første fire tegn i mange URL’er, men vidste du også, at der er kommet en ny version af protokollen kaldet HTTP/2 [Wikipedia]?

Denne artikel [Search Engine Land] fortæller lidt om, hvad der er af nyheder/forbedringer (blandt andet hastighed) og argumenterer for, at alle hjemmesideejere lige så godt kan opgradere. Artiklen lægger (som navnet på hjemmesiden indikerer) en SEO-vinkel på det, så hvis du vil have den tekniske gennemgang, skal du nok lede et andet sted.

👆 Til toppen 👆


🔨 Fremtiden for Chromes DevTools

Hvis du er en (flittig) bruger af udviklerværktøjerne i Googles Chrome-browser, kan det være, denne gennemgang [Google / Developers] er noget for dig.

👆 Til toppen 👆


 Denne opsamling blev oprindeligt udgivet på ebudvikling.dk

Skriv din kommentar:

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.