Digital Ugerevy: Uge 6, 2018

Velkommen den digitale ugerevy. Det er her, du hver uge bliver holdt opdateret på nyheder og tendenser indenfor mediebranchen og digital udvikling.

Det betyder, at du sparer tid: Du behøver ikke læse en masse artiker og nyhedsbreve for at holde dig opdateret.

Tak fordi, du læser med
// Lars

 

? Lad ugerevyen komme til dig

Ugerevyen udkommer hver weekend, og du kan følge med på mail:


 

Du får kun én mail om ugen – det lover jeg.

Til gengæld får du i nyhedsbrevet også tre tips hver uge fra forskellige interessante personer. Du finder kun de tips i nyhedsbrevet, så du må tilmelde dig, hvis du vil vide mere 🙂

 

 

Indhold:

 

? Lyt med

Du kan også følge med via podcast og lytte til udvalgte historier fra ugens opsamling.

Søg på “larskjensen.dk” eller “ugerevy” der, hvor du finder podcasts

Eller tryk her, hvis du hører podcasts i iTunes eller Apple Podcasts:

___

___

 

? SOCIALE MEDIER

Her finder du historier om eller fra de store sociale platforme, der har en enorm rolle at spille i kontakten mellem udgiver/afsender og modtager.

 


●  Infografik over ‘Story’-formatet

Det startede som en feature i Snapchat i 2013, og siden har Facebook kopieret det i nærmest alle deres produkter – med størst succes i Instagram.

Vi taler om ‘Story’-formatet, hvor man lægger et billede eller video ud til offentligt skue (enten for ens følgere eller for hele verden) i en tidsbegrænset periode, hvorefter den forsvinder af sig selv.

Social Media Today har fået fingre i en infografik, hvor du blandt andet kan se en tidslinje over udviklingen samt statistik på brug ud udbredelse.

↑ Til toppen ↑



●  Gå ikke i Facebook-panik

Lad os starte hos Social Media Today, der har en god artikel, hvor de maner til ro i forbindelse med den nært forestående Facebook-apokalypse.

De kigger på Facebooks seneste store udmelding, der med al tydelighed viser, at Facebook vil tilbage til at være et socialt netværk. “Hvorfor?” spørger og artiklen og svarer med selvironi “fordi vi marketing-folk ødelægger alt”.

Artiklen har også nogle gode pointer om, at kampen om reach er så godt som slut, og at vi nu må se i øjnene, at det koster penge at bruge Facebook til markedsføring.

Og så handler det om samtaler. Men det har vi loyale følgere af The Cluetrain Manifesto jo vidst længe ?

↑ Til toppen ↑

 


●  Skal ‘kender ikke’ udelukkes fra Facebooks bedømmelse af medier?

Facebook har meldt ud, at man vil begynde at vurdere mediers placering i News Feed’et ud fra, hvor troværdige, Facebook-brugerne mener, de er.

Til det formål har Facebook lavet et spørgeskema på to spørgsmål, hvor man blandt andet spørger brugeren, om han/hun kender det pågældende medie. Facebook siger så, at man vil udelade dem, der svarer, at de ikke kender et medie.

Men det er muligvis ikke den bedste måde at gøre det på. Det mener to psykologer (en af dem er lektor i psykologi ved Yale) på baggrund af et studie, de har foretaget.

De har fundet ud af, at det faktisk kan give mere præcise resultater, hvis man inkluderer dem, der svarer, at de ikke kender et medie/udgiver. Ganske enkelt fordi det manglende kendskab indikerer, at mediet muligvis ikke er til at stole på.

(Det kan selvffølgelig blive en stor udfordring for nichemedier og nye medier, som der endnu ikke er mange i en given befolkning, der kender.)

Læs om undersøgelsen hos Nieman Lab eller hos Slate.

Medietrends skriver, at små medier slipper for Facebooks nedprioritering. Det gør de, fordi Facebook godt ved, at de ikke får nok oplysninger om de små udgivere til at kunne bedømme dem.

Det er så megainteressant, hvordan Facebook vil fange “Fake News”-sites, der netop er karakteriseret ved, at få kender til dem.

↑ Til toppen ↑

 


●  Facebook vil nu måle reelle visninger

Tidligere har Facebook talt det som en visning, bare en given opdatering eller et opslag var loadet i News Feed’et hos en bruger. Også selvom opslaget ikke havde været synligt hos brugeren – hvis vedkommende for eksempel ikke scrollede langt nok ned.

Det bliver der lavet om på nu, skriver Marketing Land. Fremover skal et opslag have været synlig på en brugers skærm, før det tæller som en visning og altså med i opslagets “reach”.

Facebook annoncerede ændringen tilbage i november, men det har taget længere tid en forventet at få det implementeret. Det sker nu.

↑ Til toppen ↑

 


●  Test af “nedstemning” af kommentarer på Facebook

Måske har du set de billeder, der cirkulerer af en “downvote”-knap ved siden af kommentarer på Facebook? Nej, det er ikke fup – Facebook har bekræftet testen overfor The Verge.

Det lyder til, at “downvote” måske ikke er det helt rigtige ord at bruge. Det, der sker er, at kommentaren bliver gemt for den, der har trykket. Herefter bliver vedkommende så spurgt, om kommentaren var stødende, misvisende eller “off topic”, som man siger om noget, der slet ikke handler om det, der ellers bliver snakket om.

↑ Til toppen ↑

 


●  Facebook barsler med YouTube-konkurrent

Der går rygter om, at Facebook vil udvide videoplatformen ‘Watch’ til at blive en reel konkurrent til YouTube, skriver CNBC.

Zuckerberg drømmer angiveligt om at nå ud til individuelle producenter og skabe et annoncesystem, hvor indtjeningen bliver fordelt – meget a la YouTube. Han vil også lade annoncørerne vælge specifikt hvilke shows, de gerne vil annoncere på.

Facebook Watch kan dog  komme i konkurrence med Facebook News Feed. Det er nemlig her, langt de fleste videovisninger sker (fordi vi jo åbner Facebook for at se, hvad der sker i feed’et, ikke for at se video) – og ifølge CNBC-artiklen er størstedelen af annoncørernes penge øremærket til videoer i News Feed’et.

Du kan også læse mere om Watch-planerne hos Social Media Today.

↑ Til toppen ↑

 


●  Facebook-webinar for udgivere

Facebook har afholdt et News Feed-webinar for udgivere. Hvis du ikke fulgte med – men er interesseret – kan du se nogle af slides’ne fra præsentationen i en Twitter-tråd hos Matt Navarra, der er chef for sociale medier hos The Next Web.

↑ Til toppen ↑

 


●  Instant Articles er stort blandt Fake News-medier og svindlere

I sidste uges opsamling kunne du læse, at mere end halvdelen af Facebooks partnere på ‘Instant Articles’ angiveligt har forladt projektet.

Det ser dog ud til, at der er nogle, der kan bruge de lynhurtige artikler, der loader direkte i Facebooks app. Dog er det nok ikke lige dem, Facebook havde i tankerne.

BuzzFeed kan nemlig fortælle, hvordan Fake News-medier og diverse svindlere er flittige til at bruge Instant Articles. De har fundet 29 Facebook-sider (med tilhørende hjemmesider) der spreder falske informationer via de hurtige artikler.

Heraf er de 24 af dem med i Facebooks ‘Audience Network’, hvilket betyder, at Facebook selv tjener en del af indtægterne på de falske historier.

↑ Til toppen ↑

 


●  Krypto-annoncer volder Facebook problemer

I ugerevyen fra sidste uge kunne du læse, at Facebook har forbudt annoncer for kryptovaluta. I denne uge skrev Vices Motherboard, at Facebook undersøger Bitcoin-annoncer, der sniger sig udenom forbuddet.

Angiveligt bruger annoncerne alternative stavemetoder, for eksempel et nul i stedet for et ‘o’ i ‘Bitcoin’.

↑ Til toppen ↑

 


●  Annoncer på Facebook er blevet dyrere

Social Media Today skriver, at prisen på en Facebook-annonce i gennemsnit steg 43 procent i løbet af fjerde kvartal af 2017.

↑ Til toppen ↑

 


●  Twitter tjener penge – takket være lavere omkostninger

Twitter tjener for første gang penge, siden firmaet gik på børsen tilbage i 2013, skriver VentureBeat. Det er især sket ved at reducere omkostninger til det, man kalder ‘Stock Based Compensation’, hvor man betaler ansatte og chefer med aktier i stedet for rigtige penge.

Twitters plus handler nemlig mere om, at man har været gode til at skære udgifter, end om at man har fundet en måde, man kan tjene flere penge på – som den danske medieforsker Rasmus Kleis Nielsen også har skrevet på Twitter:

 

Hos The Verge kan du i øvrigt også læse, at Twitter har mistet brugere.

↑ Til toppen ↑

 


●  Lav dine egne Snapchat-lenses

Snapchat er gået i gang med at rulle en ny feature ud, der gør det muligt for brugerne at lave deres egne “lenses” – altså filtre, du kan lægge ovenpå dit ansigt, når du tager et billede med Snapchat.

De nye muligheder (som du kan læse mere om hos The Verge) er desværre kun tilgængelige i USA indtil videre.

Amerikanerne kan vælge imellem 150 forskellige skabeloner, som de så kan tilrette. Herefter kan man vælge det geografiske område, som ens “lens” skal være tilgængelig i. En lens koster fra 10 dollars og op (alt efter hvor stort et geografisk område, man har valgt), og købet skal være gennemført tre timer i forvejen, anbefaler Snapchat-folkene.

Og så er der sket en lille interessant drejning; Snapchat har nemlig kopieret en funktion fra Instagram, der jo ellers har grovkopieret fra Snapchat på det seneste. Det drejer sig om nogle nye teksteffekter – men det er stadig et godt billede på, at produktinnovation  af denne type løber begge veje, når der er hård konkurrence.

Læs mere hos Social Media Today.

↑ Til toppen ↑

 


●  Snapchat taber stadig penge – men der er gode nyheder

Historien om Snapchat har det seneste stykke tid været historien om app’en, der konstant står i skyggen af Facebook og Instagram (der er ejet af Facebook). Læg dertil, at pengene er nærmest faldet ud af firmaet, og at folk har sagt op.

Well, Snapchat taber stadig penge, men nu har de omsider nogle gode nyheder at dele. Der er nemlig fremgang at spore, skriver Digiday, i de tal, Snapchat har fremlagt for fjerde kvartal i 2017.

Blandt andet har tjenesten nu 187 millioner daglige brugere, hvilket er 8,9 millioner flere end i det forrige kvartal. Indtjeningen er steget og lå på 285,6 millioner dollars (cirka 1,7 milliarder kroner) – det er en stigning på 77,6 millioner dollars (468 millioner kroner).

Dog tabte Snapchat 350 millioner dollars (cirka 2,1 milliarder kroner) i kvartallet, så træerne vokser ikke ind i himlen…

Hvis du vil læse mere, har TechCrunch også en artikel om regnskabet.

Derudover har Snapchat betalt 100 millioner dollars (ca. 600 millioner kroner) til indholdspartnere på ‘Discover’-platformen, skriver Axios. I 2016 var tallet 58 millioner (ca. 350 millioner kroner), og i 2015 var det 10 millioner (ca. 60 millioner kroner).

↑ Til toppen ↑

 


●  YouTube vil markere statssponsorer

I et tiltag for at skabe mere gennemsigtighed har YouTube meldt ud, at man nu vil markere, hvis en video er uploadet af broadcastere, der modtager støtte fra staten. Indtil videre er det kun i USA, skriver TechCrunch, og det er ikke altid sikkert, det vil være korrekt(??).

YouTube selv har meldt nyheden ud i et blogindlæg, hvor de opfordrer brugerne til at komme med feedback.

(Du kan også læse mere hos Ars Technica.)

Tiltaget bliver dog ikke positivt modtaget alle steder. I et blogindlæg skriver PBS’s ‘Public Editor’ (der er en slags intern ombudsmand), at der da for pokker er forskel på Kinas CCTV, Ruslands RT, Storbritanniens BBC og altså PBS.

↑ Til toppen ↑

 

? MEDIER /TENDENSER

Her kan du læse nogle af ugens tendenser indenfor medier. Det kan være en ny metode eller tilgang eller ny teknologi, branchen forsøger at tage til sig.

 


●  Koncentrat: Nyt dansk medie til unge er i luften

Medietrends skriver, at det nye danske medie Koncentrat er gået ud af ‘beta’ og nu er i fuld sving.

Koncentrat (jeg er vild med det navn) henvender sig til unge i alderen 13-16 år. Koncentrat er ikke bare et catchy navn – det betyder, at man vil udgive “koncentrater af nyhedsstrømmens mange temaer”, skriver Medietrends.

Det unge medier modtog cirka 3 millioner kroner i etableringsstøtte i 2016.

↑ Til toppen ↑

 


●  Flere medier har LinkedIn i kikkerten

Hvad gør du, hvis du i flere år har lavet godt af trafikken fra Facebook-fadølshanen, og Facebook pludselig melder ud, at de ikke vil levere til dig længere?

Det som nogle medier gør, er at fokusere på her-og-nu’et og forsøge at finde andre kilder til trafik. Her har man fået øje på LinkedIn, skriver Digiday.

Der er dog også dem, der forsøger at skabe unikt indhold på LinkedIn-platformen – og det er nok meget svært at forklare, hvorfor nogle af de store platforme skulle være interesserede i bare at sende trafik til mediesites. Den vil de selvfølgelig gerne selv beholde og tjene penge på.

I artiklen kan du i øvrigt også læse, at LinkedIn ikke kommer i nærheden af at kunne levere samme trafikmængder som Facebook.

↑ Til toppen ↑

 


●  De Correspondent tager til USA

Det her er et længere citat, men tjek lige denne succeshistorie:

But perhaps no publication has embraced the new commercial realities — as though they are an opportunity as much as a crisis — like the Dutch site De Correspondent. Founded in 2013 by two successful young journalists, Rob Wijnberg and Ernst-Jan Pfauth, De Correspondent bills itself as “the antidote to the daily news grind.” Launched with an eight-day crowdfunding campaign that raised a million euros, it now boasts 60,000 members who pay around US$63 a year and sustain a full-time staff of twenty-one journalists and seventy-five freelancers. On this foundation, it is set to launch an English-language edition, the Correspondent, in the United States. De Correspondent illustrates how journalism is changing as publishers focus on reader revenue with ever-increasing intensity. In fact, it exemplifies how readers are becoming something different — members.

Læs hele historien hos Inside Story

(Tak til Ulrik Baltzer for tippet)

↑ Til toppen ↑

 


●  The New York Times eksperimenterer med AR-journalistik

Augmented Reality (hvor du ser verden igennem for eksempel din telefon eller et par smarte briller og kan lægge ekstra lag på) er en af de her ting, vi bliver ved med at snakke om, men hvor der ikke rigtig sker det helt store.

The New York Times vil nu begynde at bruge AR i deres journalistik – til at starte med i forbindelse med vinter-OL, skriver Mobile Marketer.

Formatet er interessant, siger NYTimes-folkene, fordi det lader brugerne opleve deres historier udenfor mobilskærmens begrænsninger.

AR kommer næppe til at redde noget i journalistikken, men det kan sikkert bruges til interessante ting på gimmicks-planet.

↑ Til toppen ↑

 


●  Sådan får Welt folk til at se video – på deres site

Det forfærdelige “pivot to video” (hvor alt for mange udgivere troede de skulle leve af at lave video) har nærmest gjort video til et fyord i mediebranchen anno 2018. Derfor er det også rart at læse om nogle, der lykkes med det – som tyske Welt, der er en del af Axel Springer-koncernen.

Digiday har en artikel om, hvordan tyskerne lykkes med at få folk til at se video på deres website, ikke YouTube, Facebook eller lignende.

Hvordan gør de så? Hvad er hemmeligheden? Well, det er ikke den store hemmelighed – det handler blandt andet om værdi:

“Rather than a pivot to video, it’s a pivot to relevance and user experience,” [Niddal Salah-Eldin, director of digital innovation at Welt] said. “We always ask the question: Do we create an added value when we show video? It’s not to fulfill KPIs.”

↑ Til toppen ↑

 


●  The Atlantic dropper læserkommentarerne

Det er gået godt og grundigt ned ad bakke for læserkommentarer (altså hvor man kan kommentere under en artikel) i løbet af de seneste år. The Atlantic gider det nu heller ikke længere, skriver Nieman Lab.

I stedet vil de bruge en ‘Letters’-sektion, der mest af alt lyder som en online-udgave af læserbreve. Tiltaget skal fremhæve de gode inputs fra læserne og forhåbentlig give mere gennemtænkte bidrag.

↑ Til toppen ↑

 

? MEDIER /BUSINESS

Her kan du læse nogle af ugens historier og tendenser indenfor forretningsudvikling i mediebranchen. Altså det, der handler om at tjene penge.

 


●  Google: “1% af udgiverne bliver ramt af vores adblocker”

Inden længe kommer den næste version af Chrome-browseren, der har en adblocker inkluderet. Der er dog ikke grund til at ryste alt for meget i bukserne, hvis man skal tro Google, der står bag Chrome.

De har kigget på mere end 100.000 websites i Nordamerika og Europa og konkluderer, at kun 1% vil blive ramt, fordi de ikke lever op til tredjepart-standarderne i branchen, skriver Axios.

↑ Til toppen ↑

 


●  Værktøj til betalte nyhedsbreve lukker flere ind

Et af mine yndlingsnyhedsbreve, Versioning, skiftede for nylig til Substack – især for at tjene penge. Nieman Lab skriver, at Substack nu åbner for flere brugere til deres værktøjer.

hvis du er god til at skrive nyhedsbreve og gerne vil tjene penge på det, kan det være, du skal kigge på Substack.

↑ Til toppen ↑

 


●  The New York Times tjener 60% på abonnenter

Det ser ud til, at The New York Times for alvor har fået fat i folk med deres digitale abonnementer. I det fjerde kvartal af 2017 kunne de fejre, at de fik 157.000 digitale abonnenter ind i butikken. Alt i alt står deres abonnenter for 60 procent af The New York Times’ indtjening.

Læs mere hos The New York Times selv.

↑ Til toppen ↑

 


●  Facebook og Google står for <5% af indtjeningen

Hvis digitale medier vil have noget ud af de store platforme, skal det nok være trafik i stedet for penge.

En ny undersøgelse (som må være svær at lave, da det ikke er den store gennemsigtighed om, hvor mange penge medierne tjener på deres engagement på for eksempel Facebook) viser nemlig, at de store drenge kun står for mindre end 5% af udgivernes digitale indtjening.

Det kan du læse mere om hos Digiday.

↑ Til toppen ↑

 


●  Politiken: “Vi har knækket koden til digitalt indholdssalg”

Avisen har forbedret sit driftsresultat med 30 mio. kr. i 2017, primært takket være et løft i salget af digitale abonnementer, siger chefredaktør Christian Jensen. Printoplaget siver dog stadig, og den digitale fremgang er ikke nok til at kompensere for annoncefald.

Læs mere hos MediaWatch [artiklen kræver abonnement]

↑ Til toppen ↑

 


●  Briterne vil kigge medieøkonomien efter i sømmene

Det er vist ingen hemmelighed, at der er sket noget på markedet for digitale annoncer de seneste par år, hvor Google og Facebook sidder på en stor bid af kagen. Nu skal økonomien i journalistik og medier i Storbritannien kigges efter. Det har premierminister Theresa May meldt ud, skriver Press Gazette.

The review will examine the operation of digital advertising and look at whether those writing online content are getting a big enough slice of the income from ads.

And it will consider action which the Government or the media industry could take to ensure a financial future for the free press.

↑ Til toppen ↑

 

? DIGITAL UDVIKLING

Her får du et kig på nogle af ugens historier indenfor den digitale udvikling og teknologi, der enten direkte eller indirekte kan have betydning for medier/udgivere.

 


●  Er chatbots døde?

Chatbots er en af de her ting, som der er blevet snakket meget om, men som vi endnu ikke har set det gode eksempel på. Og det er der måske en årsag til. I hvert fald hvis man spørger Digit, der er en tjeneste, der skal hjælpe med at spare op. I et nyt blogindlæg forklarer de, at de dropper deres chatbot.

Faktisk vil vi gå så langt som at sige, at potentialet i chatbots er dødt. Altså, hvis det potentiale vi så for dem nogensinde virkelig var i live. Teknologien til at lave assistenter med kunstig intelligens er stadig for langt væk, og folk skal ikke lukke den afstand ved at ændre deres adfærd. Hvilket er årsagen til, at  vi – efter i flere år at blive fortalt at chatbots er fremtiden – stadig ikke har nogen “killer app” til at bevise det.

I blogindlægget linker de til denne Wired-artikel fra 8. januar, der påstår, at chatbots er døde – og bruger Facebooks egen forsøg på en personlig assistent, ‘M’, som et glimrende eksempel.

↑ Til toppen ↑

 


●  Og er A/B-test døde?

Det har længe været populært at teste forskellige udgaver af det samme interaktionselement, for eksempel knapper, i det, man kalder split- eller A/B-test.

Men det ser måske ud til at være ved at vende. Ellers har folk fundet andre måder at gøre det på, for det nok mest populære værktøj til den slags test, Optimizely, har nemlig droppet deres gratis produkt, skriver Venture Beat.

I artiklen argumenteres der for (og det passer sikkert), at der har været for mange dårlige A/B-test. For eksempel ved at eksterne faktorer har kunnet påvirke ens test.

↑ Til toppen ↑

 


●  Sådan kan du slippe for at designe endnu et dashboard

Enhver, der har været på en digital redaktion, har helt sikkert set (eller i det mindste hørt om) dashboards. Det er skærme, der viser statistikken lige nu og her for et eller andet område eller produkt.

Men hvis du er designer (eller på anden måde har en stilling, hvor det kan være dit ansvar at få dashboard-skærme hængt op), så kan du overveje at læse denne artikel.

Der kan du blandt andet læse, at afrapporteringen af data måske er bedre klaret i en mail – eller måske en bot?

↑ Til toppen ↑

 


●  Byg prototyper af stemme-interfaces

Stemmestyrede-interfaces (hvor du for eksempel styrer din telefon eller en digital assistant som Amazons Echo) er noget, vi kommer til at se mere af. Hvis du bygger produkter og godt kunne tænke dig at eksperimentere lidt mere i denne retning, kan du læse denne uxdesign.cc.-artikel.

Den fortæller dig, hvordan du via app’en ‘Workflow’ kan bygge en prototype på stemmestyring.

↑ Til toppen ↑

 


●  WaPos ‘Arc’-CMS fortsætter sin fremmarch

Nok går det ikke så stærkt, men det går den rigtige vej for Washington Posts content management-system, ‘Arc’, skriver Nieman Lab.

↑ Til toppen ↑

 


●  Mobil performance: PWA vs. AMP

Der er (forståeligt) et enormt fokus på at skabe gode web-oplevelser på mobil, som alternativ til at bygge en app. To af de mest fremtrædende teknologier er Accelerated Mobile Pages og Progressive Web Apps. Google støtter stærkt op om PWA og står bag AMP.

I denne codeburst.io-artikel du kan læse lidt om fordele og ulemper ved de to tilgange – og hvilken, der måske er den bedste for dig.

↑ Til toppen ↑

 


●  Google Chrome kan få “AMP-agtigt” load

Da jeg for første gang læste om Accelerated Mobile Pages-tiltaget, og hvordan det primært går ud på at vente med at loade indhold (især billeder, annoncer og iframes) på et website indtil lige før, det er synligt for brugeren undrede jeg mig over, at browseren ikke bare loader siden på den måde.

Sådan kan det se ud til at blive nu. Google ser ud til at ville teste det i deres Chrome-browser til Android – og måske også i desktop-versionen, skriver Bleeping Computer.

De citerer et “designdokument”, de har set mens en Android Police-artikel henviser til en snak i Chromium-gruppen på Google Groups, hvor funktionen indledes med ordene “Intent to Implement”.

Det tyder derfor på, at der lige går lidt tid, inden vi ser funktionen i browseren.

↑ Til toppen ↑

 


●  Anmeldelse af Apples ‘HomePod’

Apples bud på en stemmestyret enhed, der skal konkurrere med blandt andet Google Home og Amazon Echo, er nu i markedet. TechCrunch har prøvet den, og du kan læse deres anmeldelse.

↑ Til toppen ↑

 


●  Sådan blev Amazon et AI-firma

Wired har en lang artikel (som jeg endnu har til gode at læse) om, hvordan ‘deep learning’ fik en central rolle hos Amazon og nu står for Alexa, Amazon Web Services og meget andet.

↑ Til toppen ↑

 


●  Google, Facebook og Amazon skal reguleres

Amerikaneren Jonathan Taplin og hans bog ‘Move Fast and Break Things’ går lige nu sin sejrsgang rundt om i verden, i hvert fald hvad angår omtale. Især i den globale mediebranche, har Taplin fundet et publikum, fordi han taler om, at de store tech-firmaer er blevet så store på andre bekostning.

Computerworld har talt med manden, der blandt andet er fan af Margrethe Vestager (den have du nok luret).

I den forbindelse kan du også læse denne The New York Times-artikel om tidlige (og tidligere) Facebook- og Google-ansatte, der nu går til kamp mod det, de var med til at skabe.

↑ Til toppen ↑

 


●  Introduktion til CSS anno 2018

En af de tekniske ting, jeg har været gladest for at kunne (ved siden af HTML og en lille smule PHP) er CSS. Det står for Cascading Style Sheets, og det er de deklarationer, der fortæller browseren, hvordan en side skal layoutes, hvilke farver, størrelser og skrifttyper, der skal bruges etc.

Hvis noget på en hjemmeside ser forkert ud, eller du gerne lige vil rette et eller andet, er der en god sandsynlighed for, at du skal kigge i CSS-koden.

Da jeg begyndte med CSS tilbage i 2005-ish, var det noget mere simpelt. Nu er der et hav af måder at gøre det på, og der er kommet “preprocessorer” (whatever that is) på.

Alt det kan gøre det svært at komme i gang med CSS, og det forsøger denne Medium-artikel at lave om på.

Det er selvfølgelig ikke det samme som at læse en bog om emnet, men den forklarer nogle ting (såsom ‘Flexbox’), der er kommet til i løbet af de seneste år. Og så kigger den faktisk også på CSS-preprocessing.

↑ Til toppen ↑

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.