Podcast-anbefaling: Slate Technology – Spoken Edition

Podcast-formatet, der i øjeblikket er i sit andet boom, finder en stadig større plads i mit liv. Det er som regel i de perioder, hvor jeg bruger hænderne, men kan slå hovedet fra, at jeg sætter et afsnit på og hører om et eller andet spændende.

Det startede med ‘Kongerækken’, som en af mine venner anbefalede mig, og som jeg har gennemlyttet til utallige opvaske. Sidenhen er jeg blevet glad for at starte hver eneste dag med at lytte, mens jeg gør min morgenmad parat.

Og her har jeg fundet det perfekte mix af varighed og interessant emne (teknologi), nemlig ‘Slate Technology – Spoken Edition’ [SpokenEdition.com].

Slate er et onlinemagasin (du kan besøge dem på Slate.com), der ifølge Wikipedia blev startet tilbage i 1996 af en tidligere New Republic-redaktør. I denne podcast bliver der hver dag udvalgt én Slate-artikel, som bliver læst højt.

Bag mikrofonen

Højtlæsningen står (som navnet afslører) Spoken Edition for, og bag Spoken Edition finder vi firmaet SpokenLayer:

SpokenLayer’s platform provides a turnkey pipeline for inexpensively creating daily audio content. Our professional voice artists narrate written content for top publishers like Time, Wired, and Slate to provide audio content for podcasts, tracks, radio stations, and in-home experiences on Alexa and Google Home.

Som du kan læse i det citat (og se på deres hjemmeside) er der en række udgivelser, du kan høre igennem Spoken Edition – jeg har selvfølgelig også teknologimagasinet Wired (også deres Wired Security) og TechCrunch, men det er altså Slate Technology, jeg lytter til fast.

Afsnittene/oplæsningerne er af overkommelig varighed (typisk 3-10 minutter), og det passer perfekt til min morgenrutine. Da jeg er langt bagud (jeg vil have det hele med), tager jeg mere end en, når der er tid til det ?.

Jeg kan virkelig godt lide Slates måde at skrive om teknologi på og deres evne til at relatere det til os mennesker, der bruger teknologien. Og så fungerer det virkelig godt læst op – selvom man selvfølgelig kan høre, at det er det skrevne ord, der bliver talt.

På det seneste har jeg hørt om blandt andet Facebook Watch, malware i DNA (det lyder mere farligt, end det pt. er), Cloudflare vs. The Daily Stormer, den stille fremkomst af dødbringende teknologi, internet-blackout i Cameroun – og om, hvordan praktiserende muslimer kan bruge deres smartphones.

Supplerende læsning… læst op

Dette er artikler, jeg aldrig ville få tid til at læse – men i oplæst form fungerer det.

Så lad dette være en opfordring til medierne derude: Højtlæsning af artikler ‘on demand’ en ad gangen, kan virkelig give mening. Jeg vil naturligvis ikke have en hel avis på én gang, hver artikel bør være sin egen udsendelse.

Jeg aner intet om alle de Slate Technology-artikler, der ikke bliver læst om i Spoken Edition-podcast. Men nu ved jeg, at Slate skriver fantastisk om tech-stoffet, og det øger da i den grad sandsynligheden for, at jeg vil følge med. Men lige nu bliver det ved oplæsning, mens grøden koger.

 

Kan du lide, hvad du læste?

Følg med på mail:

Tilmeld dig nyhedsbrevet, så sender jeg dig en fin mail, håndskrevet til lejligheden, når der er nyt at læse her på siden:



Bemærk: Du får ikke en mail, så snart, jeg har udgivet nyt – i stedet samler jeg op og sender hyppigst en gang om ugen. Hvis du vil følge med og vide det, så snart, der er nyt skal du følge med via RSS-feed’et.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.