UX-gennemgang

Mine ydelser

Har I en udfordring med jeres hjemmeside eller digitale tjenester, hvor jeres brugere ikke opfører sig, som I havde forventet? Så har I muligvis brug for en gennemgang af jeres design og brugernes oplevelse.

Nogle gange skyldes det noget, som man ikke kan se, fordi man selv er investreret i produktet eller processen – og så kan det være en god idé med øjne udefra.

Jeg har arbejdet med digital udvikling i mere end 10 år, og har været med til en række redesigns af en af Danmarks største websites, ekstrabladet.dk. Jeg har derudover også arbejdet med brugervenlighed/usability og brugerrejser, så jeg ved, hvor vigtigt det er, at det er intuitivt for brugeren.

Vi kan gøre det på forskellige måder, men i den billigste løsning, aftaler vi nogle forløb og scenarier, jeg skal teste, som jeg så løber igennem.

Hvad får I ud af det?

Undervejs tager jeg selvfølgelig noter, og når jeg har gennemført min gennemgang, laver jeg et dokument til dig, hvor jeg:

  1. Fortæller, hvad jeg har gjort
  2. Nævner de problemer, jeg er stødt på
  3. Foreslår løsninger på problemer
  4. Selvfølgelig også nævner det, der allerede fungerer og ikke skal laves om.

Hvordan kan det ser ud?

Se for eksempel min gennemgang af UX på ForældreIntra på Kommunikationsforum, der pt. har en score på 4,6/5 (efter 20 stemmer).

Det er selvfølgelig en artikel, så formatet er anderledes, men det giver forhåbentlig et billede af, hvad det går ud på.

Er du interesseret?

Kontakt mig på lars@larskjensen.dk, så taler vi om mulighederne, så I får mest muligt ud af det.

Mine ydelser