Overblik uge 43, 2017: Medier og teknologi

ℹ️ Hvad er det her?
Her kan du få overblikket over ugen, der er gået indenfor medier og teknologi. Måske er der noget med, du glemte eller noget, du har fået overset?

I denne uge kan du blandt at læse om:

  • Facebooks nye test kan ramme medier hårdt
  • Er Facebook i en annonce-krise?
  • Dansk medieinnovation – TV MIDTVESTs ‘LAB’
  • Apple Pay er kommet til Danmark
  • Washington Post-chef om eksperimenter, penge og teknologi
  • …og meget meget mere

Tip: Husk, at du kan højreklikke og vælge at åbne et link i et nye vindue/faneblad, hvis det giver dig bedre overblik. Hvis du er på en telefon, skal du trykke og holde inde på linket. God læselyst!

Indhold:

 

?/? FØLG + LYT

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet – så får du en mail, når næste opsamling er klar:


 

Lyt med:
Som noget nyt kan du nu også følge med på podcast og lytte til udvalgte historier fra ugens opsamling. Søg på “larskjensen.dk” der, hvor du finder podcasts eller læs mere på larskjensen.dk/lyd.

Her kan du lytte til podcast-episoden om denne opsamling:

https://soundcloud.com/larskjensen/overblik-uge-43-i-medier-teknologi-og-digital-udvikling

 

? SOCIALE MEDIER

? Ny Facebook-tjeneste kan trække trafiktæppet væk under medierne

I øjeblikket tester Facebook en ny ‘Explore’-funktion i udvalgte lande, som du blandt andet kan læse mere om hos Medietrends.dk. Kort fortalt går det ud på, at News Feed’et (altså der hvor du ser opdateringer fra dine venner og de sider, du følger) nu ikke længere består af indhold fra sider – de er flyttet til ‘Explore’.

Til gengæld lader det til, at ‘Explore’ er en stor rodekasse, som de kendes fra Netto, hvor man ser indhold fundet på tværs af sider, man følger og ikke følger. Hvis de sider, du følger, vil dukke op i dit normale News Feed, skal de betale.

Det påvirker naturligvis den trafik, sider (og deriblandt medier) kan trække fra Facebook. Læs for eksempel denne artikel af Filip Struhárik, der er journalist hos det slovakiske medie Denník N – et af de lande, hvor testen kører. Der er en graf, der viser det, han kalder “det største fald i organisk Facebook-reach, vi nogensinde har set”. Av.

Nieman Lab har en artikel, hvor du kan læse om nogle af de fald i Facebook-trafik, de påvirkede medier har oplevet. Men jeg advarer, det er voldsom læsning; de ligger i området af 50-70 procent.

Jeg kiggede lidt hurtigt på det ‘Explore’-feed, der er adgang til herhjemme i Danmark, og så ikke meget andet end ligegyldige videoer, som jeg er glad for at slippe for til hverdag. Til gengæld er der ikke mange links væk fra Facebook, og det er jo det, de allerhelst vil have – for så går brugeren ingen steder.

↑ Til toppen ↑

 

? Facebook udgiver retningslinjer for udgivere – bliver du ramt?

TechCrunch skriver, at Facebook har offentliggjort deres retningslinjer for udgivere, blandt andet i kampen mod “Fake News” – altså løgne forklædt som nyhedsartikler. Som udgangspunkt er retningslinjerne henvendt til de brodne kar i branchen, men ifølge TechCrunch kan duksene i klassen også læse med – for at undgå at havne i Facebooks “sigtekorn”.

En af anbefalingerne er blandt andet, at man skal undgå de såkaldte “clickbaits”, hvor man holder vigtig information tilbage og overdriver sagens betydning. Facebook straffer også langsomme sider (skønt det er værd at stille spørgsmålstegn ved, hvilke signaler, Facebook måler på her – og om man reelt kan optimere på dem). Hvis man følger godt med i udviklingen på/hos Facebook, er der formentlig ikke meget nyt her.

Efter præsentationen blev Facebooks “Head of News Feed”, Adam Mosseri, interviewet af en række journalister. Her blev der der talt om det eksperiment med ‘Explore’, som er nævnt øverst i denne opsamling, hvor Mosseri svarede, at “I don’t think there’s any version of the world where we launch this as it is”.

NiemanLab har også skrevet om retningslinjerne og om, at Facebook åbner lidt op for algoritmen, så medier og andre sociale medier-ansvarlige personer måske kan danne sig et billede af, hvordan Facebook ser på deres website.

↑ Til toppen ↑

 

? Krise? Facebook sætter mennesker til at godkende annoncer

Dette ville næsten være sjovt, hvis ikke det var fordi, det er så alvorligt. Facebook har tidligere været i modvind i dets kamp mod “Fake News”, da man fyrede de mennesker, der manuelt lavede en “Trending”-liste over de artikler, der fik masser af opmærksomhed på Facebook. I stedet satte man en algoritme til det, og der gik ikke langt tid, før usandheder fandt vej til listen.

Nu ser det ud til, at Facebook erkender, at mennesker kan et eller andet. I kølvandet på sagen med de mange russiske politiske annoncer, der angiveligt skulle påvirke amerikanerne op til præsidentvalget, vil Facebook nu sætte mennesker til at kigge annoncer (især de politiske) for at sikre, at det foregår, som det skal.

Således skriver Recode, at Facebook vil ansætte 1000 mennesker til at vurdere annoncer, og Axios skriver, at Facebook har meldt ud til annoncører, at annoncer baseret på “politik, religion, etnicitet eller sociale problemer” skal godkendes manuelt.

Digiday advarer dog om, at de politiske annoncer også kan smutte igennem de menneskelige tjek. Det handler blandt andet om, at man (ifølge artiklen) kan lave politisk målrettede annoncer på en måde, så de ikke bliver opfattet som sådan. Og hvad er det hele så værd?

↑ Til toppen ↑

 

? Twitter vil markere politiske annoncer – og smider russere ud

I forbindelse med politiske annoncer på Facebook er det værd at nævne denne CNBC-historie om, at Twitter vil markere politiske annoncer samt gøre det muligt at se, hvem der annoncerer og hvor mange penge, de bruger.

Derudover har Twitter besluttet, at droppe annoncer fra RT (Russia Today) og Sputnik. Det skriver Twitter selv i et blogindlæg. De penge, de har tjent på annoncerne (angiveligt 1,9 millioner dollars) bliver doneret til ekstern research/forskning i, hvordan man kan bruge Twitter som værktøj i “civil engagement”.

_
Et Twitter-PS er, at de minsandten ser ud til at være på vej mod sorte tal på bundlinjen. Det kan du læse mere om hos MediaWatch. Og hvad gør det så, at man har overdrevet brugertallet med et par millioner? Læs om det hos Computerworld.

↑ Til toppen ↑

 

? The Economist på Snapchat: 7 millioner brugere om måneden

Medietrends.dk har en interessant artikel om The Economists erfaringer på Snapchat. Ja, “The Economist” og “Snapchat” i samme sætning. Og det lyder til, det går meget godt:

Hver måned når The Economist 7,1 millioner brugere via Snapchat Discover og Snapchat alene har været årsag til, at The Economist har oplevet den største læservækst siden 1843.

Trods den yngre målgruppe ændrer The Economist ikke meget i udtrykket – og det kan altså betale sig. Kan det tænkes, at Snapchat er en bedre kanal for udgivere, end de fleste går rundt og tror?

↑ Til toppen ↑

 

? Har Snap brændt fingrene med Snapchat-briller?

Det er ikke nemt at være Snapchat i øjeblikket. Der er problemer med at tiltrække annoncører (som du kan læse lidt mere om herunder), og konkurrencen med Facebook er ikke blevet lettere, efter ‘Stories’-konceptet er blevet kopieret fra Snapchat over i Facebook, Instagram, Messenger og WhatsApp – alle ejet af Facebook.

Nu ser det ud til, at ‘Spectacles’ (et par farverige briller, du kan bruge til at optage “snaps” – billeder/video, du sender med Snapchat, ikke små skarpe!) heller ikke er blevet nogen succes. The Information skriver i hvert fald, at Snap har overestimeret, hvor mange briller de kunne sælge.

Derfor er der nu, ifølge kilder, hundrede tusindvis af Snapchat-briller opmagasineret på lagre – enten samlet eller i dele. Ifølge artiklen er en af årsagerne, at Snaps egne chefer lod sig rive med, da hypen omkring ‘Spectacles’ buldrede afsted. Men da man gjorde brillerne lettere at købe, fulgte efterspørgslen ikke med, og hypen døde efterfølgende ud.

Og så understreger det, hvor svært det er for softwarefirmaer at introducere hardware.

↑ Til toppen ↑

 

? MEDIER /TENDENSER

? Laboratorie og chatbot – medieinnovation hos TV MIDTVEST

For nogle måneder siden snakkede jeg med Nadia Nikolajeva, der er digital chef for TV MIDTVEST, og her talte hun lidt om deres arbejde med innovation igennem et “lab”-projekt.

Nu er der gået lidt tid, og TV MIDTVESTs “LAB” har blandt andet resulteret i en chatbot, der er en del af TV 2-regionernes dækning af det kommende kommunalvalg.

Derfor tænkte jeg, det var på sin plads at tage endnu en snak med Nadia, der kan fortælle, at “LAB” fortsætter i 2018.

Læs artiklen og bliv klogere på, hvordan man godt kan gøre noget så fluffy som “innovation” til en konkret del af ens arbejde.

↑ Til toppen ↑

 

?? Web-TV: Skinnerne bliver lagt, mens toget kører

Selvsamme Medietrends har også skrevet om den første kortlægning af dansk web-TV. Det sker i en undersøgelse fra Center for Journalistik ved Syddansk Universitet:

“Mange steder fægter ledelse og medarbejdere sig fortsat frem i forsøget på at finde deres egen rette tilgang til web-tv og skinnerne bliver billedlig talt lagt, mens toget kører. Der er brug for viden om, hvordan medierne arbejder med web-tv, og hvilke erfaringer de gør sig. Undersøgelsen her kan forhåbentlig være et bidrag til dette”.

Journalisten har også en artikel om undersøgelsen, her fremhæves fem tendenser:

  1. Video med tekst vokser mest
  2. Det meste web-tv er ikke studieproduktioner
  3. Næsten halvdelen af indslagene er andres materiale
  4. Mest video om sport og underholdning
  5. Videoerne er korte – meget korte

↑ Til toppen ↑

 

? Vi stoler mindre på artikler skrevet af robotter

Ifølge denne videnskabelige artikel fra tidsskriftet ‘Digital Journalism’ er der noget, der tyder på, at vi har mindre tillid til artikler/indhold skrevet af robotter end det skrevet af mennesker.

Jeg har ikke villet bruge 42 dollars på at læse hele studiet, men hvis du har lyst, kan du gøre det og samtidig læse en gennemgang af, hvad det kan få af betydning.

↑ Til toppen ↑

 

✔️ Sådan kan du få dit faktatjek vist i Googles søgeresultater

Man kan mene, hvad man vil, om “Fake News”-debatten, men den har skabt et øget fokus på faktatjek – og det er en god ting. Hvis du (eller dit website/medie) arbejder med faktatjek, så bør du tage et kig på Googles ‘Fact Checks’.

Det er en stump kode, du lægger ind på din side, og så viser Google en opsummering af dit faktatjek i søgeresultaterne. Hvis du er interesseret i at bruge det, skal du være opmærksom på, at Google har nogle krav, du skal leve op til.

Her kan du se det eksempel, Google bruger, for at vise, hvordan det fungerer – på søgninger foretaget på henholdsvis computer og mobil:

Da jeg delte ‘Fact Checks’ på Twitter, svarede en person fra Mandag Morgens faktatjek-site Tjek Det tilbage, at de skam allerede bruger det:

Og jeg fik dem til at dele lidt mere om deres erfaringer med værktøjet:

↑ Til toppen ↑

 

? MEDIER /BUSINESS

? Washington Post-chef om Bezos, indtjening og teknologi

Denne udgave af Digidays podcast må du simpelthen ikke snyde dig selv for. Det er et interview med The Washington Posts ‘Chief Revenue Officer’, Jed Hartman, og han taler om en række interessante ting.

Du kan for eksempel høre ham fortælle om, hvordan noget af det vigtigste, Jeff Bezos bragte med, da han købte avisen i 2013, er en kultur, hvor der er plads til at eksperimentere. Det vidste man jo egentlig godt (du kan for eksempel læse meget mere om det hos Shorenstein Center), men det er stadig en vigtig pointe at understrege.

I øvrigt gør han meget for at understrege, at The Washington Posts antal af digitale abonnenter ikke skød i vejret på grund af valget af Trump, men fordi de ændrede deres paywall – og så taler han om den teknologi, avisen selv bygger, og at mediebranchen skal holde op med at brokke sig over “duopoliet” for digitale annoncer, Google og Facebook.

Find en halv time og lyt til den podcast-udsendelse.

↑ Til toppen ↑

 

? Betaling for indhold: Skandinavien giver den gas

INMA (International News Media Association) har en artikel om, at vi i Skandinavien er helt fremme i bussen, hvad angår at skabe journalistik, folk vil betale for. Artiklen taler blandt andet om den generelle trend med skift fra “metered”-modellen til “freemium”. Danske Politiken har været igennem den samme rejse, og det skrev jeg om dengang.

Hvor mange gange optræder “Denmark” og “Danish” så i den artikel, spørger du? Svar: 0.

↑ Til toppen ↑

 

? Google vil hjælpe medier med at få abonnenter

Gizmodo skriver, at Google er i de tidlige stadier af en række snakke med udgivere – formålet er at hjælpe dem med at skaffe digitale abonnenter.

En del af samarbejdet kan angiveligt gå ud på, at Google vil anvende data (som det kendes fra målretning af annoncer) til at hjælpe medierne med at målrette tilbuddene om at blive abonnent.

Ifølge Richard Gingras, der er Googles “news chief”, vil modellen blive bedre for udgivere end deres annoncemodel, får websitet får 70 procent af indtægterne.

(Jeg blev i øvrigt opmærksom på den historie takket være en norsk pendant til den opsamling, jeg laver – et nyhedsbrev kaldet ‘Helt Digitalt’. Det kan jeg kun anbefale, at du tilmelder dig. Og tak til Jan Birkemose for at tippe mig om ‘Helt Digitalt’.)

↑ Til toppen ↑

 

✨ The Guardian vil rydde op i programmatiske annoncer

The Guardians ‘Programmatic Director’, Danny Spears, brugte Digiday europæiske ‘Publishing Summit’ til at proklamere, at man vil forsøge at rydde op i noget, der til tider minder om det vilde vest. Det skriver Digiday.

Således fandt The Guardian ud af ved en test i 2016, at de kun fik 30 cent for hvert pund, der blev brugt på annoncer på deres site.

Spears fortæller også, at man samarbejder med tyske Axel Springer og norske Schibsted.

↑ Til toppen ↑

 

? …og tjener mere på mennesker end annoncer – sådan gjorde de

Søren Langkjer Ravn (@sorenravn86 på Twitter), der efterhånden er blevet min faste The Guardian-tipper har sendt mig et link til en The Drum-artikel om The Guardians arbejde med at få læserne til at betale.

Det har resulteret i 800.000 betalende, og derved tjener avisen nu flere penge den vej end ved annoncer.

 

? Mediums nyeste forretningsmodel, mennesker og udgivere

Jeg har af flere omgange skrevet om udgiverplatformen Medium og dens kamp for at finde en forretningsmodel. I starten af året besluttede grundlæggeren Ev Williams at droppe alt, hvad der hedder annoncer og fyrede en tredjedel af staben.

Siden har Medium introduceret en “freemium”-model, hvor en masse artikler er gratis at læse, mens andre kræver, at man betaler for en slags “pro-medlemsskab” af Medium. Pengene derfra bliver så fordelt ud blandt dem, der skaber det indhold, der kræver betaling. Det kan du læse mere om i denne Medietrends.dk-artikel.

I en artikel hos ‘ART + marketing’ hos (pudsigt nok) Medium kan du læse, at den nye forretningsmodel stadig ikke har løst det største problem; den menneskelige natur. I artiklen forklarer Ben Wolford, at der stadig vil være clickbaits, og at vi mennesker generelt gerne vil bekræftes i vores holdninger:

But more importantly, articles that earn lots of engagement tend to stake out a position strongly and immediately. Readers are often ready to clap or like it based solely on the headline. If they read the rest of the article, it’s because they want to see how the author reinforces their opinions. Or, if they disagree with the position, they’re reading only to try to poke holes in the argument.

Nieman Lab har en artikel om, at Medium er i gang med at tiltrække udgivere (tilbage) til platformen, blandt andet ved at betale dem på forskud. Ifølge artiklen drejer det sig om “kurateret” indhold – altså indhold udvalgt på tværs af udgivere.

 

↑ Til toppen ↑

 

? TEKNOLOGI

? Apple Pay i Danmark – Google lancerer betalingstjeneste

Så kom Apple Pay her til landet, og jeg har allerede betalt med det et par gange: Og det er virkelig nemt. Indtil videre er det dog kun kunder hos Nordea og Jyske Bank, der får adgang, skriver Computerworld. Man kan bruge Apple Pay alle de steder, hvor man kan betale med kontaktløs betaling.

Dermed er der i den grad trukket nogle fronter op til en betalingskrig med spillere som MobilePay, Dankort, Alipay (som du kan læse mere om i sidste uges opsamling) og altså nu Apple Pay. Hos MobilePay tager man ankomsten af Apple Pay med ophøjet ro, skriver Computerworld.

Danmarks største bank, Danske Bank (der oprindeligt stod bag Mobile Pay), tilbyder ikke Apple Pay. Det har ifølge ekstrabladet.dk fået nogle Danske Bank-kunder til at blive sure på banken – på bankens Facebook-side.

Computerworld har også en artikel om fire vigtige detaljer ved Apple Pay, du skal være opmærksom på.

Endnu kan du ikke overføre penge til dine venner med Apple Pay, men Cnet skrev i august om, at Apple er på vej med den funktion. Til at starte med bliver det dog kun i USA, det vil virke.

Hos Version2 kan du læse mere om teknikken bag Apple Pay. Blandt andet bruges der NFC (Near Field Communication) via en chip i telefonen. Apple vil ikke give andre udbydere af betalingsløsninger adgang til den chip, så derfor bruger MobilePay og andre Bluetooth. Blandt andet af den grund er der røster fremme om, at Apple tryner de andre.

Hverken Nordea eller Jyske Bank vil give nogle konkrete tal for, hvor mange danskere, der har aktiveret Apple Pay – fordi aftalen med Apple forhindrer det. Begge banker er dog meget tilfredse og melder om aktiveringer over det forventede.

Hvis Apple Pay bliver en stor succes, kan der dog være en ekstraregning på vej til butikkerne, skriver Computerworld. Årsagen er, at hvis det kun er Visa-delen af Apple Pay, der bliver brugt, så er der en masse Dankort-betalinger, der bliver til Visa-betalinger. Og det er dyrt.

I øjeblikket understøtter Apple Pay ikke Dankort, så Visa/Dankort bliver registreret som Visa-kort.

Netop det får nu flere store butikskæder til at fraråde kunderne at bruge Apple Pay. Børsen skriver således, at Coop, Dansk Supermarked og Dagrofa (Meny og Spar) hellere ser, at danskerne bruger dankortet. Computerworld har en citathistorie på Børsens artikel, der kræver abonnement.

_
I ugens løb har også Google introduceret deres betalingsløsning, kaldet ‘Pay with Google’, skriver TechCrunch. Så bliver det spændende at se, hvornår den tjeneste kommer til Danmark.

↑ Til toppen ↑

 

? iPhone X kan nu forudbestilles

TechCrunch skriver, at du nu kan forudbestille Apples bud på fremtidens telefon, ‘iPhone X’. Og et tjek af apple.dk viser, at det også kan lade sig gøre her. Computerworld skriver, at købelystne danskere er i kø:

“Interessen har været meget stor. Indtil videre har vi kun fået en måling på den første time  efter telefonen blev sat til salg, men  her oplevede vi, at der var flere forudbestillinger, end der var på iPhone 7 og iPhone 8,” siger Rikke Juul Hansen, pressechef for teleselskabet 3, til Computerworld.

↑ Til toppen ↑

 

? Kunstig intelligens har brug for etik

Der har alle dage været bekymringer over ny teknologi og hvilken retning, den bevæger sig i. Dorte Toft (et af dettes lands absolut bedste teknologiskribenter) har skrevet en klummeartikel for Computerworld, hvor hun understreger, at nogle af de mere alvorlige bekymringer om kunstig intelligens bestemt ikke blot er “teknologibusiness as usual”.

I den artikel nævner hun blandt andet, hvordan et institutet (inspireret af Asimovs robotlove) har forsøgt at definere tre love for kunstig intelligens.

↑ Til toppen ↑

 

?️ …og kan snart genkende din stemme blandt andre

Der er sket meget indenfor ansigtsgenkendelse de seneste år, men den kunstige intelligens er stadig udfordret, hvis du taler til den, mens andre mennesker også taler. New Scientist har en artikel om teknologi udviklet ved Mitsubishi Electric Research Laboratory i Cambridge, Massachusetts, der fokuserer på netop dét scenarie.

Den kunstige intelligens bruger en Machine Learning-teknik kaldet “deep clustering” til at finde unikke elementer i de forskellige stemmers “fingeraftryk”, så at sige.

Præcisionen er omkring de 80 procent, hvis der er tre, der snakker – men det er stadig bedre end tidligere resultater.

↑ Til toppen ↑

 

? Selvkørende biler skal tænke som mennesker

Wired har en artikel om, at hvis selvkørende biler skal have nogen succes, så skal de tænke som mennesker. Og hvad betyder det så? I artiklen nævnes eksempler som, at hvis en mand går hen til en bil med bilnøgler i hånden, så ved vi mennesker, hvad han vil – og hvordan aflæser man korrekt fodgængere, der forsøger at krydse kørebanen?

Der er dog også dem, der frygter, at vi sætter maskinerne til at overtænke hvert eneste mikrosekund på vejene.

_
Apropos selvkørende biler, så er det ud til, at Apple stadig eksperimenterer. Læs mere hos Computerworld.

_
Og nu vi er ved biler: Hvis du er interesseret i biler og (cyber)sikkerhed, bør du lytte til ‘Cars are Computers’-episoden af podcast’en ‘Hackable?’, som sikkerhedsfirmaet McAfee står bag. Det handler om hacking af biler, hvor værten lader en ekspert “hacke” en lejet bil – og til slut får du et par konkrete tips.

↑ Til toppen ↑

 

? IBMs AI er ikke helt klar til at foreslå medicin

Måske kender du IBMs kunstige intelligens, ‘Watson’, der blev berømt, da den vandt en super-runde af tv-quizzen Jeopardy. Paratviden er en ting, det ser ud til, at sundhedssektoren (som er et af de steder, hvor IBM satser på, man vil implementere Watson) er noget lidt andet.

Således skriver Version2 om danske erfaringer med Watson. I to tredjedele af tilfældene var læger og maskine nogenlunde enige, men der var tilfælde, hvor Watson foreslog medicin, der ville være livsfarlig for patienten.

Konklusionen er derfor, at skønt den form for teknologi kan være vejen at gå, så er der nok et stykke vej endnu, inden vi ligefrem skal betro maskinerne med menneskeliv.

I opsamlingen fra uge 36 kunne du læse denne artikel fra Stat, der handler om, at Watson ikke kan leve op til de forventninger, IBM har stillet folk i udsigt indenfor kampen mod kræft.

Og The Economist har skrevet om, at IBM er bagud på kunstig intelligens og det går langsomt med at få Watson ud i virkeligheden.

↑ Til toppen ↑

 

? Personaliserede priser diskriminerer og optimerer

Harvard Business Review har en artikel om, hvordan rejseprissammenligningstjenesten (langt ord!) Orbitz viser brugerne forskellige priser på de samme rejser. Formålet er simpelthen at finde ud af, hvad folk er villige til at betale.

Tilbage i marts måned skrev Sten Løck et blogindlæg hos Berlingske Business, hvor han fortæller om det samme. Løck har dækket det for magasinet Tænk, og han kalder det det, det er: Prisdiskrimination.

Fænomenet hedder prisdiskrimination, og rationalet er enkelt: Optimering. Det er enhver sælgers våde drøm at kende den enkelte kundes pristærskel, og det er i stigende grad muligt i en digital markedsøkonomi.

Det kan være avancerede analyser baseret på mange forskellige datapoints, men det også være noget så simpelt som dit device. Bruger du en Mac-computer, vil det få prisen til at sige. Fordi du bruger et dyrt produkt og derfor formodes at have en overgennemsnitlig købekraft. På samme måde er prisen ofte højere, når du bruger en smartphone sammenlignet med en computer. Fordi algoritmen gætter, en mobilbruger har mere travlt og derfor er mindre prisfølsom.

(Jyllands-Posten har skrevet om Tænks dækning dengang.)

Gad vide, om det kan betale sig at købe en skrabet PC til at handle online… ?

↑ Til toppen ↑

 

? Amazon integrerer Goodreads dybere ind i Kindle-app’en

Indrømmet, denne historie fra TechCrunch er egentlig kun med, fordi jeg elsker at læse bøger og er en flittig bruger af bogcommunity’et Goodreads.

Amazon købte Goodreads tilbage i 2013, og siden da har man lidt spurgt sig selv, hvad Amazon mon ville gøre med det. Nu bliver Goodreads-funktionerne (såsom at læse vennernes opdateringer og anmelde bøger) en del af Kindle-app’en. Hvilket jo giver god mening.

↑ Til toppen ↑

 

? Google dropper SMS som to-faktor-godkendelse

Forhåbentlig har du allerede aktiveret to-faktor-logind på så mange steder, som du overhovedet kan. Det går ganske enkelt ud på, at du udover dit kodeord også skal have adgang til noget andet for at kunne logge ind, for eksempel din mobiltelefon eller e-mail.

Google har længe brugt SMS, så man får en besked tilsendt med en kode, man skal taste ind. Den metode har dog længe fået kritik for manglende sikkerhed, og nu anbefaler Google i stedet at man i stedet bruger en “prompt” – eller push-besked. Det skriver Version2.

Hvis du har en Android-telefon, burde det virke – men hvis du har en iPhone skal du lige installere Googles egen app, så du får push-notifikationerne derfra.

↑ Til toppen ↑

 

⛓️ MIT lancerer nyhedsbrev om Blockchain

Jeg er allerede glad for mit nyhedsbrev fra MITs Technology Review. Nu har de startet et nyt nyhedsbrev, der udelukkende handler om “Blockchain”, altså den teknologi, der ligger bag blandt andet kryptovalutaer som “Bitcoin”.

Her er udgave nummer 2 af nyhedsbrevet – denne gang om “Ether” og “Ethereum”. Hvis du vil abonnere, trykker du blot ‘Subscribe’ oppe i venstre hjørne.

Hvis du er helt blank på, hvad Blockchain er for en størrelse, vil jeg anbefale dig at læse denne introduktion til Bitcoin fra – tadaaa – MIT Technology Review.

↑ Til toppen ↑

 

? ORGANISATIONER og MENNESKER

? Dine dagdrømme gør dig mere kreativ

Nogle steder er det måske ilde set, hvis man “tænder det lange lys” og lige “stener” et øjeblik. Men forskning indikerer (og det her bør virkelig ikke overraske nogen), at det er en god ting, og at det er virkelig sundt for vores hjerne.

Læs denne Harvard Business Review-artikel og bliv klogere på, hvordan du kan bruge det, forfatteren kalder PCD; Positive Constructive Daydreaming. Nu er jeg ikke en “executive coach”, så jeg vil bruge menneskesprog og kalde det at “trække stikket” og holde pauser, hvor man gør et eller andet, man hygger sig med.

Og så foreslår artiklen minsandten også, at du tager en lur.

↑ Til toppen ↑

 

? Nu flytter data også ind i forandringsledelse

Jeg er lidt splittet omkring det, denne Harvard Business Review-artikel handler om. Det lyder virkelig interessant at bruge prognosemodeller og data til at forsøge at beregne resultaterne af en given forandring i en organisation – men det giver mig også en følelse af utryghed…og kvalme. For kan disse modeller rumme de mange aspekter, der er ved forandring?

Kan modellerne for eksempel tage højde for, hvordan enkelte ansatte helst vil arbejde, kultur etc.? Jeg mener, der nok er noget håndværk i ledelse, som håndværk med data-værktøjer ikke kan erstatte. Jeg skal nok lige overbevises, inden jeg overgiver mig ?.

↑ Til toppen ↑


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.