Juleferielæsning #20: ‘Knud Romer: Facebook er en kræftsvulst på internettet’ fra Politiken

Få det ugentlige overblik


Så får du mine artikler og opsamlingen Digital Ugerevy direkte i din indbakke.

 

Frem mod den 24. december 2018 udgiver jeg et dagligt tip til din læsning i juleferien. Først anbefaler jeg 12 bøger, og fra den 13. til 24. december anbefaler jeg 12 artikler. Det kommer til at handle om teknologi, udvikling og medier – plus det løse.

Tilmeld dig nyhedsbrevet for ugentlige snapshots af julekalenderen ↑

___

Det er meget 2018 at være træt af Facebook og opfordre andre til at slette deres profil i lyset af årets store Facebook-skandaler, senest historien om at Facebook har delt vores data med store tech-firmaer.

 

Spol tiden tilbage til maj måned 2012, hvor forfatteren Knud Romer har fået nok at Facebook. Han opfordrer danskerne til fluks at droppet det sociale netværk.

Årsagen er ikke Facebooks indsamling og brug af data, russere eller Facebooks manglende ansvarsfølelse (som fik mig til at sammenligne dem med Jurassic Park).

Nej, for Romer handler det om, hvad Facebook gør ved os:

Det er et stort sort hul, der i dag sluger alt det indhold, som kunne være til glæde for resten af kloden. Alle dine links, tanker, opskrifter, musiknumre, projekter og viden er nu lukket inde, præcis som det var, før vi fik internettet, nemlig i din lille, rådne, sociale klub af venner, der alle er enige med dig. For mig er Facebook enden på internettet.

Det irriterer ham blandt andet, at den viden, der bliver delt er skjult for omverden og ikke kan søges frem via for eksempel Google.

Han kritiserer også de ekkokamre, som Facebook skaber:

Nej, på Facebook bliver du lukket inde i et netværk af mennesker med nogenlunde samme arbejde, samme uddannelse, samme værdier og samme verdenssyn som dig selv. Du befinder dig i et primærnarcissistisk, psykotisk ekkorum af dig selv. Det hele er en fuldstændig selvidentisk reproduktion i en evig gentagelse af det samme. Det, som var hele meningen med internettet, nemlig de andre, de nye ideer og de andre synsvinkler, forsvinder til fordel for en fuldstændig forblændet identifikatorisk tilgang til virkeligheden. Der er ikke længere nogen, der kan vende din verden på hovedet eller ruinere din livsopfattelse, så du udvikler dig.

Man må give ham, at han har ordet i sin magt.

Da Politiken interviewede Knud Romer, havde jeg været uden Facebook i otte måneder, efter jeg fik nok i september 2011 – så artiklen talte ekstra meget til mig dengang. Jeg kom først på Facebook igen i foråret 2014, læs hvorfor.

I artiklen kalder Romer også Facebook for “narkomani” og sammenligner det med sukker.

Læs artiklen »

[Politiken]

 

Få det ugentlige overblik


Så får du mine artikler og opsamlingen Digital Ugerevy direkte i din indbakke.

 

Foto: Pexels/Pixabay

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.