Digital Ugerevy: Uge 7, 2018

Velkommen den digitale ugerevy. Det er her, du hver uge bliver holdt opdateret på nyheder og tendenser indenfor mediebranchen og digital udvikling.

Det betyder, at du sparer tid: Du behøver ikke læse en masse artiker og nyhedsbreve for at holde dig opdateret.

Tak fordi, du læser med
// Lars

 

? Lad ugerevyen komme til dig

Ugerevyen udkommer hver weekend, og du kan følge med på mail:


 

Du får kun én mail om ugen – det lover jeg.

Til gengæld får du i nyhedsbrevet også tre tips hver uge fra forskellige interessante personer. Du finder kun de tips i nyhedsbrevet, så du må tilmelde dig, hvis du vil vide mere 🙂

 

 

Indhold:

 

? Lyt med

Du kan også følge med via podcast og lytte til udvalgte historier fra ugens opsamling.

Søg på “larskjensen.dk” eller “ugerevy” der, hvor du finder podcasts

Eller tryk her, hvis du hører podcasts i iTunes eller Apple Podcasts:

___

___

 

? SOCIALE MEDIER

Her finder du historier om eller fra de store sociale platforme, der har en enorm rolle at spille i kontakten mellem udgiver/afsender og modtager.

 


●  Stærk Wired-historie om Facebooks hårde år

I den seneste udgave kører Wired en forside med et billede af en forslået Mark Zuckerberg. Forsiden peger ind på en historie, hvor vi kommer med ind hos Facebook i de seneste to år, hvor meget er sket. “De to år, der rystede Facebook”, skriver Wired i deres overskrift.

Det handler om blandt andet om, hvorvidt Facebook har et ansvar i forhold til, hvad der sker i samfundet – og om Zuckerberg overhovedet kan reparere alt det, han forsøger at ordne.

↑ Til toppen ↑

 


●  Stor brasiliansk avis dropper Facebook

En af Brasiliens største aviser, Folha de S. Paulo, har bestluttet, at de ikke længere vil opdatere deres Facebook. Det har de fordi de er trætte af, at Facebook ikke har nok fokus på at sprede seriøs journalistik.

Især de udmeldinger Facebook kom med i januar måned, fik bægeret til at flyde over.

↑ Til toppen ↑

 


●  Facebook og Apple enige om betalingsmur

Facebook vil gerne lancere sit abonnements-værktøj til Apples enheder og ikke bare Android, men man blev uenig med Apple om, hvordan det skulle gøres.

Nu er uenigheden løst, skriver TechCrunch.

↑ Til toppen ↑

 


●  Opdateringer til Facebook-grupper

I takt med, at News Feed’et bliver mindre og mindre interessant for mange virksomheder, organisationer og medier, bliver Facebook-grupper mere og mere interessante. Facebook har på det seneste lanceret nogle nye tiltag til netop grupperne, og hos Social Media Today finder du en fin opsamling.

Du kan blandt andet vælge en farve, så dine medlemmer får en mere sammenhængende oplevelse rundt i gruppens indhold, og du kan “pinne” opdateringer, så de forbliver øverst, hvor alle forhåbentlig vil se dem. Derudover bliver der også et område dedikeret til reglerne i den enkelte gruppe.

↑ Til toppen ↑

 


●  Lidt chatbot-statistik

Dashbot (der er et chatbot-firma) har skrevet en artikel hos VentureBeat, hvor de giver lidt statistik for brugen af deres chatbots i forbindelse med Valentine’s Day.

Bemærk dog, at alle dataene er relative. Altså, de taler om andele ud af dem, der allerede bruger deres bots. Det vil sige, at du ikke får absolutte tal på, hvor mange, der bruger bots.

Samtidig skriver VentureBeat, at Instagram-bots kan ødelægge dit brand.

↑ Til toppen ↑

 


●  Facebook vil bruge millioner på “community leaders”

Efter at have gjort så meget skidt, er Facebook nu enormt opsatte på at gøre noget godt. Det helt store emne lige nu er “meaningful conversations”, og til det har man brug for folk, der kan facilitere disse samtaler.

Derfor vil Facebook nu bruge et tocifret millionbeløb (i dollars) på et såkaldt “community leadership program”, skriver Recode. Det er en del af Facebooks overordnede mål om at investere i de folk, der bygger communities.

Du kan læse mere om initiativet hos Dansk Markedsføring.

↑ Til toppen ↑

 

●  The Guardian er et hit på Instagram

Digiday skriver, at The Guardian har mere end 800.000 følgere på Instagram, og at 60 % af dem, der trykker sig ind på indholdet hos The Guardian selv ikke  har været der tidligere.

↑ Til toppen ↑

 


●  Godt nyt til copyright-indehavere på Instagram

Hvis du sidder med copyright på noget videoindhold, andre ikke må stjæle, kan du glæde dig over, at Facebook nu udvider deres ‘Rights Manager’, så den også dækker Instagram. Det kan du læse mere om hos Social Media Today.

Det fungerer på den måde, at dit indhold bliver krydsrefereret med andre uploads, så der kan blive grebet ind, hvis nogle bryder dit copyright.

↑ Til toppen ↑

 


●  Facebook har indsamlet og brugt data ulovligt i Tyskland

Ifølge tysk domstol samler og bruger Facebook persondata uden at give nok information til det sociale medies brugere, så de kan give et meningsfuldt samtykke. Facebook vil arbejde på at ændre indstillingerne.

Læs mere hos MediaWatch

…derfor vil Forbrugerrådet Tænk nu have undersøgt, hvordan det står til i Danmark.

I øvrigt har en belgisk domstol besluttet, at Facebook ikke længere må tracke brugerne udenfor platformen, og de skal slette de data, der allerede er samlet ind. Gør de det ikke, står den på dagbøder á 250.000 euro. Læs mere hos Business Insider.

Retsdramaet er dog ikke slut – Facebook har appelleret.

↑ Til toppen ↑

 


●  Messenger Kids-eksperter blev betalt af Facebook

Da Facebook lancerede børneudgaven af deres Messenger-tjeneste i december måned, understregede de, at de havde samarbejdet med eksperter på området.

Nu skriver Wired dog, at mange af eksperterne har modtaget penge fra Facebook. Sammenlignet med, at Facebook ikke konsulterede nogle af de store non-profits, tegner der sig et lidt uheldigt billede.

Det er dog ikke noget, der stopper udrulningen: Børne-Messenger findes nu også på Android, skriver VentureBeat.

↑ Til toppen ↑

 


●  Snapchats kort har privacy-udfordringer

Hvis du lader dine Snapchat-stories optræde offentligt på Snapchats kort, ‘Snap Map’, kan alle mulige følge med i, hvad du går og laver. Det skriver Politiken.

Der har været bekymringer i den retning, lige siden Snapchat lancerede kortet. Det skrev The Guardian om tilbage i juni 2017. Her lød anbefalingen, at man skal være forsigtig med at dele sin placering.

Hvis du er journalist kan du dog bruge det til din fordel. Snap Map er ny kanal for ”de første billeder”, skriver Journalisten.

↑ Til toppen ↑

 


●  Spiegel: Nyt Snapchat-design bliver ikke rullet tilbage

Den er sikker hver gang: Noget, mange mennesker bruger, bliver redesignet – og så er brugerne sure. Det gælder hjemmesider, apps – og altså også Snapchat.

Det nye Snapchat-redesign (som du kan læse mere om i ugerevyen fra uge 48 sidste år) bliver nemlig mødt af en del kritik – og der er sikkert rigtig mange, der stemmer i, fordi Snapchat har det lidt svært med brugertal og økonomi i øjeblikket.

(Der er dog lyspunkter, som du kunne læse i sidste uges opsamling.)

Snapchats grundlægger og CEO, Evan Spiegel, holder dog fast i, at det nye design bliver, hvor det erskriver TechCrunch.

↑ Til toppen ↑

 


●  Snapchat giver adgang til mere data

Hvis du bruger Stories i Snapchat professionelt, får du nu adgang til flere data for brugen af dit indhold. Det betyder, at du blandt andet kan se din daglige “reach”, samt hvor mange unikke brugere, du har og hvor lang tid, de bruger på dit indhold.

Læs mere hos VentureBeat.

↑ Til toppen ↑

 


●  Unilever vil havde de store tech-platforme til at stramme op

I ugens løb blev en af de større historier, at Unilever ikke vil annoncere på de store platforme som Facebook og YouTube, hvis de ikke gør mere for at skabe mindre splid og for at beskytte børn.

I en Q&A-artikel hos Digiday med Unilevers marketingchef kan du læse om deres bevæggrunde.

↑ Til toppen ↑

 

 

? MEDIER /TENDENSER

Her kan du læse nogle af ugens tendenser indenfor medier. Det kan være en ny metode eller tilgang eller ny teknologi, branchen forsøger at tage til sig.

 


●  Sådan kurtiserer Apple News udgiverne

En endnu lidt usynlig kilde til (masser af) trafik er Apple News. Det gælder især i USA, men også herhjemme, hvor tjenesten dog endnu ikke er fuldt tilgængelig.

The Information har en god artikel om, hvordan Apple News-teamet arbejder. Her kan du læse, at for nogle historier står Apple News for 50-60% af trafikken.

I USA har Apple 12 mennesker siddende, der vælger hvilke historier, der skal pushes ud via Apple News. Nogle af de historier har de fået pitchet fra udgivere via Slack.

Apple News er som sådan ikke nyt – det nye er kendskabet til, hvordan de arbejder. I artiklen kan du også læse, at det er svært for medierne at tjene penge på den trafik, de får fra Apple. Det er der desværre heller ikke noget nyt i.

Du kan også læse en dansk gennemgang af artiklen hos Medietrends.

↑ Til toppen ↑

 


●  The Guardian forsøger at udvide rammerne for podcasting

Podcasting (altså lyd on demand) er noget af det simpleste, der findes: Du henter en episode, og så lytter du. That’s it.

Men for mange er det ikke nok. De vil måske gerne have mere information om de personer, der enten optræder eller bliver nævnt i podcastien. Det scenarie forsøger The Guardian at adressere med deres web-baserede podcast-afspiller – det kan du læse mere om hos Nieman Lab.

Det indebærer blandt andet, at man som lytter kan få notifikationer undervejs i en episode med informationer om det, man hører om på det pågældende tidspunkt.

Det lyder smart – men det ændrer også på podcast-lytningen. Når jeg for eksempel lytter, har jeg ingen intention om at sidde og kigge på min telefon samtidig. For mig er det bare lyd, når jeg har tid. Men for dem, der ikke har det sådan, vil denne tilgang være spændende.

↑ Til toppen ↑

 


●  Er “involvering” mere end bare et buzzword?

I løbet af de seneste 10 års tid har vi hørt meget om involvering af brugere og borgere i forbindelse med medier og journalistik. Men det er aldrig rigtig blevet til noget.

Et nyt studie (som du kan læse om hos European Journalism Observatory) har kigget på, om det er mere end bare et buzzword.

Her får du et uddrag fra konklusionen – meget af det handler nemlig om journalisterne selv:

“But an over-riding challenge is cultural: journalism’s reluctance to relinquish the profession’s core value of autonomy, the study finds. As a result, media widely consider engaging with audiences in terms of back-end reaction to news content rather than involving readers in the creation of news, the researchers conclude.”

↑ Til toppen ↑

 


●  Hvorfor er brugerinddragelse så svært?

I forlængelse af den forrige historie, er det relevant at nævne et blogindlæg, jeg havde på Journalisten.dk i ugens løb.

Her undrer jeg mig over, hvorfor brugerinddragelse er så svært,  når nu mange journalister er så glade for at sidde og kigge på statistik for, hvilke historier, folk klikker sig ind på for at kunne lave flere af dem.

↑ Til toppen ↑

 


●  Her er de multimediefortællinger, du skal holde øje med under vinter-OL

VR, AR, a podcast, messaging apps, Snapchat shows, voice devices, Uber rides, and more.

Se oversigten hos Nieman Lab

↑ Til toppen ↑

 


●  Google præsenterer ‘AMP Stories’, nyt format til fortællingerne

Du kender muligvis allerede Googles ‘Accelerated Mobile Pages’ (AMP), der kort fortalt går ud på at give os hurtigere hjemmesider (især artikler) på vores mobiltelefon.

Det foregår blandt andet på den måde, at et script sørger for at elementerne først bliver hentet, når der er brug for dem. Men det handler i høj grad også om alle de ting, man ikke kan i AMP.

Som udvikler/producent er du bundet og forhindret i at bruge en masse smarte kneb og tekniske fiksfakserier – alt det, der er pænt og liret, men som gør en hjemmeside langsom.

Nu vil Google gerne have udgivere og medier til at bruge AMP-verden til at fortælle deres historier på en lidt mere indbydende måde, og derfor har de præsenteret ‘AMP Stories’, som du blandt andet kan læse mere om hos TechCrunch.

Kort fortalt er en ‘AMP Story’ en fortælling, som du gennemgår én side ad gangen. Det minder altså meget om de “stories”, vi kender fra Snapchat og Instagram, men den rigtige sammenligning er faktisk Mediums ‘Series’-format.

(Jeg har tidligere skrevet om, hvorfor jeg er så glad for det format – der er nemlig meget mindre scroll på mobiltelefonen, og læseoplevelsen er meget mere behagelig.)

Det nye format giver medier og udgivere nogle muligheder – men stadig i de rammer, Google sætter op. Det er prisen for god performance i denne sammenhæng.

Du kan også læse mere hos The Wall Street Journal, hvor du blandt andet kan læse, at ‘AMP Stories’ endnu ikke understøtter annoncer.

Der er nogle problemer ved den måde, Google fremhæver AMP-sider i deres søgeresultater. Det er nemlig ikke placeringer, andre sider får adgang til ved at optimere performance og være hurtige – det kræver specifikt, at man bruger Googles AMP-teknolologi. Og det er problematisk.

Læs mere i dette blogindlæg af Tim Kadlec.

Hvis du arbejder et sted med en betalingsmur, kan det i øvrigt være interessant at læse lidt om Googles tanker om det at finde indhold bag murene [Nieman Lab].

↑ Til toppen ↑

 


●  NYTimes flytter SMS ind i app’en

Det her ser interessant ud. I forbindelse med deres dækning af vinter-OL eksperimenterer The New York Times med en historiefortælling, der skal bringe journalist og læser tættere sammen.

Det fungerer på den måde, at journalisten skriver opdateringer og kan stille spørgsmål til læseren. De svar og valg vedkommende træffer kan så bruges til at målrette information til vedkommende senere i fortællingen. Det er smart.

Tidligere har The New York Times gjort lignende ting via SMS, men det bliver hurtigt for dyrt – hvilket mange danske medier også har lært. Derfor foregår det nu i app’en, hvilket giver yderligere muligheder.

Læs mere hos Nieman Lab

↑ Til toppen ↑

 

 

? MEDIER /BUSINESS

Her kan du læse nogle af ugens historier og tendenser indenfor forretningsudvikling i mediebranchen. Altså det, der handler om at tjene penge.

 


●  Europæiske udgivere satser på abonnenter

En ny rapport fra Axel Springer (som Digiday har skrevet om) viser, at medier og udgivere i Europa i stigende grad kigger på digitale abonnementer som forretningsmodel.

Den altovervejende årsag er selvfølgelig, at man vil gøre sig uafhængig af “duopolet” (Google og Facebook), der sidder på langt størstedelen af det digitale annoncemarked. Som du kan læse i ugerevyen fra uge 49, 2017, sidder de to på 84 procent.

Jeg havde indtjening på abonnenter med som en af mine spådomme for 2018. Her skrev jeg blandt andet også:

Det større fokus på indtjening ved abonnenter vil også (på sigt) skabe en form for konsolidering af abonnenter og abonnementer i den danske mediebranche. Ganske vist er der formentlig flere medier, der lever af annoncekroner, end der er annoncekroner at leve for (og det tal går kun én vej…) – men det samme gælder for betalende abonnenter.

Folk har i forvejen andre digitale abonnementer i deres liv; Netflix, Viaplay, Spotify, HBO Nordic etc. Derfor vil de formentlig også udvælge få digitale aviser, som de vil betale for.

Her kan der meget vel gå nogle ubehagelige sandheder op for nogle mediechefer og forretningsudviklingsfolk, der på tværs af mediehuse har budgetteret med at leve af de samme læsere, som alle de andre. Det er dog ikke sikkert, det sker i 2018.

↑ Til toppen ↑

 


●  Amerikanske udgivere henter internationale abonnenter

Den nok største fordel ved at udgive på engelsk er, at du har en meget stor del af hele verden som din målgruppe. Det nyder amerikanske udgivere godt af, og Digiday skriver, at de nu går på jagt efter abonnenter udenfor landets grænser.

14% af The New York Times 2,2 millioner digitale abonnenter er internationale – og det tal er i stigning. The Atlantic kigger også internationalt (især Canada og Storbritannien), og de fortæller, at antallet af internationale digitale abonnenter er tredoblet i løbet af 2017.

Det er selvfølgelig glædeligt, at der er så god forretning i at tage betaling for indhold – men vi må ikke glemme, at flere danske medier er i mere eller mindre direkte konkurrence med disse medier, når det gælder om at forklare brugerne, hvordan verden hænger sammen.

Derfor bliver det spændende at se, hvad der kommer til at ske her i løbet af 2018.

↑ Til toppen ↑

 


●  Schibsted forsøger at forudsige, hvem der vil betale

Når jeg er ude at tale med folk, der arbejder med salget af digitalt indhold, er noget af det mest interessante at forsøge at forudsige, hvilke brugere der med størst sandsynlighed vil “konvertere” til at blive betalende kunder.

Noget lignende forsøger de hos Schibsted, og ifølge denne Nieman Lab-artikel ser det ud til at virke:

So far, the efforts seem to have paid off. Across the sites where it’s in use, the model has identified groups of readers 3× to 5× times more likely than average to buy a subscription. Sales staff at these news sites are then able to, for instance, target these specific registered users on Facebook with special subscription deals.

Data from Facebook campaigns showed that these targeted users were 22 percent more likely to subscribe when shown an ad linking to a paywalled article. Additionally, Schibsted’s marketing team spent an average of 35 percent less on Facebook advertising in trying to get each of these users to subscribe, compared to users that the model had pinpointed as less likely to subscribe.

↑ Til toppen ↑

 


●  Plenti lægges ind i Telmore, medier ryger ud

Det giver god mening for en udgiver at have aftaler med forskellige firmaer, hvis kunder dermed får adgang til ens “premium”-indhold; altså det, der koster penge.

Men det er også en risikabel vej at gå, for man bliver sårbar overfor nogle faktorer, man ikke selv er herre over. Seneste eksempel er mobilselskabet Plenti, der havde et samarbejde med en række medier, blandt andet Ekstra Bladet og Berlingske.

TDC købte Plenti tilbage i september 2017, og nu lægger de Plentis 90.000 kunder ind i Telmore og opsiger samtidig indholdsaftalerne. Aftalerne med visse af udgiverne følger dog ikke med – angiveligt har under 10% af Plentis abonnenter være brugere på de tilbud.

Det skriver Berlingske Business – den artikel kræver abonnement, men du kan læse en citathistorie hos MediaWatch.

↑ Til toppen ↑

 


●  AT&T er på vej med programmatisk satsning – og pitcher “brand safety”

I øjeblikket er AT&T på vej ind i det digitale annoncemarked i et forsøg på at tage markedsandele fra Google og Facebook (kaldet “duopolet”), der ellers sidder solidt på det marked, skriver Digiday.

I øjeblikket taler de derfor med en række mediebureauer, og “brand safety” er en hjørnesten i pitchet. “Brand safety” handler om kontekst; at ens annoncer skal optræde i de rette sammenhænge – eller i hvert fald sammenhænge, man er tryg ved. Når annoncører ser deres reklamer som pre-rolls til en Islamisk Stat-video på YouTube, er der ikke så meget “brand safety”.

I artiklen forklarer AT&Ts chef for annoncering og analyse, at marketing-folk bruger mange penge på Facebook og Google, men at de to store ikke tilbyder et “kvalitetsmiljø”, især hvad angår video-annoncer.

Nu er AT&T en amerikansk virksomhed, så hvorfor skriver jeg om dem her? Det gør jeg, fordi de forsøger på noget, mange europæiske spillere også drømmer om: At udfordre Google og Facebook. “Brand safety” er et interessant sted at sætte ind, netop fordi især Google har en svaghed her.

Jeg har tidligere (i et blogindlæg hos Medietrends) skrevet om en risiko, mange medier står overfor, hvis kontekst (og dermed indhold) bliver stort indenfor digitale annoncer. Det kræver nemlig en viden om indholdet, som kun ganske få medier har.

Derfor er der risiko for, at de hyrer teknologifirmaer til at scanne deres indhold, og så giver de indholdsdata væk på samme måde, som de har givet brugerdata væk.

↑ Til toppen ↑

 

 

? DIGITAL UDVIKLING

Her får du et kig på nogle af ugens historier indenfor den digitale udvikling og teknologi, der enten direkte eller indirekte kan have betydning for medier/udgivere.

 


●  Sådan fungerer Chromes adblocker

I denne uge (15. februar) rullede Google deres adblocker til Chrome-browseren ud. Den skal blokere de mest irriterende annonceformer, og og Google har undervejs ladet forskellige website-indehavere tjekke, om de lever op til de nye standarder.

The Verge har en artikel om, hvordan adblocker’en fungerer.

Sådan en artikel har VentureBeat også.

Hos The Wall Street Journal kan du læse, at Google måske har haft lige lovlig meget indflydelse på hvilke annoncer, der bliver blokeret. Det ser nemlig ud til, at Google kan profitere på det. (Selvfølgelig.)

↑ Til toppen ↑

 

●  10 UX-udfordringer for de næste 25 år

Danske Jakob Nielsen (som alle, der interesserer sig for web-design og -brugervenlighed kender til) giver i denne “keynote”-snak et bud på nogle af udfordringerne i den nærmeste fremtid:

↑ Til toppen ↑

 


●  AMP-mail: Interaktivitet på vej til din Gmail-indbakke

Du kender sikkert til Googles Accelerated Mobile Pages-initiativ, der skal give os hurtige hjemmesider på mobilen. Nu udvider Google konceptet til også at inkludere e-mail, skriver Computerworld.

Tanken er, at du fremover skal kunne gøre meget mere direkte fra din indbakke i Gmail. Det vil sige for eksempel udfylde spørgeskemaer eller se opdateret information i dine mails, hvis du eksempelvis har bestilt/købt noget.

Du kan også læse om det hos TechCrunch, og Google har selvfølgelig også selv skrevet om det.

TechCrunch kalder det dog også for “a terrible idea”.

↑ Til toppen ↑

 


●  Nyt data-initiativ fra opfinderen af WWW

Tim Berners-Lee er mest kendt for at være faderen til World Wide Web og for på det seneste at have advaret mod, at det går den anden vej.

For nylig har MIT så præsenteret Solid, der har Berners-Lee ved roret. Det går blandt andet ud på, at vi som brugere selv kan vælge, hvor vores data “bor” og hvem, der har adgang til det. Det betyder, at applikationer skal være frigjort fra vores data.

↑ Til toppen ↑

 


●  Chrome vil markere http-sider som usikre

Hvis du har en hjemmeside, der endnu ikke er flyttet til en sikker https-forbindelse, vil det fra juli måned blive markeret som usikkert i den mest populære browser. Det skriver VentureBeat.

Det er seneste led i Googles “kamp” mod http-hjemmesider, hvor udvekslingen af information mellem server og bruger ikke er krypteret.

Du kan læse mere på Googles ‘Security’-blog.

↑ Til toppen ↑

 


●  Introduktion til Progressive Web Apps

I opsamlingen fra sidste uge kunne du læse en sammenligning af to tiltag/teknologier til bedre performance på det mobile web, AMP og PWA (og jeg talte lidt mere generelt om emnet i podcast-udgaven).

Her får du en “primer” til PWA – Progressive Web Apps. Som jeg også nævnte i podcast’en, handler PWA især om at tage nogle af de muligheder, man har, når man bygger apps, og gøre dem tilgængelige på web også. Som navnet også antyder 🙂

(Smashing Magazine har desuden en artikel om valget mellem app og PWA.)

↑ Til toppen ↑

 


●  Googles AI-chips er nu i beta

Hvis du roder med kunstig intelligens og Machine Learning såsom billedgenkendelse (og bruger Googles TensorFlow-bibliotek), kan du overveje at tage et kig på Googles Cloud Tensor Processing Units (TPU), der nu er i beta.

Det kan du læse mere om hos VentureBeat. Google har også selv skrevet om det.

↑ Til toppen ↑

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.