Jeg udgiver også nyhedsbrevet Digital Ugerevy

Analyse. Hvis man ikke allerede vidste det, så markerer valget af Journalistens digitale redaktør, Andreas Marckmann Andreassen, til journalistisk fellow ved Syddansk Universitet, et skifte i den danske mediebranche.

Han skal nemlig undersøge robotjournalistikkens betydning for mediebranchen og journalistikken.

(Det kan du læse mere om hos Journalisten.)

Valget af netop robotjournalistik er en slags kulmination på noget, der har været på vej længe. Flere og flere i mediebranchen snakker om robotter og det indhold, de kan producere. Emnet har været i branchen (med skiftende popularitet og hype) i de seneste ti års tid, men nu begynder der at ske noget indenfor, hvad der rent faktisk kan lade sig gøre.

Mit bud er, at det kommer til at fylde meget mere – og at det kommer til (over tid) at ske på bekostning af arbejdet (eller i hvert fald meget af det) med de sociale platforme.

Et af de skandinaviske forbilleder er MittMedia, som jeg hørte præsentere deres koncept for nogle måneder siden. Heldigvis har Jan Birkemose skrevet om dem på Medietrends, så jeg ikke behøver finde noterne frem 😉

I 2017 skrev to nordmænd, Magne Soundjock Otterdal og Geir Terje Ruud (der var digital chefredaktør på Ekstra Bladet 2008-12), et essay omkring netop robotjournalistik med titlen ‘Autostory’ (læs mere om bogen hos forlaget).

Herhjemme har Ritzau for nyligt søgt personer til deres robotsatsning (“Ritzau vil sende robotjournalister ud på ejendomsmarkedet”, skrev MediaWatch i januar), og i april 2018 investerede JP/Politikens Hus 12 millioner kroner i aktier i startup-virksomheden Lasso, der har robotskabt indhold som en (i 2018 godt nok “mindre”) del af forretningen. Det skrev blandt andet Finans om.

(I december 2017 fik Lasso i øvrigt penge fra Googles ‘Digital News Initiative’-fond til sammen med Børsen at lave roboterhvervsjournalistik på baggrund af virksomheders regnskaber. Læs mere hos Journalisten.)

I august 2017 indgik Nordjyske og Ritzau et robotsamarbejde, og i november kom også Jysk-Fynske Medier i gang med robotjournalistik i forbindelse med erhvervsstoffet.

Fokus flytter fra Facebook

Det stigende fokus på robotjournalistik betyder, at der er andre områder, der får mindre fokus. Her står de sociale platforme (og mediernes engagement på steder som Facebook) formentlig for skud.

Det bør ikke overraske.

2018 (og også tiden før det) har været én lang armlægning mellem medier og Facebook. Medierne vil have trafik ud af Facebook (hvilket er den forkerte indstilling, som jeg tidligere har skrevet om hos Journalisten), og Facebook vil gerne have, at folk bliver på deres platform.

Det kom meget tæt på et brud, da Facebook-CEO’en Mark Zuckerberg i starten af 2018 meldte ud, at Facebook er platformen, og derfor bestemmer: Fremover ville indhold fra brugernes venner blive prioriteret opad, mens indhold fra sider og nyhedsmedier ville blive prioriteret nedad i News Feed-algoritmen.

“Udsigten til at Facebook vil kvæle mediernes opslag er ikke begyndelsen på en ny krise, men blot fortsættelsen af en nedtur, der begyndte allerede for et år siden”, skrev Jan Birkemose på Medietrends den 17. januar 2018.

Faktisk begyndte medierne generelt at få mere trafik fra Google end Facebook i løbet af 2017:

Grafik: Recode (data fra Parsely.data)

Selvom Birkemose et år senere kunne skrive, at det så ud som om, danske medier havde fremgang på Facebook i andet halvår af 2018, så er der næppe nogen tvivl om, at mediernes rækkevidde (“reach”) på Facebook er mærkbart mindre end før januar 2018 – og at det vil koste dem penge igennem Facebooks annonceringssystem at nå samme højder.

Trafik fra Google derimod er en mere konstant størrelse. Det kan adresseres ved at producere bedre indhold, og opgaven kan assignes til en eller flere personer på redaktionen. Det kræver ikke separate arbejdsgange, som markedsføring af indholdet på sociale medier gør.

Facebook begynder altså mere og mere at ligne en “lost cause” for medierne, og umiddelbart ligner en anden stor (kommende) platform, Apple News, ikke nogen redning. For det første er der rygter om, at Apple tager 50% af indtjeningen – og så er de eksisterende medier på platformen ikke tilfredse med indtjeningen generelt.

Robotter derimod…

We Are The Robots

Uanset om man er annoncefinansieret eller lever af abonnenter (eller en blanding) skal der skabes tættere bånd mellem brugerne og indholdet, så relevansen øges. Annoncefinansierede medier har brug for trafik, og abonnementsfinansierede medier har brug for abonnenter. Begge har brug for robotter – både til at skabe indhold og til at pege brugerne hen til det rigtige indhold.

Man skal så bare huske på, at selvom brugerne efterspørger algoritmer, er det ikke nødvendigvis mediernes algoritmer.

Og ræsonnementet bag robotter taler vist til de fleste mediechefer: Mere trafik på flere og mere relevante artikler, der kan produceres billigere.

Sammenlign det med Fcebook, der nærmest konstant skruer på algoritmerne og skaber referral-trafik på ganske få sidevisninger (brugeren var jo i gang med noget inde på Facebook), medierne kun kan bruge til ganske lidt.

Da Jan Birkemose på Medietrends gjorde status over medierne på Facebook i 2018 noterede han sig også, at de udgav færre opslag på Facebook. Så medierne er allerede i gang med at skrue ned for deres engagement.

MittMedia har faktisk succes med at bruge robotterne og deres indhold til at skaffe flere abonnenter og holde bedre fast i dem (lavere “churn rate”).

Så hvad kan alt dette betyde? Jo, meget af den energi og måske også penge, medierne har brugt på de sociale platforme kan nu flyttes over i produktion af indhold (og skarpere relation mellem læsere og artikler) og væk fra armlægningen med Facebook-algoritmen.

Uanset udmeldingerne, vil det formentlig også kunne mærkes på redaktionernes bemanding, hvis robotjournalisterne lykkes.

Hvis medierne vil udvikle deres egne robotter (og det er der i hvert fald tegn på, at udgivere som Ritzau vil) må og skal der investeres i selve udviklingen og efterfølgende kalibrering af robotterne.

Det kræver tid, ressourcer og mandskab.

Der er selvfølgelig de medier, der har penge på kistebunden til at investere – men det er jo ikke det samme som, at de vil gøre det. Og så er der de medier, der må finde pengene på en anden måde, og her kan den opslidende kamp med at skabe relevans via en besværlig, amerikansk platform måske hjælpe med at træffe nogle valg. ⬛

Hvad tror du? Er der noget om snakken, eller skyder jeg helt forbi? Læg en kommentar herunder eller skriv et tweet, hvor du tagger mig (@larskjensen) og meget gerne linker til denne artikel 🙂

Foto: Nana B Agyei / Flickr Creative Commons