Medier får mindre trafik fra Facebook, mere fra Google

Grafik: Recode (data fra Parsely.data)

 

Hej – tak fordi du er her. Jeg har arbejdet med, deltaget i og skrevet om digital udvikling i den danske mediebranche i mere end 10 år.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få artikler som denne tilsendt – plus den populære ugerevy. Den giver dig overblikket på sociale og digitale medier samt udvikling.


 

Del denne artikel på Twitter:

 

Google sender (igen) mere trafik til online-medierne, end Facebook gør, skriver Recode.

Dataene kommer fra Parse.ly og fortæller, at Facebook sendte 25 procent mindre trafik, mens Google sendte 17 procent mere.

Tendensen bør egentlig ikke overraske: Facebook-algoritmen har aldrig været særlig glad for links væk fra Facebook og ud på det åbne World Wide Web, og det er kun blevet værre på det seneste, hvor Facebook i stedet ofpprioriterer video og andet indhold, der skal holde dig fast på Facebook.

Tallene illustrerer, at det er risky business at have Facebook-trafik som en central del af sin strategi.

 

Også hos Information og Zetland

Herhjemme kan man også genkende tendensen hos Information og Zetland. Det skriver Informations digitale redaktionschef, Martin Ingolf, og Zetlands digitale chef, Tav Klitgaard, begge på Twitter:

 

Hvad der sker herfra er naturligvis uvist, men hvis tendensen er mere generel i også den danske mediebranche, vil det formentlig betyde, at medierne gradvist vil flytte ressourcer væk fra Facebook og til andre områder, for eksempel søgeresultater og e-mail, der begge konverterer bedre ifølge Martin Ingolf.

(Endnu har jeg ikke set nogle af de store, danske nyhedsmedier bekræfte eller afvise den samme tendens hos dem. Sidder du med den indsigt, må du meget gerne lægge en kommentar her under denne artikel.)

 

Nedadgående trend fortsætter

Det er svært at sige, om det får nogle som helst konsekvenser for danskernes brug af Facebook. “Færre danskere finder deres nyheder på sociale medier,” skrev Politiken for seks måneder siden – mens tendensen to år tidligere ifølge DR var, at vi “elsker nyheder på Facebook”. Det gør vi så ikke længere, åbenbart.

I det hele taget sker der meget med mediernes brug af og rolle på Facebook i øjeblikket. Digiday har skrevet om det helt store skift i retning af video populært kaldet “pivot to video” – der formentlig viser sig at være den helt store fejltagelse for store dele af mediebranchen i året, der er ved at være gået (i min oversættelse):

“Det her været et forfærdeligt år for digitale medievirksomheder, der engang drømte om at ‘disrupte’ indholdsverdenen, men som nu må se sig selv blive til forherligede ‘production shops’ underlagt platformenes luner. Hvis det lyder groft, så husk på, hvad vi har lært dette år: Det er nærmest muligt at bygge en stor medieforretning, hvis du kun tjener penge på annoncer; skiftet til video er dyrt og vil slå fejl for mange firmaer, der ikke kan producere andet end korte videoer til Facebook; og indtægter fra forbrugere kræver, at man bygger et brand, folk bekymrer sig om, hvilket er sværere at gøre, når dit indhold kun optræder i andre menneskers feeds.”

 

Social ≠ Media

Og der er et større skift på vej. Da Snapchat-stifteren Evan Spiegel annoncerede et kommende redesign i en artikel hos Axios, skrev han, at man vil adskille “social” fra “media”. Det er derfor dine venner og de profiler, du følger (såsom medier, virksomheder og “influencere”) lever i hver sin del af Snapchat i det kommende design.

Måske er det det samme, der er ved at ske (godt nok ad andre veje) på Facebook? I hvert fald hvis vi taler om de medier, der ikke eksisterer Facebook.

Facebook og alverdens medier har længe sværmet om hinanden, men til syvende og sidst er der grundlæggende forskelle på, hvad mange folk bruger Facebook til (og årsagen til, at Facebook opstod), nemlig at kunne følge sine venners gøren og laden, og det, mange medier vil bruge Facebook til: Trafik.

“Medierne bruger Facebook-forkert,” skrev jeg i et blogindlæs hos Journalisten i september måned sidste år, og det mener jeg stadigvæk. Nu ser det ud til, at vi måske kan begynde at se konsekvenserne af dette skæve forhold; at medierne poster mindre energi i Facebook og i stedet investerer ressourcerne der, hvor det giver mening for dem, og hvor samarbejdet kan gå lidt lettere.

Og hvis man som Information lever af abonnementer, kan man nok finde bedre steder at bruge tid og penge.

Som Martin Ingolf skriver:

 

Det bliver næppe det store tab for Facebook, hvis medier og udgivere bruger færre ressourcer der – som dataene viser, er relevansen mellem Facebook og medierne faldende. Hvis de kan vise os kattevideoer og andet, der holder os limet til News Feed’et, har de, hvad de skal bruge.

Men hvis forholdet mellem Facebook og medier to holder den nuværende kurs, vil det dog være et stykke fra det billede, Zuckerberg har af Facebooks rolle i et demokratisk samfund i samspil med medierne. Måske det åbner op for plads til andre spillere.?

 

o

PS: Hvis du er interesseret i, hvad medierne skal leve af i fremtiden, så tjek ugerevyen for uge 49, hvor jeg opdaterer dig på den seneste udvikling. Du kan også lytte lige her:

(Hvis du vil lytte med som podcast, så søg på “larskjensen.dk” der, hvor du finder podcasts – eller lyt her, hvis du lytter med iTunes eller Apple Podcasts)

PPS: Hvis du vil læse mere om Snapchats kommende design, så tjek ugerevyen fra uge 48.

Den kan du også lytte til:

Skriv din kommentar:

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.