Hvis du vil tjene penge på lydmediets store guldalder, skal du lære af historien og tjene penge på dem, der vil tjene penge på lydmediets store guldalder.

Emner, der både kan skaffe nye abonnenter og holde på de eksisterende.

Fremtiden er digital – og for nogle kan det kun gå for langsomt med at få lagt forretningen om – men overgangen til digital virksomhed rummer den risiko, at man kommer langt væk fra kernen; journalistikken.

Det sociale er ekstremt vigtigt for folk. Derfor er det også vigtigt, at medierne ikke glemmer det i jagten på en konstant mere personaliseret og unik oplevelse for den enkelte mediebruger. De brede medier skal ikke kun orientere, de skal samle. Det er noget af det, vi søger, når vi vælger medie.

For nogle år siden var chatbots det nye. Nu er de på vej ud, mens klogere robotter buldrer frem i den danske mediebranche.

Blendle, en af de store bastioner for mikrobetaling, har valgt at droppe salg af enkeltartikler. Det ser med andre ord sort ud for dem, der håber at kunne købe andet end abonnementer af nyhedsmedierne.

Et eksempel til efterlevelse er den forvandling, The Guardian har undergået, da den gamle avis nu for første gang i to årtier giver overskud. Hvordan lykkedes det – og kan andre lære noget?

Apple har lanceret det længe ventede Apple News+. Men Apple har ikke genopfundet de digitale nyheder. Tjenesten handler mere om magasiner end nyhedsmedier og har næppe danske mediers interesse.

Ny medieforskning viser, at samarbejde på tværs af redaktioner, teams og afdelinger er vejen frem, hvis man vil have penge fra sine brugere. Her skriver jeg om, hvordan du går til opgaven.

Nyheder bliver noget, vi kigger på, når de vigtigere ting er klaret. Det er et problem for medierne og en problematik, de skal forholde sig til. Først og fremmest skal de forstå den kontekst, de optræder i – og så skal de give brugerne, der har dårlig samvittighed, en belønning ved at følge med i nyhedsbilledet.

Medier har alle dage været platforme, der kan skabe forbindelse mellem forskellige mennesker. Men for nichemedierne er denne rolle ekstra interessant at gå ind i og positionere sig ud fra.

I 2019 bliver medierne pressede på tre platforme: Sociale medier, video-streaming og lyd. Kort sagt vil brugerne få mere magt, og vi skal som medier flytte os fra “push” til “pull”.

Journalister, kommunikatører og redaktører bør alle kende kunderne og modtagerne. Her får du en konkret metode, Jobs To Be Done.

Lyd bliver et vigtigt format, og det er snart slut med bare at have podcasts ved siden af kerneindholdet.

“Et nyhedsoverblik behøver ikke betyde, at de seneste nyheder tikker ind på skærmen, mens man febrilsk sidder i en abstinens-rus og opdaterer siden konstant. Det kan også være et færdigt, afsluttet produkt.”

Medier kan have være svært ved at vurdere, hvilke typer af indhold de kan tage penge for. Løsningen er at kende og adressere brugernes ‘Jobs To Be Done’.

Mange redaktører elsker at kigge på live-opdateret klik-statistik for at kunne give brugerne det, de vil have. Men når det kommer til rent faktisk at inddrage brugerne i de produkter, man laver til dem, så er man anderledes tøvende. Hvorfor?

Medierne er besat af klik, fordi mange tror, at klik viser, hvad brugerne kan lide. Men hvis medierne for alvor vil gå op i, hvad brugerne vil have, skal de gøre dem til abonnenter og droppe klikmanien.

Lytning i stedet for læsning er en anden brugeroplevelse – og det er noget, vi vil have mere af.

Vi vil væk fra skærmen og i stedet bruge ørerne. Ny teknologi får lytteriet til at ligne en sand lydbølge. Hvis medierne er klar, er der masser at vinde

En algoritme kan mange ting, og et øget kendskab til behovet kan hjælpe os med at sætte ind de rigtige steder.

“Og her blev jeg mindet om en enorm udfordring, vi har i mediebranchen; vi ved ganske enkelt ikke nok om vores brugere, og hvordan de bruger de produkter og den journalistik, vi skaber til dem.”

I dag blev den danske udgave af den årlige Reuters-rapport om digitale nyheder præsenteret. Det blev til en snak om troværdighed, journalistik og klik – men rapporten viser også, at det er slut med, at medierne kan ride med på den teknologiske revolution, for den er slut. Hvad gør vi så?

Selvom vi ikke er nået længere, er det altså ikke for sent.

Vi er nødt til at kende vores brugere bedre for at lave bedre produkter.

Kravene til journalister bliver flere og flere, mens journalisterne bliver færre og færre. Det er på tide, vi begynder at hylde specialister frem for generalister, hvis journalistikken skal bevare sin kvalitet og relevans i den digitale tidsalder.

Størstedelen af danske onlinemedier er i høj grad finansieret af annoncer. Men er det den rigtige vej at gå?

Mere fokus på brugernes behov og mindre på os som afsendere.

Det kan give mening at skrue ned for kadencen – men strategien og forretningsmodellen skal følge med.

Vores abonnenter betaler for kvalitet, så hvorfor forsøger vi at belønne dem med kvantitet?

Vores fag er presset, og noget skal gøres. Løsningen er ikke at lave det samme med færre kolleger. I stedet skal vi, både som medier og journalister, blive bedre til at eksperimentere. “Hvis vi skulle starte et medie i dag, hvad ville vi så gøre?”

Facebook er skabt til at indgå dialog. Men de danske medier bruger nærmest udelukkende platformen til at høste klik. Indgå konstruktive samarbejder med læserne.