Paywalls og debat

Udgivet af Lars K Jensen

BEMÆRKNING. Jan Birkemose har startet en interessant debat med sit blogindlæg, “Betalingsvægge og sociale medier er en giftig cocktail“. Afsættet er en debat, som Avisen Danmark gerne ville rejse med udgangspunkt i en historie, de har skrevet.

Der er en masse aspekter i den debat, jeg ikke vil gå ind på her for i stedet at fokusere på forholdet mellem det, at man som medie vil rejse en debat og samtidig har betalingsmur (“paywall”) på sine artikler, blandt andet de artikler, der skal debatteres ud fra.

Jan Birkemose hejste allerede flaget, da Thomas Funding (politisk redaktør på Avisen Denmark) delte en artikel på Twitter:

“Flertallet på Twitter har formentlig ikke abonnement og kan derfor ikke læse med. Jeg håber ikke, du forventer en seriøs debat om et ekstremt følsomt emne alene ud fra en overskrift?”

Den forudsigelse holdt stik, da Funder to dage senere tweetede, at debatten desværre bar præg af, at mange ikke havde læst artiklerne.

I sit blogindlæg argumenterer Birkemose for, at “det nærmer sig et reelt demokratisk problem, når mere og mere af den offentlige samtale foregår på sociale medier, hvor medierne deler mere og mere indhold, der oftere og oftere er låst bag betalingsvægge”.

Truer mediernes funktion

Det er et interessant dilemma, der ikke kun vedrører debatten på sociale medier, men også samfundet som hele. Da jeg tidligere skrev om dilemmaet mellem paywalls og demokrati, citerede jeg blandt andet resultaterne af en norsk undersøgelse:

“We posit that while paywalls may constitute a new revenue stream for local news media under financial pressure, they also challenge the civic function of the local news media since fewer people consult them.”

Det er ikke sort/hvidt

Men debatten er selvfølgelig ikke binær, forstået på den måde, at medier aldrig må skabe og opfordre til debatter ud fra indhold, der er paywallet.

Det er den pointe, Claes Holtzmann (dataredaktør hos Jysk Fynske Medier, der ejer og udgiver Avisen Danmark) berører i denne Twitter-tråd med udgangspunkt i Birkemoses blogindlæg, og hvor Birkemose også deltager.

Jeg bød ind med følgende:

“Det gælder vel også om at justere debatten (og sætte succeskriterier for den) ud fra det grundlag, den tages på?

En debat baseret på paywall-artikler vil jo alt andet lige være anderledes end debat på åbne artikler. Og så betyder emnet selvfølgelig også meget. Man kan sagtens debattere ud fra paywallet indhold, men man skal upfront vide, at debatten bliver anderledes.

Den viden kan man også bruge allerede, når man framer debatten. ‘Hvad gør vi, hvis mange debatterer ud fra, at de tydeligvis ikke har læst indholdet?’

(Det er, som Claes skriver, ikke kun paywalls skyld, at folk ikke læse det indhold, der debatteres ud fra.)”

En mulighed for et medie med betalingsmur er selvfølgelig også, at lade det nødvendige indhold være gratis tilgængeligt i forbindelse med debatten (eller det tidspunkt, hvor der debatteres mest) og så efterfølgende lægge det bag betaling og abonnement igen.

Medierne kan også – som Zetland og Politiken – gøre det muligt for ens læsere at dele betalingsartikler gratis, som Jan Birkemose nævner i sit blogindlæg.

Hvad er succes?

Uanset hvilken tilgang, man vælger, skal man afstemme debatten og dens formål og succeskriterier ud fra det grundlag (viden, oplysning, tilgang til information, moderation etc.) den tages på.

En yderligere udfordring (i denne kontekst) ved at tage debatten åbnet på de sociale medier er, at den spredes ud hos venner og bekendte til de, der deltager i debatten og derved får endnu mere opmærksomhed og dermed vokser.

Dette er naturligvis sundt for en debat – oftest – men i dette tilfælde betyder det, at der potentielt kommer deltagelse fra endnu flere, der i endnu mindre grad kender grundlaget for debatten. Det skal også med i betragtningerne og overvejelserne hos mediet.

Giver det kunder?

Det er fuldt forståeligt og naturligt, at medierne gerne vil sælge abonnementer på gode debatter. Men det gøres næppe ved at holde debatterne lukket og reserveret til dem, der allerede har adgang.

Folk køber adgang til indhold, når det hjælper dem med noget; løser et problem eller de kan bruge det til at udføre en opgave.

Hvis “deltage i debat om emne XYZ” ikke er (eller hjælper med at løse) sådan et “Job To Be Done” (som man kalder det) hos vedkommende, er der meget lille sandsynlighed for, at det er her gratisten konverterer til betalende kunde. ◉

Hvem skriver?

Jeg er oprindelig journalist og har arbejdet med digital udvikling i mediebranchen i en række år.

Jeg har bl.a. været leder af Ekstra Bladets redaktionelle udviklingsteam, chef for produktudvikling hos Infomedia – og jeg har arbejdet en masse med brugeroplevelse, teknisk performance samt projekt- og produktledelse.

I dag er digital chef og rådgiver hos Willmore, hvor jeg rådgiver og sparrer med medier og organisationer i alt fra at forstå brugerne til at skabe værdi med stærke produkter og indhold.

Jeg udgiver også Digital Ugerevy – en ugentlig opsamling på de vigtigste historier og tendenser i og omkring den digitale mediebranche.

Læs mereConnect på LinkedIn

Nyhedsbrev

Få en mail, når jeg skriver nyt:

Kategorier: Medier