Podcasting: Sådan løste jeg mine akustikproblemer

For noget tid siden kastede jeg mig ud i at producere podcasts. Jeg har i al den tid gerne ville skrive om det for blandt andet at dele erfaringer og selv lære noget. Den længere afhandling må vente – her vil jeg først dele et lille tip, der kan give dig bedre lyd. Det er pengene værd.

⬇️

Når man producerer lyd, såsom radio og podcast, er det naturligvis vigtigt, at lydforholdene er i orden. Der er selvfølgelig lysisolering, som lidt giver sig selv – men et andet vigtigt aspekt, som færre måske tænker over, er akustikken.

Jeg vil ikke gå ind i en længere udredning om, hvordan lyd bliver reflekteret på nogle flader fremfor andre. Men når den gør det, og du optager, så kan det høres, når dine modtagere lytter til dig.

Hvis du er på et lille budget (og det er langt de fleste podcastere nok), så er stof din bedste ven. Jeg optog mine første podcast-episoder under en dyne efter at have set denne video:

 

Der er tonsvis af denne slags ‘gør det selv’-videoer på YouTube, men efter min næste iteration involverede tre sofapuder, der lænede sig op ad hinanden og en t-shirt, tænkte jeg, at det var tid til at få en mere varig og lettere løsning.

Derfor gik jeg på Amazon og fandt denne fætter:

 

Som nævnt kan den købes på Amazon.co.uk: Monoprice Pro Audio Desktop …og det vil jeg anbefale, at du gør. Jeg mener, at jeg alt i alt (inkl. levering) gav lidt over 700 kroner. Det er meget mindre, end dyne og puder kostede mig i irritation.

 


Husk at tilmelde dig mit nyhedsbrev under artiklen, når du er færdig med at læse ?


 

Kan ikke stå alene

Jeg bruger dog ikke “mikrofonskjoldet” (som jeg kalder det) alene. Først folder jeg et lagen sammen, som jeg lægger på skrivebordet for at forhindre, at lyden “bouncer” tilbage fra den overfalde. Ovenpå lagenet stiller jeg så min mikrofon (en ‘Yeti’ fra Blue Microphones) og skjoldet.

Jeg folder skjoldet lidt sammen (de to yderste “vinger” er bevægelige) og lægger en pude over, så der ikke kommer noget rumklang ind foroven.

Som du kan se på billedet herover, er der også beslag med, så du kan sætte skjoldet på dit mikrofonstativ. Det har jeg aldrig prøvet, da jeg ikke bruger et stativ – men du skal nok være opmærksom på, at det skal være et pænt stærkt stativ.

Som et sidste lille “touch” stiller jeg mikrofonen lidt ud til venstre inde i skjoldet og drejer den mod højre. Derved taler jeg lidt forbi mikrofonen (et tip, jeg fik fra en ven) og jeg behøver ikke noget ‘pop-filter’, der normalt tager de hårde p-lyde.

Når jeg har mikrofonen til venstre, er der plads til, at jeg kan have min telefon stående til højre for mikrofonen – og vupti, pludselig har man et lille ministudie.

Alligevel skal du huske at lave en masse demo-optagelser, så du finder et setup og den placering, der fungerer bedst for dig. Husk også at lave en prøve hver gang, du skal optage.

Mikrofonskjoldet angriber den dårlige akustik, men det er ikke verdensklasse i isolering. Det isolerer noget, men hvis du har støj omkring dig, skal du gøre yderligere.

God podcasting! ?

*

Kan du lide, hvad du læste?

Vil du have flere tips som dette samt et ugentligt overblik over sociale medier, online-tendeser og teknologi?

Så tilmeld dig nyhedsbrevet – så får du en mail hver weekend, blandt andet med den populære ugeopsamlingmedier, teknologi og digital udvikling:


 


Se mine seneste artikler →

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.