Velkommen den digitale ugerevy. Det er her, du hver uge bliver holdt opdateret på nyheder og tendenser indenfor mediebranchen og digital udvikling.
Det betyder, at du sparer tid: Du behøver ikke læse en masse artiker og nyhedsbreve for at holde dig opdateret.
Tak fordi, du læser med
// Lars
? Lad ugerevyen komme til dig
Ugerevyen udkommer hver weekend, og du kan følge med på mail:
Du får kun én mail om ugen – det lover jeg.
Indhold:
? Lyt med
Du kan også følge med via podcast og lytte til udvalgte historier fra ugens opsamling.
- Søg på “larskjensen.dk” eller “ugerevy” der, hvor du finder podcasts
- Eller lyt lige her, hvis du hører podcasts i iTunes eller Apple Podcasts
___
___
? SOCIALE MEDIER / MARKETING
? Facebook, Facebook, Facebook
Rupert Murdoch (hvis medier selv har haft lidt problemer med troværdigheden, blandt andet ved aflytning af kilder) mener, at Facebook skal betale penge til troværdige medier. Du kan også læse om det hos blandt andet Press Gazette.
Udmeldingen kommer i kølvandet på Mark Zuckerbergs seneste opdatering (som du kan læse mere om i opsamlingen fra uge 3), hvor han forklarede, at man vil bede brugerne vurdere, hvilke medier, de tror på.
Murdoch får dog kritik fra Tony Haile, der er CEO for Scroll (et startup, der vil gøre journalistikken mindre afhængig af annonce-indtægterne) og tidligere CEO for Chartbeat) i en artikel hos Business Insider.
Haile argumenterer blandt andet, at kabel-TV har nærmest intet tilfælles med distribution af indhold via sociale medier.
___
Det er bestemt ikke nyt, at nogle mener, de store teknologifirmaer skal betale penge til de medier, der laver indholdet, der er med til at gøre teknologien og platformene værd at bruge. Tilbage i 2010 foreslog Socialdemokraternes Mogens Jensen en “Google-afgift”, som blandt andet Computerworld skrev om:
Han mener, at Google og andre søgemaskiner bør betale for den information, som de tjener deres penge på og giver som eksempel, at Google har aftalt med forskellige organisationer at kompensere for indhold, som de bruger til nogle af firmaets tjenester, eksempelvis Google Books.
”Det er et forslag om en afgift på Google og andre søgemaskiners omsætning. Når man søger på Google, tjener de penge på indhold, som de ikke betaler for. Vi vil gerne have, at de skal bidrage til finansieringen af det, som de tjener penge på. Men vi vil først tage stilling til, om vi skal indføre afgiften, efter vi har fået en redegørelse,” siger Mogens Jensen.
At forlange at Facebook betaler til medierne er en risikabel vej at gå. For hvad forhindrer så internetudbyderne i at forlange penge fra medierne for den fantastiske distribution, de stiller til rådighed?
Zuckerberg forklarede i sidste uge, at nyhedsmedierne pt. fylder 5 procent af News Feed’ene hos brugerne. Den andel falder med en femtedel og vil være på 4 procent, når ændringerne på Facebook er slået igennem.
___
BuzzFeed har fået fingre i det spørgeskema, som Facebook vil bruge til at få brugerne til at vurdere mediers troværdighed. Det består af to spørgsmål. Ja, to.
Det første spørgsmål er, om man genkender de følgende websites, og derefter bliver man spurgt hvor meget, man stoler på dem. Skalaen går fra “Slet ikke” til “Fuldstændigt”.
Hos Press Gazette kan man da også læse, at spørgeskemaet møder kritik i mediebranchen.
Nieman Lab skriver dog, at skønt der kun er to spørgsmål, er det ikke er så simpelt, som det lyder. Facebook har som bekendt et hav af brugerdata, de kan bruge sammen med besvarelserne.
___
Jon Loomer forudser endnu en stor ændring i Facebooks News Feed. Man kan selvfølgelig sige, at der er ret god sandsynlighed for flere ændringer.
Men jeg tror nu alligevel, han har en pointe. Hans argumentation er, at mange markedsføringsfolk ikke vil tage ændringen til sig og i stedet give Facebook skylden og forsøge at mase sig igennem Facebooks algoritmer.
Det vil, skriver han, føre til endnu en ændring fra Facebooks side for at holde styr på News Feed’et.
___
En af dem, der er rart at Facebooks seneste algoritmeændringer, er satiremagasinet Rokokoposten. “Sitet rækker ud til følgerne for at fastholde rækkevidden”, skriver MediaWatch.
___
Facebooks ‘Vice President of Global Communications’ indrømmer, at Facebook ikke har gjort det godt nok i året, der er gået.
“Vi har overinvesteret i at bygge nye oplevelser og underinvesteret i at forebygge misbrug,” siger han blandt andet ifølge VentureBeat.
___
The Washington Post har en længere artikel, hvor de gør status på nogle af Facebooks problemer i øjeblikket. Den giver dig også en gennemgang af nogle af de udfordringer, Facebook har stået overfor i løbet af de seneste år, også før “Fake News”-bølgen ramte.
___
Der er dog også solskinshistorier omkring Facebook og medierne. For eksempel chefen for News Feed’et, Adam Mosseri, der ifølge Digiday er populær blandt mange udgivere.
Han får blandt andet ros for, at han ikke bare er en “PR-fyr”, og så nyder medierne at han kommer dem i møde – og at han er placeret højt i Facebook-hierarkiet.
___
Reuters skriver, at Facebook snart vil gøre det lettere for os brugere at håndtere den data, de har om os. Det skyldes, ikke overraskende, den kommende persondataforordning.
___
Facebook har købt firmaet Confirm, der kontrollerer, om online identifikationspapirer er ægte. Ifølge Ritzau [MediaWatch] ses købet som et led i Facebooks kamp mod annoncer på platformen, hvor man ikke kender afsenderen godt nok.
Ritzau-telegrammet citerer denne korte Bloomberg-artikel.
___
Facebook vil investere 10 millioner euro (knapt 75 millioner kroner) i deres center for kunstig intelligens i Paris. Det skriver Financial Times ifølge Business Insider.
Facebook vil fordoble antallet af forskere til 60 over en periode på fem år og vil øge antallet af Ph.D.-kandidater til 40. Centret åbnede i 2015.
Venture Beat skriver, at Google også er med – de vil åbne et nye AI-laboratorium i Paris med fokus på helbred og miljø.
Kort nyt om sociale medier
En undersøgelse viser, at kun 24 procent af briterne stoler på sociale platforme som Facebook, Twitter og Instagram.
MediaWatch – der citerer denne The Guardian-artikel – skriver blandt andet:
Samtidig viser undersøgelsen, at 53 pct. af de adspurgte er bekymrede for at blive udsat for fake news på sociale medier, og at 42 pct. udelukkende skimmer overskrifter på de sociale medier uden at klikke sig videre ind på historien. Flere end 6 ud af 10 briter er desuden bekymrede for, at sociale medieselskaber ikke er lovmæssigt reguleret godt nok.
Quartz har også skrevet om undersøgelsen, og de fortæller blandt andet også, at folk i højere grad stoler på eksperter.
Det største spring i troværdighed er hos journalister. Men inden vi fejrer det, er det værd at bemærke, at journalister stadig er næstsidst på listen. Den tunge sidsteplads tilfalder politikere.
AdWeek har samlet op på undersøgelsen og Facebooks seneste udmeldinger og skriver, at de befinder sig i en tillidskrise.
___
Alle der nogensinde har læst kommentarer på YouTube ved, at stemningen hurtigt kan blive dårlig – ja, sågar hadsk. Det samme sker hurtigt på Twitter – og andre steder.
Der er dog godt nyt, for de sociale medier er blevet hurtigere til at behandle klager [MediaWatch / Ritzau]. Mere end to tredjedele af indberetningerne fra brugerne bliver nu behandlet indenfor 24 timer – i maj 2017 var det godt halvdelen.
De store virksomheder gør det dog ikke helt af sig selv – de er blevet presset af blandt andet EU.
BuzzFeed skriver, at YouTube vil nedsætte nye teams til at sætte hurtigt ind overfor upassende indhold.
___
I øjeblikket kan man jo næsten ikke sige YouTube uden også at sige Logan Paul; YouTube-stjernen, der dummede sig gevaldigt og uploadede en videooptagelse med en person, der havde begået selvmord i Japans “selvmordsskov”. Det førte til strammere regler fra YouTube, og Paul blev smidt ud.
(Det kan du læse meget mere om i opsamlingerne fra uge 2 og uge 3.)
Nu er han tilbage, skriver TechCrunch – og hans første video handler om selvmord, men dog med en anden vinkel.
___
Snapchat udmærket sig ved, at man kun kan se Snapchat-indhold i Snapchat. Det ser dog ud til at være ved at ændre sig.
Variety skriver, at Snapchat vil lade udvalgte brugere teste en funktion, hvor de kan dele nogle offentlige “Stories” på web. Det vil sige, at de kan blive set af folk, der ikke har Snapchat installeret.
Snapchat har bygget en player til visningen af disse offentlige stories på snapchat.com.
___
Nu vi er ved Snapchat, kan du også læse om fitness-magasinet Self, der når flere unikke brugere via Snapchat end deres egen hjemmeside. 8 millioner på Snapchat vs. 6 millioner på websitet, skriver Digiday.
___
Det lader til, at de sociale platforme låner fra Snapchat med arme og ben…
Twitter arbejder angiveligt på en ny Snapchat-agtig funktion, der skal gøre det lettere at dele video på platformen, skriver Bloomberg.
Værktøjet er dog endnu et stykke fra at være færdigt, og meget kan ændre sig endnu, siger rygterne.
___
Det ser ud til, at Vine er på vej tilbage. Til dem, der ikke kan huske det, var Vine et Twitter-ejet firma, der gjorde det muligt at optage korte videoer (max 6 sekunder), som man så kunne afspille i loop. Se det som et bud på en næste generation af de animerede GIF’er.
___
Instagram har bekræftet, at det bliver muligt at tilføje animerede GIF’er til de “Stories”, man producerer i app’en, skriver Social Media Today.
Det er i et partnerskab med GIPHY, som du helt sikkert er stødt på før, hvis du er bare nogenlunde flittig bruger af animerede GIF’er andre steder.
___
Selvsamme Social Media Today anbefaler dig syv dygtige virksomheder, du bør følge på Instagram.
Det drejer sig om WeWork, Oreo, FedEx, Nike, Audi, Gucci og GE.
___
Apropos Instagram har AdWeek en artikel, hvor du kan læse hvordan virksomheder som Subway og Maserati bruger Instagram effektivt. Det handler især om at fortælle historier om, hvordan ens produkter passer ind i folks liv.
___
Social Media Today har også en artikel om, hvordan din virksomhed kan få mere ud af LinkedIn. Det handler blandt andet om video (selvfølgelig), Website Demographics og at udgive indhold på LinkedIns egen platform.
___
Twitters Chief Operating Officer, Anthony Noto (der af mange er blevet kaldet en af Twitters vigtigste chefer), forlader skuden og skal i stedet være chef for opstartsvirksomheden SoFi, der er en smart sammentrækning af ordene “Social Finance”.
Umiddelbart skal hans roller udfyldes af andre medlemmer af ledelsen, så det tyder på, der ikke er planer om at hyre en ny COO. Læs mere hos TechCrunch.
? MEDIER /TENDENSER
? Vigtige pointer fra DR Medieforsknings årlige rapport
DR Medieforskning har udgivet deres årlige rapport, hvor de kigger tilbage på medieforbruget i året, der er gået. Du kan læse artiklerne på deres hjemmeside eller hente hele rapporten som PDF – den er på 68 sider.
___
? Podcasting
Du kan blandt andet læse, at der er flere, der bruger podcasts. Tallene for sidste halvdel af 2017 viser, at 15% af danskerne bruger podcasts ugentligt. Det overrasker næppe, men det er især de yngre, der lytter med. 16% af teenagerne og 25% af de 20-39-årige bruger podcasts ugentligt. Tallet er kun 5% for dem, der er over 60 år.
60% af podcast-lytterne er under 40 år, og 9% af dem har rundet de 60.
De stærkeste spillere på det danske podcasting marked er DR selv og Radio 24syv, hvilket bekræfter det, vi egentlig allerede godt ved, nemlig at taleradio er det format, der klarer sig bedst på podcast.
Downloads af DR-podcasts (hvad enten det har været i radioen tidligere eller kun udkommer som podcast) steg med 9% i året, der er gået.
Derudover er markedet ved at modnes – forstået på den måde, at det ikke blot består af udsendelser, der tidligere har været sendt i radioen, men at også andre spillere er kommet på banen.
___
? Mobil > Desktop
2017 blev året, hvor de danske internetbrugere for første gang er mere online fra mobilen end fra desktop-computeren. 68% af os bruger dagligt internettet fra mobilen, mens tallet er 62% for computerne.
Kigger man på tidsforbrug, ligger computer-brugen lige under en time om dagen, mens mobilbrugen er på mere end en time.
___
? De store spillere
Du kan også læse, at online-annoncering er i kraftig vækst, men at den først og fremmest tilfalder Facebook og Google.
(Den tendens kan du i øvrigt læse meget mere om i min opsamling, Digital Ugerevy, fra uge 49. Her kan du læse, at Google og Facebook sidder på 84 procent af det globale marked for online-annoncer.)
___
? Personalisering
Rapporten fortæller os også, at de unge mediebrugere i højere grad en resten af befolkningen forventer, at medietilbuddene personaliseres.
Det vil altså sige, at de bliver tilbudt indhold, der enten er relateret til noget, man allerede kender, eller som er baseret på kendskab til den enkelte interesser etc., som det kendes fra blandt andre Netflix.
Her har medierne naturligvis den udfordring, at de på en gang skal vise brugerne relevant indhold men samtidig sørge for at udfordre deres synspunkter og undgå at skabe filter-bobler og ekkokamre.
___
? Mindre fællesskaber
Du har sikkert selv lagt mærke til det hos dig selv – at vi i højere grad indgår i flere mindre fællesskaber end de få store. I rapporten fra DR Medieforskning ses det blandt andet ved, at der er færre TV-programmer, der runder den magiske million i seertal.
Således var der omkring 1.000 programmer i starten af 1990’erne, der havde mere end en million seere. I 2017 var det tal nede på cirka 100. Det er samtidig blevet “markant mindre vigtigt”, om vi ser indholdet på præcis samme tidspunkt som alle andre. Det kendes fra for eksempel serier som ‘Game of Thrones’, som bliver nævnt af flere af dem, DR-forskerne har talt med.
Til gengæld nævner en mand på 32 år i rapporten dog, at han har en oplevelse af samhørighed med mennesker på globalt plan ved, at han ser netop ‘Game of Thrones’ i stedet for Matador.
Der er selvfølgelig også eksempler, hvor det skaber en vis sammenhængskraft, at man ser det samme som mange andre på netop det tidspunkt. Det kan alle, der har været på Twitter under ‘Den Store Bagedyst’ nok nikke genkendende til.
Så TV kan stadig levere det indhold, vi taler om, når vi mødes ved kaffemaskinen eller vandkøleren. Derudover er TV også en vigtig “ice breaker” i omgangen med andre mennesker.
Når det kommer til de små hverdagssamtaler er det dog ikke TV-programmer eller serier, der bliver foretrukket. Det er i stedet nyhedshistorier, der ifølge DR Medieforsknings undersøgelse fylder mere end tidligere. Det kan, ifølge rapporten…
“[…] tolkes som en effekt af, at nyheder i dag kommer i en konstant strøm via smartphone, computer og alle de andre medier, som også stadig fylder i hverdagen”.
___
? Stories
DR Medieforskning har også kigget på de her “historier”, eller “Stories”, som vi også kalder dem – som vi kender fra især Snapchat (hvor formatet opstod) og Instagram.
Ikke mindre end 870.000 danskere åbner nu dagligt en eller flere “Stories” på tværs af Instagram, Messenger, WhatsApp, Facebook og Snapchat.
Det overrasker ikke, at det er Snapchat og Instagram, der er de to største. Men det vil overraske nogle (blandt andet mig), at det er Snapchat, der er mest populær herhjemme.
“23% af danskerne er dagligt på Snapchat mod 19% på Instagram, og 13% åbner dagligt historier fra Snapchat, mens 9% dagligt åbner historier fra Instagram. Snapchat er også størst i den yngre del af befolkningen, hvor hver anden i alderen 12-29 år dagligt åbner historier på Snapchat, mens det kun gælder knap hver tredje på Instagram. Særligt blandt danskere under 25 år er Snapchat markant større på historier end Instagram, men begge tjenester er dog fælles om overvægt af kvindelige brugere.”
Det er også interessant at læse om forskellene på historier på Snapchat og på Instagram. Snapchat bliver generelt betragtet som mere råt og umiddelbart, mens Instagram er mere æstetisk og poleret.
I den forbindelse er det værd at nævne, at de muligheder, Instagram giver “Story”-skaberne ikke er efterspurgt blandt brugerne. “Forproduceret indhold med høj production value straffes af de yngste brugere”, står der i rapporten.
Historierne er langt hen ad vejen personlige, men 7% af danskerne åbner dagligt historier fra ikke-venner på Snapchat og Instagram. Brands, medier/udgivere og kendisser har lige godt fat i os på de to tjenester, men for unge under 25 har Snapchat bedre fat blandt ikke-venner end Instagram.
___
? Fake News
Til trods for al snakken om “Fake News”, er der dog blandt danskerne stor tiltro til medierne. Der er faktisk en (omend svag) tendens til stigende tiltro til medierne.
Der er størst tillid til de klassiske nyhedsplatforme, også blandt de unge danskere.
Ifølge rapporten skyldes det blandt andet, at vi er gode til at bruge flere medier og derved får belyst forskellige sager fra forskellige vinkler.
28% af de adspurgte i undersøgelsen svarer, at de har oplevet “Fake News”, hvilket kan virke som et lidt mærkeligt spørgsmål at stille, da mange nok ikke vil være klar over, at de har været udsat for information, der ikke passer.
Skønt vi har en høj tiltro til medierne, så er vi dog bekymrede over alt det her “Fake News”. Ikke over, at det en dag skal snyde os selv, men samfundsperspektiverne. Her har mange det lidt ironiske syn på det, at de fleste mener, de selv kan skelne mellem sandt og falsk og husker at tjekke hos andre kilder – problemet er alle de andre.
Rapporten fortæller os også det, vi nok allerede er klar over; at vi er langt mere kildekritiske overfor historier, der ikke matcher med vores verdenssyn. Hvis en historie giver os ret, er vi lidt mere lempelige med kritikken.
___
Som noget nyt er det blevet muligt at inkludere browseren i Facebooks egen app i de officielle danske målinger, kaldet ‘Dansk Online Index’.
Her kan man se, at “mange af de brugere, der kommer fra mediernes Facebook-side, ellers ikke besøger de respektive mediesites”. Det betyder, at medierne altså kan få trafik fra personer (især unge og kvinder), der ellers ikke ville besøge dem.
Der ligger dog også en iboende risiko ved, at vi måske ikke kan afkode, hvilke netmedier vi besøger, når vi kommer til dem via Facebook. Det kan, mener forskerne, betyde, at de danske medier og udgivere mere endnu mere afhængige af Facebook i fremtiden.
Facebook er dog ikke alt. For fjerner man sociale medier fra de unge danskeres mediebrug, er der ifølge rapporten stadig 80% af de unge, som forbruger nyheder dagligt. Det er et godt billede på den diversificerede brug af nyhedsmedier, vi har her i Danmark.
___
Journalisten har en artikel, hvor de lister 10 pointer fra rapporten. Der kan du også læse om en Wilke-undersøgelse foretaget for Jyllands-Posten i april 2017, der viste, at “15 procent af danskerne i mindre eller meget lav grad stoler på ‘de nyheder og historier, de danske medier bringer'”.
? Facebook-ændringer sætter community-manageren i centrum
Siden mange medier begyndte at poste links fra Facebook har man fjernet fokus væk fra at bygge communities og mod at hente trafik fra de store platforme via noget, der mest af alt kan beskrives som markedsføring.
Men i takt med, at især medier/udgivere kommer til at fylde mindre i News Feed’et på Facebook betyder det, at de må ændre taktik. Flere og flere kigger på at bruge Facebook-grupper til at skabe communities, og det har – pudsigt nok – placeret community-managers i rampelyset, skriver Digiday.
I den forbindelse skriver Adweek, at læren fra alt det her er, at man skal bygge et community, ikke et publikum.
⭐ Sådan arbejder Dallas Morning Star med Facebook-grupper
Hvis du er ved at indsamle mediers erfaringer med Facebook-grupper, så tjek det her:
I ugerevyen fra uge 3 kunne du læse om, hvordan Vox bruger Facebook-grupper. Det grundige arbejde bag den artikel var lavet af The Lenfest Institute, der i deres seneste nyhedsbrev skriver om, hvordan Dallas Morning Star bruger Facebook-grupper.
? Misinformation skyldes annoncer
En ny rapport kigger på, hvordan misinformation (populært kaldet ‘Fake News’) spreder sig. Hint: Det er ikke russernes skyld. Nope, det skyldes annoncer og annonce-teknologi.
The central problem of disinformation corrupting American political culture is not Russian spies or a particular social media platform. The central problem is that the entire industry is built to leverage sophisticated technology to aggregate user attention and sell advertising. There is an alignment of interests between advertisers and the platforms. And disinformation operators are typically indistinguishable from any other advertiser. Any viable policy solutions must start here.
? God artikel om “bro-roller” i mediebranchen
Jeg har selv arbejdet som “tolk” imellem forskellige afdelinger i den samme organisation, og derfor synes jeg, det var interessant, at Nieman Lab havde det med som et af deres bud på tendenser i 2018.
Journalism.co.uk har skrevet en artikel om fænomenet, hvor du kan læse mere om, hvad folk i disse “bro-roller” (min meget direkte oversættelse af “bridge roles”) skal kunne. Der er nogle gode citater fra Robin Kwong, der er chef for Financial Times’ “digital delivery”.
? Europæisk samarbejde om datajournalistik
Umiddelbart ser det ikke ud til, Danmark er repræsenteret, men det lyder spændende:
Participating news organizations can seek out datasets for themselves, run their own analyses, do their own reporting, and publish the resulting stories on their own platforms in the original language of their outlets. VoxEurop then handles making sure stories are translated, along with accompanying charts and graphs and other visualizations, into English, French, German, Italian, Polish, and Spanish. Editorial operations are conducted over an EDJNet Slack. All published stories are then freely available to partner or non-partner organizations.
Nieman Lab: A network of news outlets and data agencies wants to unlock untold data stories across Europe
? JPPOL i fellow-samarbejde med Reuters
Jeg har desværre ikke MediaWatch-abonnement, så jeg kan ikke fortælle mere, end hvad de lægger ud gratis – men det lyder spændende:
Journalisterne i JP/Politikens Hus får mulighed for at ansøge om fellowship på Reuters Institute. Den første fellow sendes afsted senere på året.
Læs: JP/Politikens Hus etablerer fellowship på Reuters Institute
?️ Ballade i måleland
“En række tekniske udfordringer” udsætter JP/Politikens Hus’ indtræden i den fælles trafikmåling, DOI. Berlingske Media er klar til at trække sig fra målingen, hvis JP/Politikens Hus’ titler ikke bliver en del af tallene, siger koncerndirektør.
Læs hos MediaWatch: Berlingske vil trække sig fra online-måling hvis JP/Politiken ikke kommer med
? MEDIER /BUSINESS
? Donationer er en god forretning for The Guardian
For nogle år siden gik snakken om The Guardian på A) at de var virkelig dygtige og lavede nogle spændende ting, men også B) at de brugte mange penge og var ved at tømme pengekassen.
Nu ser det ud til, at briterne har fundet en vej tilbage mod sorte tal. Ikke betalingsmure – men donationer, skriver Digiday.
The Guardian valgte at holde hjemmesiden åben for alle i stedet for kun at give adgang til dem, der betaler. Og det fungerer.
Det er dog næppe en forretningsmodel, der kan fungere for alle medier, skal man lige huske at tilføje ?.
? Financial Times giver gymnasieelever gratis adgang
Du kender helt sikkert et suspekt marked, hvor det første fix er gratis. Noget lignende har man af flere omgange forsøgt sig med i mediebranchen – et af de seneste tiltag er Financial Times, der vil give gratis adgang til 16-19-årige, der går på gymnasium, skriver Nieman Lab. Gymnasierne rundt omkring i verden skal dog rette henvendelse til FT – så portene står ikke på vid gab.
Håbet er, at man kan vænne dem til at læse Financial Times i en ung alder, så de bliver hooked og betalende abonnenter senere.
? Status på ads.txt
Mere end 90.000 websites bruger nu ads.txt – en lille tekstfil, som for eksempel et medie lægger op på sin server for at vise, hvem der må sælge annoncepladserne. Her kan du for eksempel se Politikens ads.txt.
Digiday har gjort status på tiltaget, og du kan også læse, at 57% af de ‘top 1000’-websites, der sælger programmatiske annoncer, bruger ads.txt. I september var det tal blot 16%.
Udbredelsen af ads.txt skyldes især, at Google har taget det til sig og implementeret det i sine mest populære annonce-produkter. Det kan du læse mere om i min opsamling fra uge 44 (november, 2017).
Ads.txt skal især tage kampen op med det såkaldte ‘domain spoofing’, hvor svindlere sætter annonceplads til salg, som de ikke har lov til at handle. Annonce-visningerne sker i stedet på falske websites og bliver vist for robotter.
? Format fyrer tre
Det er en risikabel vej at gå at ville være gratis og leve af annoncer. Det må Format sande, efter de i ugen måtte fyre tre personer. Læs mere hos Journalisten.
”Vi kan efter opstarten se, at vi får et længere indløb, end vi havde regnet med i forhold til at nå de målsætninger, vi har sat både trafikmæssigt og økonomisk. Samtidig mener jeg, at vi har brug for en lidt fladere struktur for at nå hurtigt videre. Derfor har vi foretaget de her ændringer,” siger [chefredaktør og direktør] Benjamin Kürstein [til MediaWatch]
? DIGITAL UDVIKLING
⏸️ Google lader brugerne pause remarketing-annoncer
Hvis du arbejder med at få folk tilbage til dit website eller din webshop via det, man kalder ‘remarketing’, skal du lige læse op på Googles seneste tiltag.
De gør det nemligt muligt for brugerne at trykke pause på det, Google kalder ‘reminder-annoncer’, skriver Search Engine Land:
[…] this is a quintessential Google move: Give users some opt-out control over the ads they see while leaving the fundamental targeting and tracking mechanisms untouched.
Advertisers need to be aware, though, that people who use this new tool will be muting the advertiser from retargeting them with Google ads, not just one ad they’re sick of seeing.
⚠️ UX-læren fra missilalarm på Hawaii
For nylig fik indbyggerne på Hawaii sig noget af en forskrækkelse, da de blev alarmeret om, at et missil var på vej. Det viste sig – heldigvis – at være en fejl, der skyldtes, at en medarbejder havde fået trykket det forkerte sted.
Men folk skal ikke have skylden for fejl, der skyldes dårligt designede systemer, skriver Nielsen Norman Group.
? Stop nu med de browser-notifikationer
Jeg kunne ikke være mere enig:
Every site that uses them fundamentally undermines their readability, and makes me never want to go back.
The Next Web: Stop doing this.
? Dansk test af Google Home Mini
De digitale assistenter kommer til at fylde mere, og de er så småt på vej til Danmark og vil formentlig påvirke den måde, vi betjener både vores elektronik og forbruger medier.
Computerworld har testet en af Googles bud på fremtiden, skønt den endnu ikke helt fungerer på det danske marked. Det lyder til, at den kan nogle smarte ting, men afslutningen af artiklen opsummerer det fint:
Google Home Mini er derfor mest af alt endnu et fedt stykke legetøj og et billigt kig ind i en verden, som er i hastig udvikling.
Synes du det er fedt, så brug endelig de 350 kroner som en Google Mini eller en Amazon Echo Dot koster.