I de seneste år er Firefox-browseren blev kørt ud på et sidespor af især Googles Chrome-browser. En ny version af Firefox skal dog tage kampen op – dobbelt så hurtig og mindre brug af din computers hukommelse. Spørgsmålet er, om det er nok til at konkurrere med de andre.

***

Personligt er jeg enormt glad for Firefox-browseren. Jeg har haft det privilegium at have været med siden de tidlige dage – dengang den hed først ‘Phoenix’ og dernæst ‘Firebird’ og var en ZIP-fil man hentede og pakkede ud.

Lidt browser-historik

På dagens browser-marked er Firefox lidt speciel, da den har den klart mest interessante historier (set med World Wide Web-briller, i hvert fald):

‘Mosaic’ var navnet på en af de allerførste WWW-browsere, altså de her programmer vi bruger, når vi surfer på internettet. En af de personer, der var med til at udvikle Mosaic-browseren (Marc Andreesen) forlod dog projektet sammen med en række andre personer og grundlagde det firma, der siden skulle bygge ‘Netscape’-browseren.

Netscape indeholdt ikke noget kode fra Mosaic, men mange af folkene bag var de samme.

Hvis du kan din browser-historie, kender du til “Den første browser-krig” mellem netop Netscape og Microsofts Internet Explorer. Den kamp vandt Microsoft. Men her stopper historien ikke.

Under udviklingen bar Netscape nemlig kodenavnet ‘Mozilla’, og da det gik stærkt ned ad bakke for Netscape frigav man store dele af koden bag programmet. Fra dette opstod open source-browseren Mozilla, som altså bar Netscape oprindelige kodenavn.

Mozilla var ikke bare en browser, programmet indeholdt således også programmer til e-mails, nyhedsgrupper, kodning af hjemmesider samt chat.

Dette blev lidt for meget for nogle af Mozilla-folkene, der mente, der var brug for en ren browser, der ikke var proppet med alt muligt. Til gengæld skulle den være hurtig og en letvægter. Her er vi ved fødslen af Phoenix, som blev til Firefox. Det førte til succes for Firefox, og Mozilla var ikke sene til at indse, at de burde sætte alle kræfter ind på Firefox – hvilket betød farvel til blandt andet Mozilla-pakken og senere den rene mailklient, ‘Thunderbird’.

Men til trods for den stolte historie (og det faktum at Firefox genoplivede browser-krigen med Microsoft), har det ikke set for godt ud for Netscape-arvingen i de seneste år.

Kigger vi for eksempel på fordelingen af browsere herhjemme (ifølge Statcounters tal for Danmark – hvis grad af troværdighed, jeg ikke kender), ses det tydeligt:

• Nummer 1 er Googles Chrome-browser med 48,33 procent.
• Nummer to er Apples Safari med 21,17 procent…
• …og på tredjepladsen finder vi Firefox med 11,55 procent.
• Akkurat foran Internet Explorer med 9,25 procent.

På verdensplan ser det heller ikke for godt ud. Her er Chrome endnu mere dominerende (55,68 procent), mens Firefox er forvist til fjerdepladsen med sølle 5,96 procent.

Det er de triste fakta, Mozilla-folkene håber at kunne lave om på med den nye version af Firefox-browseren. Den bærer kodenavnet ‘Quantum’ (formentlig for kvantespring), og kan hentes i en beta-udgave. Ellers kan du vente til den 14. november, hvor den lanceres offentligt.

Mindre er mere

Her er det i øvrigt værd at nævne den pudsighed, at da Google lancerede deres Chrome-browser i 2008, slog de faktisk på præcis de samme ting, som Phoenix gjorde: En no-nonsense browser, der ikke kan en masse ting, men til gengæld er rigtig god og hurtig til at hente og vise hjemmesider.

Og det er – næppe overraskende – også de ting, som Mozilla slår på tromme for i omtalen af den kommende Firefox. Således lover marketing-materialet en browser, der er dobbelt så hurtig (det burde være nemt at opnå, vil Firefox-kritikere nok sige) og bruger 30 procent mindre RAM. Især den mindre brug af computerhukommelsen er sød musik i ørerne hos os, der har holdt ud og holdt fast i Firefox, mens Chrome har buldret derudaf.

Jeg har installeret beta-udgaven af Firefox Quantum, og den er hurtigere. Er den dobbelt så hurtig? Well, det kan jeg ikke vurdere – men den er i hvert fald speedet up. Ikke alene virker hjemmesiderne hurtigere, der er også ting i selve browseren, der er speedet op. For eksempel kommer de automatiske forslag (når du begynder at taste i adressefeltet) hurtigere frem.

Husk på, at selv verdens hurtigste browser ikke kan redde dig, hvis den hjemmeside, du forsøger at besøge, vitterligt bare er enormt langsom. Det er stadig det svageste led, der får kæden til at knække.

Den forbedrede brug af hukommelsen mærker jeg især, når jeg har en række (okay, mange – et utal faktisk) faneblade åbne. Som jeg har nu, hvor simultan-researcher på browser-historie, annonceringer, artikler og blogindlæg, mens jeg skriver den tekst, du læser.

Tidligere skulle min stakkels computer tænke sig om nærmest hele tiden, når jeg bad den tygge på de mange åbne sider; det ser i den grad ud til at være blevet bedre. Et af de greb, den nye Firefox bruger til dette er, at den dedikerer ressourcerne til det åbne faneblad – og ikke alle dem, man har liggende i baggrunden. En lille ting, der gør en kæmpe forskel.

Den nærmere teknik bag, hvordan folkene bag har gjort Firefox hurtigere, vil jeg ikke gå mere ind i her – men hvis du er interesseret vil jeg anbefale dig at læse det blogindlæg, der anoncerede beta-udgaven, den 26. september. Du kan også læse om præsentationen af ‘Project Quantum’ [27. oktober 2016] samt om den nye browser-motor, ‘Servo’.

(Motoren er den del af browseren, der tager kode, billeder og andre ting og laver det om til en hjemmeside, du kan se – det, man kalder rendering.)

Links i lommen og andet godt

En anden nyhed (der ikke handler om hastighed) er en dybere integration med “gem til senere”-tjenesten Pocket. Mozilla købte Pocket sidste år, og tjenesten var også integreret i browseren tidligere. Men det lyder altså til, at integrationen er blevet dybere.

Det er godt nyt til os, der bruger Pocket (også selvom vi ikke er så gode til at få læst artiklerne senere, som vi nok gerne ville være…).

Hvad er der ellers af nyheder?

Her er de ting, den nye Firefox-beta slår sig selv op på, når du starter den første gang:

• Performance: Som nævnt påstår Mozilla, at Quantum er dobbelt så hurtig og mindre RAM-krævende.
• Library: Firefox gemmer din browser-historik, bogmærker etc. i det , der et bibliotek
• Screenshots: Du behøver ikke længere nogen udvidelse til browseren for at tage billeder af, hvad der er på skærmen (eller dele af det)
• Address bar: Firefox havde tidligere (hvis du spørger mig) den bedste adressebar med forslag ud fra historik og fra nettet – nu er den angiveligt blevet endnu bedre
• Customize: Tilpas din værktøjslinje og menuer – det er der ikke så meget nyt i i forhold til tidligere Firefox-versioner
• Sync: Du kan synkronisere bogmærker, gemte kodeord og sågar åbne faneblade på tværs af enheder med en Firefox-profil. Det kunne du også før, i øvrigt.

Endnu en chance

Er det så på tide at give Firefox endnu en chance? Ja, det mener TechCrunch i hvert fald. Frederic Lardinois, der har skrevet TechCrunch-artiklen, har i noget tid brugt tidlige og ustabile udgaver (kaldet “nightly builds”) af browseren, og han beskriver den gamle og den nye Firefox som nat og dag.

Som så mange andre skiftede jeg også til Chrome og bruge i en lang periode den, som min primære browser. Jeg skiftede dog tilbage til Firefox i 2015, blandt andet fordi Firefox passer bedre på vores privatliv (du kender Google…), og fordi jeg kan arbejde mere fokuseret – det skrev jeg om på Online Minds.

Privacy og platform

Og Mozilla tager stadig vores privatliv seriøst – hvis du bruger Firefox på din iPhone eller iPad er “sporingsbeskyttelse” slået til som standard; det betyder, at der er langt færre annoncører og andre værktøjer og firmaer, der kan følge dig rundt på nettet.

Om du vil give den nye Firefox en tur eller ej, er helt op til dig selv. Den er gratis – og med de seneste performance-forbedringer gør Firefox alt, hvad de kan, for at melde sig ind i browser-markedet igen.

Mozillas store udfordring er, at de ikke har en platform, hvor de kan gøre deres browser til standard. Google har Android-styresystemet (samt en rimelig populær søgemaskine, hvor de kan markedsføre Chrome-browseren), mens Apple har Mac-computere samt iPhones og iPads, og Microsoft har de ufatteligt mange Windows-computere, der findes derude.

Mozilla og Firefox er derfor afhængig af, at man som bruger af teknologi og internettet tager et aktivt valg og vælger Firefox. De har tidligere haft succes med den position – men det var dengang, hvor alternativet var den stærkt deprimerende Internet Explorer 6.

Risikoen nu er, at Firefox blot indhenter Chrome på teknologien – og det er næppe nok til at få mange til at skifte. Derfor kræver det mere end bare store muskler at få folk til at skifte. Om privatliv, et bibliotek, nyt look og integration med Pocket er nok… ja, det må tiden vise.

___

Kan du lide, hvad du læste?

Så tilmeld dig nyhedsbrevet – så får du en mail hver weekend, blandt andet med den populære ugeopsamling på digitale medier og teknologi:

Links / Læs mere

# Læs mere om Mosaic-browsere på Wikipedia

# Læs mere om Netscape på Wikipedia

# Læs mere om Firefox-browseren på Wikipedia

# Hvis du er interesseret i internettets histore, kan jeg i øvrigt anbefale ‘Internet History Podcast’.

# Blogindlægget, der lancerer ‘Firefox Quantum’ [The Mozilla Blog, 26. september 2017]

# Læs om Mozillas ‘Project Quantum’ [Medium, 27. oktober 2016]

# Læs mere om Servo, motoren i Firefox

# TechCrunch-artiklen om, at man bør give Firefox endnu en chance [29. september]

# Min artikel om, hvorfor jeg skiftede tilbage til Firefox [Online Minds, 12. marts 2015]

# Læs om sporingsbeskyttelse i Firefox på iPhone og iPad [The Mozilla Blog, 21. september 2017]