Juleferielæsning #23: ‘Mere teknologi, mindre publicisme, tak!’ af Søren Pedersen

Få det ugentlige overblik


Så får du mine artikler og opsamlingen Digital Ugerevy direkte i din indbakke.

 

Frem mod den 24. december 2018 udgiver jeg et dagligt tip til din læsning i juleferien. Først anbefaler jeg 12 bøger, og fra den 13. til 24. december anbefaler jeg 12 artikler. Det kommer til at handle om teknologi, udvikling og medier – plus det løse.

Tilmeld dig nyhedsbrevet for ugentlige snapshots af julekalenderen ↑

___

Her er jeg nødt til at starte med en disclaimer, da jeg kender artiklens forfatter. Søren og jeg var kolleger fra 2007 til 2017 på Ekstra Bladet, hvor jeg arbejdede i skiftende roller, mens Søren var udvikler i forskellige roller og opgaver.

Søren er en af de udviklere, jeg kender, der går mest op i mediebranchen og journalistik, og mediernes rolle i verden fremover. Han har en baggrund i blandt andet filosofi, hvilket giver ham et stærkt grundlag og et bredere perspektiv, hvilket man kan se, når man læser de forskellige ting, han skriver.

Dette debatindlæg på Medietrends er – hvis du spørger mig – en af de bedste ting, Søren har skrevet. Måske er det fordi, det er noget, han og jeg har arbejdet meget sammen og (og talt meget om), ellers er det blot fordi, det er et emne, der ligger mit hjerte nær.

Det handler om teknologiens rolle i mediebranchen og ikke mindst mediernes syn på, hvad teknologi skal. I artiklen efterlyser Søren, at medierne og udgiverne tager større ejerskab over den teknologi, de bruger.

Lige så gode som de danske medier er på den publicistiske front – og de er gode, også internationalt – lige så dårlige er de, når det kommer til teknologi og data. Den stærke publicistiske identitet har reduceret teknologi til et banalt spørgsmål om simpel fremføring (af nyheder). Alle andre udfordringer har man overladt til tredjepart, og de har boltret sig lystigt i et slaraffenland af gratis data.

De tredjeparter, Søren skriver om, er programmatiske annoncer og statistikværktøjer, der opsnuser data på de besøgende, som medierne så bagefter køber sig adgang til.

Der er en vis absurditet i, at medierne skaber (og reproducerer) disse virksomheder ved at stille råmateriale og trafik gratis til rådighed, og så efterfølgende betaler for at få denne viden tilbage.

 

Læs artiklen »

[Medietrends.dk]

 

Læs videre:
« Se hele julekalenderen
Abonnér på mit nyhedsbrev »

Få det ugentlige overblik


Så får du mine artikler og opsamlingen Digital Ugerevy direkte i din indbakke.

 

Originalfoto: Mikes Photos / Pexels

Skriv din kommentar:

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.