Medier får mindre trafik fra Facebook, mere fra Google
Hvad kan en bog fra 1922 fortælle os om mediernes udfordringer i dag?
Jeg udgiver også nyhedsbrevet Digital Ugerevy
Instagram egner sig ikke til aktuelt indhold
Freemium er ikke den rigtige model for alle
Opsamlingen har fået et navn: Sig hej til ‘Digital Ugerevy’
Rapport: Sociale medier-redaktioner skal fokusere mindre på links og mere på misinformation
Premium-indhold: Hængelåse og stjerner
Når man vælger premium-symbol skal man tænke over, hvordan det bliver afkodet af læseren.
Nyhed: Lyt til artikler
Færre projekter, flere produkter
Jeg udgiver også nyhedsbrevet Digital Ugerevy
For nylig så jeg i et kursuskatalog for journalistisk efferuddannelse et kursus med titlen ‘Medie- og forretningsudvikling’.
Det lød spændende – og ikke mindst som noget, mediebranchen har brug for. Men den korte beskrivelse af kurset indeholder desværre en række floskler, der meget godt opsummerer, hvor branchen står lige nu:
“Bliv en forandringsparat projektleder, der kan se nye potentialer og styre økonomien i medieprojekter.”
Det første, der springer i øjnene, er naturligvis “forandringsparat”. Sammen med “innovation” og “disruption” er det et ord, der efterhånden er godt slidt. Der er også andre ting, der skurer lidt i øjnene, for eksempel det med at “styre økonomien”, fordi det understreger, at pengene betyder alt.
Men det ord, der går mig mest på og minder mig om en af mine kæpheste hvad angår digital udvikling i mediebranchen er “projekt”. Projektleder. Medieprojekter.
Der har været projektledere i mediebranchen i mange år, og rigtig mange af dem har gjort et godt stykke arbejde. Men den digitale udvikling bevæger sig fra projektledelse til udvikling og skabelse af produkter.
Hvem, hvad, hvorfor?
Kort fortalt handler det om, at man er begyndt at fokusere mere på det, der kommer ud af processen (og som skal bruges) og mindre på, hvordan selve processen er skruet sammen i fine faser.
Og det giver faktisk god mening. For når man skaber et produkt, bliver man nødt til at besvare nogle spørgsmål, som man ikke nødvendigvis støder på, hvis man kører det som et projekt. For eksempel:
- Hvem skal bruge det her produkt?
- Hvad skal de bruge det til?
- Hvad skal det her produkt kunne?
- Hvem ejer det her produkt og sørger for drift og opdateringer?
- Hvordan markedsfører vi dette produkt?
Scrum as you are
Der er medier, der enten er i gang med eller har foretaget skiftet til et produktfokus indenfor deres digitale udvikling. Det kan man for eksempel gøre, ved at tage en (og her kommer endnu en floskel, sorry) agil tilgang til sig, såsom “Scrum”.
Agil behøver ikke betyde, at man arbejder hurtigere, men det skal helst betyde mere, end at man bare holder et stående møde hver morgen. Sat på spidsen er man agil, når man løbende kan rette sit udviklingsarbejde ind efter omstændighederne.
Hvis man for eksempel er ved at bygge et nyt fortælleværktøj til journalister og finder ud af, at den eneste, der gad bruge det, er blevet fyret, eller at der er kommet et produkt på markedet, der kan præcis det samme, så er det en god idé at gøre et eller andet.
Kernerytmen i Scrum er de såkaldte “sprints”. Her arbejder man typisk i to uger på en række features eller en del af produktet, man har aftalt på forhånd. Det har man aftalt med den person, der er ‘Product Owner’.
Hvem ejer produktet?
Product Owner’en er enormt vigtig, for det er denne person, der ved, hvad produktet skal kunne, hvordan markedet ser ud, og hvad der er brug for. Hvordan processen rent faktisk forløber i de to uger, skal Product Owner være ligeglad med. Det står holdet for sammen med deres ‘Scrum Master’, der er det nærmeste, man kommer en projektleder indenfor Scrum.
Men det vigtige er, at man arbejder på synlige features – og i slutningen af sprintet er der en demo, hvor Product Owner og andre interesserede kan se, hvad der er blevet bygget. Især her er der mulighed for at være agil, fordi ejeren af produktet løbende kan tjekke retningen og kvaliteten af produktet.
Når man tænker over det, er der mange projekter, der også har et produkt. Lad os for eksempel tage et redesign:
- Hvem ejer det nye design?
- Er der nye muligheder for brugerne – hvem fortæller dem det?
- Og hvordan?
- Er der nye muligheder for journalisterne – hvem fortæller dem det?
- Og hvordan?
Fed proces, dårligt produkt
Et produktfokus er med til at sikre, at der hele tiden er en plan for, hvad der skal ske, når man når til afleveringen. Hvad nytter det for eksempel, at du har haft et verdensklasseforløb med fikse workshops, lækre designfaser og 110 procent dedikeret kodetid, hvis du har bygget noget, ingen vil bruge? Eller noget, ingen ved de skal vedligeholde?
Jeg tror, vi alle har prøvet dette eller noget, der ligner. Jeg siger ikke, at man bare skal tænke i produkter, og så kører det bare herfra og til evigheden. Men det er vigtigt at være bevidst om skellet, og hvis man har konstant fokus på produktet, så tænker man også løbende over brugeroplevelsen og mange facetter omkring den.
Digital projektledelse i mediebranchen har haft nogle gode år, men det er på tide at anskaffe en ny værktøjskasse.