FAQ om den nye ophavsret (“link-loven”)

Udgivet af Lars K Jensen den

Foto: Andrea Piacquadio / Pexels

Nyhedsbrev

Få en mail, når jeg skriver nyt:

Inden længe skal vi have en ny lov om ophavsret. Det er et resultat af EUs nye direktiv om ophavsret (der blev vedtaget for to år siden), der skal være implementeret i dansk lovgivning inden 7. juni i år.

Lovforslaget – og direktivet – har mest af alt fået opmærksomhed, fordi det skal tvinge tech-giganter som Facebook og Google for at betale for brug af mediers indhold.

Her kan du læse svar på nogle af de spørgsmål, jeg ofte støder på, når jeg snakker med folk på især Twitter – og nogle spørgsmål, jeg selv har siddet med.

🔄 Bemærk: Artiklen er work-in-progress

Senest opdateret: Fredag den 5. marts kl. 19:51

Skal det nu koste penge at linke?

Kort svar: Nej. Det handler om ophavsret i forbindelse med videreudnyttelse af materiale. Selve linket (https://…) er ikke omfattet af ophavsretten.

Der bliver formentlig også tale om aftaler mellem medier og Facebook, hvor der ikke afregnes ud fra antal links. Ellers kunne man ende i en situation, hvor et medie kunne modtage penge for hele tiden at poste nye delinger på Facebook.

Derfor er det også forkert at tale om en decideret “link-skat”.

Facebook og andre skal ikke betale for at linke. Det, det i stedet handler om, er at få Facebook og Google til at betale for uddrag.

Er det Facebooks uddrag (også kaldet link-previews), vi taler om?

Ja, det er det. Lad os tage et eksempel – når nogle medier ser et uddrag (eller en “snippet”, som det også kaldes) som dette på Facebook…

…ser de et brud på ophavsretten, som de mener, Facebook skal betale for.

Det skal Facebook fordi, lyder argumentet, at medierne er med til at gøre Facebook interessant. Hvis man så vores kulturminister i Deadline, lød det nærmest som om, det kun er mediernes værdi, der er værd at komme efter på Facebook

“De her platforme har ingen værdi,” sagde hun blandt andet.

De nye stramninger, der altså kommer fra EUs nye copyright-/ophavsretsdirektiv, vedrører forholdet mellem medier og det, der i lovforslaget kaldes “udbydere af nyhedsaggregatorer, medieovervågningssites og andre informationssamfundstjenester”.*

Det er desuden værd at bemærke, at det ikke inkluderer privatpersoners deling af mediers indhold. Det kan du læse mere om i denne Twitter-tråd fra Jesper Lund, der er formand for IT-Politisk Forening.

(*Rettelse: Her stod tidligere, at lovforslaget omhandler forholdet mellem medier og informationssamfundstjenester med en omsætning på minimum 10 millioner euro. Det er ikke korrekt – tak til Jesper Lund for rettelsen.)

Er uddrag dækket af ophavsretten?

Det, vi taler om, er egentlig nye såkaldt “beslægtede” rettigheder, der vedrører de uddrag, som Facebook og Google viser. Der er altså tale om en opdatering af ophavsretten til også at omfatte platformenes brug af mediernes indhold.

Når du hører nogen tale om “Artikel 15” i EUs ophavsretsdirektiv, så er det altså det, de taler om. Du kan i øvrigt læse hele direktivet, hvis du har lyst.

Som nævnt ovenfor dækker de nye rettigheder ikke private delinger af nyhedsartikler på Facebook. Som der står i direktivet:

“De i første afsnit fastsatte rettigheder gælder ikke for private eller ikkekommercielle anvendelser af pressepublikationer, som foretages af individuelle brugere.”

Så det kommer altsammen fra et EU-direktiv

Nej, ikke det hele. Kulturministeren har nemlig meldt ud, at hun vil gå længere end EU-direktivet og give de danske medier mulighed for at forhandle kollektivt med tech-giganter som Google og Facebook.

Det foreslås i lovforslaget, at der “indføres en specifik aftalelicens for informationssamfundstjenesters brug af pressepublikationer, således at rettighederne kan klareres kollektivt hos en rettighedsorganisation, der omfatter en væsentlig del af ophavsmændene til de værker, der anvendes i pressepublikationer”.

Er der ikke en nedre grænse for uddrag?

Jo, det er der – men den er meget vagt formuleret i direktivet. For “snippets” eller uddrag er nemlig undtaget, men forudsat, at der er “very short“, som det hedder.

Og hvad er så “meget kort”? Ja, det er vitterligt meget kort. Spørger du brancheorganisationen Danske Medier skal vi ned under 11 ord. Som de skrev i en artikel fra maj 2020 i forbindelse med den nye EU-lovgivning:

“Danske Medier har i dialogen med kulturministeriet fremhævet, at EU-domstolen i Infopaq-sagen fra 2012 nåede frem til, at gengivelsen af et tekstuddrag bestående af blot 11 ord kan være en krænkelse af ophavsretten. Danske Medier mener derfor, at ”meget korte uddrag” må betyde uddrag, som er kortere end 11 ord.”

Problemet er, at det er meget let for Facebook at komme omkring, for de begrænser bare antallet af tegn i uddragene. Man kunne for eksempel nemt forestille sig, at Facebook kan holde en given Facebook-side og et link op mod en liste over danske medier og så kun vise en ganske begrænset antal ord, hvis der er tale om et medie.

Hvornår bliver loven en realitet?

Kulturministeren præsenterede det første lovforslag i januar måned. Siden har det været i høring og er nu under behandling. Ifølge kulturminister Joy Mogensen bliver lovforslaget præsenteret i marts.

Hvem skal have pengene?

Fordi journalister og medier deles om ophavsretten til artiklerne, skal de også deles om pengene. Hvordan denne fordeling skal foregå, og hvad fordelingsnøglen skal være, bliver vi klogere på senere.

Jeg havde dette emne som en af mine fem ting, du holde øje med i den nye lov om ophavsret.

Men kan medierne ikke bare forhindre Facebook i at hente overskrift, beskrivelse og billede?

Jo, det kan de sagtens. De skal blot ændre i de ‘og’-metatags (Open Graph), de har på deres website. Når de ikke bare gør det, skyldes det blandt andet, at de selvfølgelig hellere vil have pengene fra Facebook end at begrænse deres markedsføring på en platform hvor 77 procent af danskerne har en profil – og at nogle mener, Facebook er blevet så store og dominerende, at de er nødt til at være der med deres indhold.

Derfor vil nogle måske mene, at de føler sig afpresset til at få deres indhold vist i Facebook-delinger. Og det synes de, Facebook skal betale for.

Hvad hvis overskriften står i URL’en?

Det er et godt spørgsmål. For det det kan blive lidt sjovt. Brancheforeningen Danske Medier mener, at overskriften på en artikel skal være omfattet af den nye, udvidede ophavsret.

I deres høringssvar til kulturministerens lovforslag skriver de:

“Udformning af sigende og fængende overskrifter med få ord er nærmest en kunstart, og overskrifter er da også en stor og vigtig bestanddel af medieovervågningstjenesters virksomhed. […]

I nogle tilfælde vil sådanne korte overskrifter ikke være beskyttet efter ophavsretslovens § 2, og desto vigtigere er det derfor, at overskrifter beskyttes efter den nye rettighed i § 52 c, hvis formål netop er at styrke rettighedshavernes position. Danske Medier finder, at dette med fordel kan medtages i bemærkningerne for at vise den økonomiske relevans af online masseudnyttelse af overskrifter på trods af, at de individuelt bedømt ikke synes at have nogen særlig økonomisk værdi.”

Mange medier har dog en URL-struktur, hvor artiklens overskrift i en eller anden form indgår. Eksempelvis denne Politiken.dk-artikel:

https://politiken.dk/forbrugogliv/art8113292/Ungdommen-har-betalt-en-meget-h%C3%B8j-pris

Og husk at URL’en eller selve linket ikke er omfattet af ophavsret. Facebook ville nemt kunne lave en logik, der kigger efter noget i URL’en, der kunne værd ord fra en overskrift og omsætte det til et link-preview.

Medierne vil så skulle slås med ikke at kunne få ændret denne udledte overskrift uden at ændre artiklens URL, hvilket er et no-no, fordi alle links til den så går i stykker.

Gælder det også links til mit eget website?

Nej. Direktivet, og loven der skal implementere direktivet, handler specifikt om forholdet mellem medier og tech-giganter og -platforme som Facebook og Google.

I det tilfælde, at Facebook begynder at begrænse længden på uddrag og link-previews vil det derfor formentlig kun gælde for links til medier.

Men… medierne stopfordrer jo Facebook med delinger til deres eget indhold?

Jep, de gør det, og derfor kan det virke mærkeligt, at de nu vil have penge for det. Men igen: Argumentet lyder, at mediernes indhold er en vigtig del af, hvorfor folk bruger Facebook.

Derfor udstiller denne sag også, hvor afhængige nogle medier er blevet af Facebook. Mange kommer nok til at lære værdien af at bygge sit publikum op et sted, hvor man selv har styr på det, såsom et nyhedsbrev. Især efter Facebook lukkede for de australske medier.

Derudover har Facebook og især Google udkonkurreret mange medier på markedet for digitale annoncer. Flere medier føler, at de har “stjålet” de penge, og det er en af grundene til, at de vil have tech-firmaerne til lommerne.

Derfor kan det også virke lidt spøjst at kampen op ophavsretten fylder så meget – og ikke konkurrencesituationen, som i Australien.

Hvad er forskellen på den australske og danske tilgang?

Kort fortalt, så tager den australske lov sit udgangspunkt i konkurrencesituationen, hvor det danske lovforslag som nævnt er en implementering af EUs ophavsretsdirektiv.

Derfor er det forholdet mellem en given platform og et givent medie på markedsvilkår, der afgør, om mediet har ret til at indlede forhandlinger med platformen.

Herhjemme handler det i stedet om ophavsret, og det er derfor, der nu skal tælles ord i Facebook-opdateringer.

Læs mere i denne artikel, jeg tidligere har udgivet.

Kommer vi til at se flere lande gøre som Australien?

Uden tvivl. Canada har allerede meldt ud, at de er interesserede, ligesom flere lande er på vej med lovforslag inspireret af Australien.

Vi kommer formentlig til at se Danmark eller danske organisationer støtte op om – og måske endda tilslutte sig – sådanne tiltag.

En australsk inspireret tilgang støtter Microsoft, og selvfølgelig gør de det; de har en marginal del af markedet for digitale annoncer, er blevet udkonkurreret af Google på search, ligesom Facebook fuldstændig har udkonkurreret deres MSN Messenger. Så det er nærmest en gratis omgang.

(Vi ser til gengæld ikke Microsoft støtte EU-tilgangen i samme omfang. Det kan skyldes, at Microsoft her er omfattet af reglerne og ergo kan ende med at betale medier for brug af deres indhold.)

Det er dermed værd at holde øje med, om den europæiske mediebranche pludselig bliver slagmag for en proxy-krig mellem store tech-firmaer. Det vil have store risici for de involverede medier.

Opdatering: Margrethe Vestager har under en debat i Europa Parlamentet gjort det rimelig klart, at hun ser den australske situation som “et spørgsmål om copyright”, og hun mener, at ophavsretsdirektivet dækker netop dette.

Hvad er Facebook News og Google News Showcase?

Facebook News er et faneblad i Facebook dedikeret til at vise nyheder og nyhedsindhold. I skrivende stund findes Facebook News kun i USA og Storbritannien.

Det kommer dog snart til Australien, for Facebook News er nemlig en del af den aftale, Facebook har indgået med nogle medier og også kommer til at indgå med andre.

Grunden til, at Facebook News kommer ind i aftalerne er, at Facebook aldrig vil betale for indhold, der bliver vist i News Feed’et. I stedet kan de sige, at det er det medieindhold, der optræder i Facebook News, de betaler for, og så har man en meget mere clear-cut tilgang.

Som Facebooks kommunikationschef i Norden, Peter Münster, siger:

“I News Tab betaler vi netop fordi vi etablerer en adgang til alt indhold hos de mediehuse, der er med. Det giver os nemlig mulighed for at gå ind og foretage en udvælgelse, som sikrer at brugerne får et bredt, repræsentativt indtryk af mediebilledet på en separat flade i app’en. Det vil vi naturligvis gerne betale for.”

Noget lignende gør sig gældende for Google News Showcase. Også her bliver der vist indhold fra medier – blandt andet indhold, der er bag betalingsvæggene hos nogle af de medvirkende medier.

Dynamikken er den samme: Google vil ikke betale for indhold, der optræder i eksempelvis en Google-søgning, men indhold på Googles nye Showcase-website er en anden sag.

Det vil formentlig være et fåtal af brugerne på Facebook og Google der finder vej til News og News Showcase – det er nye sites, og folk kommer eksempelvis til Facebook for at se, hvad der rører sig i deres venners liv; ikke for at læse nyheder.

Ergo har Facebook og Google ikke lanceret de to nye sites for deres brugeres skyld, men for at stille nogle medier tilfredse. Som nævnt: Det handler om at kunne indgå aftaler på en måde, så det ikke handler om, at medierne får penge for at optræde i eksempelvis Google-søgninger eller Facebook-feed’et.

Derfor er Facebook News og Google News Showcase gode at have for Facebook og Google til at bygge aftaler op omkring.

Er det ikke skidt, at tech-firmaerne betaler for lidt skat i Danmark?

Jo, det er et stort problem. Men det kan hverken løses eller angribes ved at tælle ord i Facebook-delinger med ophavsretten i hånden. Det er skattepolitik og et andet spørgsmål.

« Til forsiden
Kategorier: Medier

1 Kommentar

Vindueskigger - labeet.dk · 7. marts 2021 kl. 20:00

[…] I Lars K. Jensens nyhedsbrev Digital Ugerevy, har han denne uge forkortet sine “lokke-tekster”, så de svarer til det format, som den kommende nye “link-lov” tillader. Jeg kan godt sige, at det er meget korte snippets. Nu ved jeg jo ikke, om resten af verden reagerer, som jeg gør, men jeg klikker på langt færre ting med kortere snippets, end jeg gør med længere. Lars forklarer lidt om loven her. […]

Der er lukket for kommentarer.