Frem mod den 24. december 2018 udgiver jeg et dagligt tip til din læsning i juleferien. Først anbefaler jeg 12 bøger, og fra den 13. til 24. december anbefaler jeg 12 artikler. Det kommer til at handle om teknologi, udvikling og medier – plus det løse.

Tilmeld dig nyhedsbrevet for ugentlige snapshots af julekalenderen ↑

___

Designtænkning på dansk. Ofte sker der det, når en trend bryder igennem og opnår stor popularitet, at der kommer en række engelsksprogede bøger og andre udgivelser om det. Herefter følger den danske forlagsbranche så op og udgiver enten oversættelser eller nye værker, der egentlig blot er destillater af de engelske. Sådan plejer det ofte at være, men denne bog er undtagelsen.

Det er noget så (for mig, i hvert fald) usandsynligt som en dansk introduktion til begrebet designtænkning (forfatteren kalder det designledelse) med solide, brugbare cases. Ja tak.

Bogen er skrevet af Christian Bason, der er administrerende direktør for Dansk Design Center.

Hvad er design?

Inden du kaster dig ud i denne og andre bøger om designtænkning, så skal du holde for øje, at design er mange ting. På dansk kalder vi det “formgivning”, som (skønt det minder mig om beskidte hænder og papmaché i folkeskoleårene) måske er et endnu bedre ord, fordi det netop handler om at give ting form.

Og det kan være mange ting; hjemmesider og stole, ja, men også organisationer og vores interaktioner med sundhedsvæsenet, som jeg tidligere har skrevet om (jeg nævner i øvrigt denne bog i den artikel).

I ‘Form Fremtiden’ arbejder Christian Bason ud fra denne grundlæggende definition fra den danske designer, Jakob Jensen, som jeg er vild med:

Design er en god idé, som kommunikeres gennem et produkt.

Bason fortæller også, at designledelse giver “dobbelt værdi”. Som jeg skrev i min anmeldelse af bogen på Goodreads for to år siden:

Jeg kan især godt lide tanken om ‘dobbelt værdi’. Det går ud på, at man skaber værdi både for sine kunder/brugere, men på en måde, organisationen også lærer noget af, så der også skabes værdi her. Som Bason siger, hvis du ikke har organisationen med på den nye måde at gøre noget på, så sker der ingen forandring.

Som en, der har arbejdet med både design og organisationer, kan jeg kun sige: Tro mig – det passer.

Bogen har en række af cases, der på fænomenal vis illustrerer den pågældende pointe, så teori og praksis passer sammen.

Patientoplevelse på Riget

Mit favoriteksempel er uden tvivl fra det fra Rigshospitalet. Her er, hvad jeg skrev i den artikel om design, som jeg linkede til tidligere:

 

– Citat start –

Bogen nævner et designprojekt på Rigshospitalets Hjertemedicinsk Klinik på Hjertecentret, dengang under ledelse af Mette Rosendal Darmer.

Det gik netop ud på at tage patienternes perspektiv og kigge på deres oplevelse, når de var indlagt på afdelingen.

Bason skriver blandt andet:

Designprojektet på Rigshospitalet […] er et markant eksempel på, hvordan empati med brugerne kan anvendes til at sætte en organisation i bevægelse. En del af designprocessen var at afholde en workshop, hvor patienternes oplevelser blev hørt af personalet, og hvor de havde mulighed for at udvikle nye idéer til løsninger.

Nu sidder du sikkert og tænker noget i retning af “workshop, ja den var ny…” – men på Rigshospitalet gjorde man noget ganske effektfuldt:

Især én workshop blev afgørende. Her afspillede designteamet lydklip med patienternes stemmer, hvor de fortalte om deres oplevelser på hospitalet. OM en sådan brug af patienternes udsagt siger oversygeplejerske Mette Rosendal Darmer, at “vi er nødt til at få fat i folks følelser, fordi det er deres følelse, der gør dem motiverede til at gøre noget anderledes”.

Denne betragtning, som i virkeligheden er uhyre strategisk, handler altså om, at Mette Rosendal Darmer erkender behovet for at engagere sit personale følelsesmæssigt i patientoplevelsen for at skabe forandring. Når hendes ansatte lytter til nogle temmelig kritiske patientudsagn, såsom et højt støjniveau om natten på afdelingen, ufølsom behandling fra en læge eller småsnavsede toiletter, giver medarbejderne ifølge Darmer udtryk for ‘forvirring’ og ‘lidt forlegenhed’. Hun forklarede, at ved at lytte til patienternes historier blev medarbejderne så tilpas forstyrrede, men også ambitiøse, at de selv tog en række forandringsinitiativer. Patienternes udsagt udfordrede deres billede af deres egen professionalisme.

Dette illustrerer effekten ved at lade brugerne (eller patienterne, som i dette tilfælde) komme til orde.

Den “ufølsomme behandling”, der nævnes ovenfor bliver uddybet lidt i starten af kapitlet i Basons bog. Darmer siger:

Vi har ikke grænser for, hvad vi gør ved patienterne. Fx løfter vi patientens skjorte for at se, om elektroden er korrekt sat fast. Men selvfølgelig har patienterne grænser. Jeg har tænkt meget over, hvordan patienterne efterlader deres værdighed ved døren, når de kommer ind på hospitalet, til et punkt, hvor de går til den åbne frokostbuffet iført deres underbukser. Det er os, der fremmer den form for adfærd, fordi vi selv overskrider deres personlige grænser hele tiden.

Dét lyder som en tilgang og tankegang, som de burde tage til sig og udforske på hospitalerne fra de to historier, jeg indledte denne artikel med.

– Citat slut –

 

Jeg siger ikke, at du skal rende ud og købe en diktafon for at optage interviews med jeres brugere og kunder for at afspille dem for chefen, men det er et stærkt værktøj, der rammer rent ind, når det bruges på de rigtige tidspunkter.

Og det kan jeg virkelig også godt lide ved denne bog. Ikke alene fortæller Bason dig, hvorfor det er vigtigt at tænke i design – du får også gode tips til, hvordan du rent faktisk kan gøre det i dit arbejde, så du forhåbentlig ender som Sisyfos, mens resten af organisationen egentlig helst bare vil fortsætte med at gøre tingene, som de plejer.

Ledelsens ansvar

Her til slut i anbefalingen vil jeg egentlig bare give ordet til Christian Bason og hans afslutning på bogen:

De seks engagementer er udtryk for, at det er lederens ansvar, at organisationen når til et sted, hvor design giver maksimal værdi. Det betyder som minimum, at topledelsen – og øvrige ledelseslag – skal have en stærk strategisk bevidsthed om, hvordan man vil arbejde med design, og hvordan designkompetencer skal integreres. Det indebærer også, at organisationens leder kan se sammenhængen mellem forretnings- eller styringsmodellen på den ene side, og designindsatsen på den anden. Som Sara Schøler Lass fra Grundfos ganske rammende siger: “En god leder involverer sig i at forstå, hvad design er.”

 

Læs videre:
« Se hele julekalenderen
Abonnér på mit nyhedsbrev »