?
Hvis du hellere vil lytte til denne artikel, kan du bruge afspilleren under artiklen.
Den tager 8 minutter og 37 sekunder af din tid.
Designsprints handler om at komme fra idé til prototype på fem dage. Jeg tog en snak med et af de firmaer, der bruger metoden herhjemme og blev klogere på, hvornår man skal bruge designsprints – og hvornår man ikke skal.
___
Måske kender du til begrebet “designsprint” – ellers kommer der her en hurtig introduktion. Kort fortalt går det ud på, at du (eller din organisation) skal komme fra en idé, hypotese eller udfordring til en prototype på en løsning, som er testet på rigtige brugere, på fem dage.
I løbet af de fem dage beskæftiger teamet sig med research, sketching af idéer, afstemning om de bedste, konstruktionen af en prototype og altså test er prototypen på dem, der skal bruge den.
Designsprints kommer oprindeligt fra Google Ventures, og en af hovedpersonerne bag – Jake Knapp – har sammen med to andre fra netop Google Ventures skrevet bogen ‘Sprint’.
Her fortæller de både om de erfaringer, der førte dem i retning af deres sprintmetode samt hvorfor, den ser ud som den gør. Vælger man at følge designsprint-bogen præcist, er der nogle ret rigide strukturer for, hvordan man bruger de fem dage.
Her er en hurtig gennemgang af de fem dage:
Dag 1:
Her starter man ved slutningen, så at sige – nemlig ved at definere et langsigtet mål og beskrive vejen derhen. Man starter også ugen med at tale med eksperter, og som det sidste sætter man et ambitiøst mål, der kan nås på en uge.
Dag 2:
Her handler det om løsninger. Teamet kigger på eksisterende idéer, der kan skrues på eller forbedres. Om eftermiddagen skal hver deltager (igen, via en defineret proces) tegne skitser, der skal stemmes om senere. De bedste sketches skal nemlig bruges til prototypen senere på ugen.
Dag 3:
Dagen starter med, at holdet gennemgår de forskellige løsninger fra dagen før og finder ud af, hvilke der har den største sandsynlighed for at løse det langsigtede mål. Om eftermiddagen laves skitserne fra de udvalgte løsninger om til et storyboard, der skal danne grundlag for prototypen.
Dag 4:
Hele denne dag er afsat til at bygge den prototype, de tre foregående dage har ført teamet hen imod. Det skal kunne gøres på en dag, så det er vigtigt, at man ved, hvilke værktøjer, man kan bruge for at kunne bygge en prototype, der kan teste de rigtige koncepter og laves på kort tid.
Dag 5:
Her skal holdet interviewe de kunder, der vil skulle bruge det færdige produkt, og teamet iagttager også kunderne, mens de reagerer på prototypen. Når den sidste dag er slut, er det planen, at man ved præcist, hvor meget arbejde, der er tilbage, og hvad man skal gøre om det næste.
Hvis du vil vide mere om opskriften til designsprints, kan du enten læse bogen ‘Sprint’ af Jake Knapp, John Zeratsky og Braden Kowitz (jeg kan varmt anbefale den) eller starte med denne introduktion hos Kommunikationsforum.
______
? Pssst! Husk at tilmelde dig nyhedsbrevet under artiklen, når du er færdig med at læse. Så får du artikler som denne + overblikket på sociale og digitale medier samt teknologi sendt direkte hver weekend.
______
Designsprints er en metode, der har fået en del hype og omtale de seneste år, og jeg har talt med en del, der kender til den og rigtig gerne vil prøve den – men ikke så mange, der rent faktisk bruger dem. Derfor tog jeg på besøg bureauet Peytz & Co, da jeg fandt ud af, at de arbejder med designsprints.
Mange kender nok Peytz & Co som nogle, der bygger hjemmesider og står for nyhedsbreve, men de er også i højere grad begyndt at beskæftige sig med design som noget større end, hvordan en hjemmeside eller e-mail ser ud.
Her fik jeg en snak med Jens Poder, der er partner i Peytz & Co, og Kristina Bonde Kristoffersen, der arbejder som projektleder og User Insights-specialist.
Jeg ville blandt andet gerne høre om, hvordan man overbeviser folk om, at de skal bruge fem dage på et designsprints – når nu vi allesammen godt ved, hvor svært det kan være at få folk til at bruge bare en eller to dage på en workshop.
Det gode manuskript
Men det er faktisk den forkerte måde at anskue det på, forklarer Jens Poder. Den store udfordring består nemlig ikke i at få kunderne til at sætte fem dage af til et designsprint.
“Den vigtigste forhindring er faktisk at få folk overbevist om, at på fem dage bruger vi en masse tid og ressourcer på det her problem, og så flytter vi os markant,” siger han.
Det giver dog et bedre samarbejde imellem dem, der medvirker:
“Det er selvfølgelig en stor risiko at tage, hvis man ikke har prøvet det før. Til gengæld skaber man en bedre dynamik mellem kunde og bureau, hvor man ikke længere afleverer noget til bureauet, som så arbejder på det ‘backstage’, uden at kunden egentlig er involveret. Der er meget større involvering i et designsprint.”
I stedet for at tænke i, at det er en fem dages workshop, så skal man se det som en proces, der normalt ville tage meget længere, som man nu kan klare meget mere effektivt på bare fem dage, og hvor værdiskabelsen er enorm.
“Det er ligesom, hvis man laver en film, hvor den bedste investering er et godt manuskript,” siger Jens Poder.
Derfor skal man ikke tænke på, hvor meget man ellers ville kunne nå ved for eksempel at sætte en UX-designer til at lave wireframes non-stop i fem dage. I et designsprint bruger man enormt meget tid på at snakke om problemstillingerne og knapt så meget på rent faktisk at bygge prototypen.
“Det her er det store værktøj i værktøjskassen, og det er ikke noget, vi tager frem til hvad som helst,” siger Jens Poder.
Genkendelighed sat i system
Han ser designsprints som en evolution af en måde at gøre tingene på, som man egentlig har brugt længe.
“Det at arbejde med sketching og lave visuelle workshops, hvor man laver prototyper – det har været metodikken i mange år,” siger han og forklarer, at der derfor var en stor genkendelighed i den nye metodik.
“Det anderledes ved det her er, at det tager en masse ting, som vi normalt arbejder med og koblede det sammen i den her faste proces, hvor der både er konceptudvikling, problemafdækning, prioritering, prototyping og test på brugere i ét langt flow.”
Det betyder, at du ved ugens afslutning ved, om det er lykkedes dig at løse det konkrete problem på en måde, du også kan forvente, dine kunder og brugere vil benytte sig af.
Vi er nok mange, der har været med til at gennemføre redesigns uden at vide, hvorfor man egentlig redesigner. Sådan er det netop ikke med designsprints.
Hos Peytz & Co opdagede de designsprints, da de kunne se, at flere og flere af dem, de følger og holder øje med internationalt begyndte at bruge dem.
“Pludselig begyndte alle at snakke om Googles designsprints. Det spændende ved den metode er jo, at den er enormt veldokumenteret af Google. De har lavet et helt site og udgivet ‘Sprint’-bogen, og man kan downloade alle de materialer, man har brug for eller sidde og se videoer,” forklarer Jens Poder.
Derfor følger de også forskrifterne tæt, når de kører et sprint.
Kend problemet før løsningen
Peytz & Co kørte deres første designsprint i år sammen med Google, og det seneste blev kørt sammen med Erhvervsstyrelsens Virk.dk, hvor Peytz & Co er hyret ind i øjeblikket.
Jens Poder forklarer, at fremkomsten af designsprints passer godt ind i den udvikling, de som rådgivere har været igennem, hvor man indtænker design i mange andre aspekter og kigger meget mere på brugernes oplevelse – det, man populært kalder ‘designtænkning’.
“Designsprints egner sig til at løse en eller anden problematik, hvor det ikke er givet, hvad løsningen skal være, og til at kigge på de problemstillinger, man godt er klar over, man undviger – for eksempel en faldende brugertilfredshed” siger Jens Poder.
“Den største risiko for, at et projekt ikke bliver en succes er, at brugerne ikke vil bruge det. Det er den største kilde til fejl og fejlledede projekter – at man laver noget, der ikke er nogen, der har brug for.”
Det handler om at identificere brugernes problemer og fjerne dem. Derfor skal man ud af den tankegang, hvor man indsamler brugernes problemer uden at gøre noget ved dem, andet end at man kører nye projekter, der skal løse nye ting i fremtiden – uden at man kigger sig tilbage.
Ved at bruge designsprints bruger man som nævnt den sidste dag på at teste prototypen på rigtige brugere, og derfor ved man til slut, om man har løst problemet og adresseret behovet.
Men det kræver også, at designsprintet er skruet rigtigt sammen – og at de rigtige mennesker er tilstede:
“Nogle af de beslutninger, der skal træffes, kræver, at man har en masse domæneviden,” siger Jens Poder og forklarer, at det derfor er vigtigt, at både kunde og konsulenter er repræsenteret igennem sprintet.
Planlæg tidspunkter for sprints
I samarbejdet med Virk.dk var der perioder, hvor der var en for stor overvægt at deltagere fra Peytz og Co selv, fordi kunden – i dette tilfælde Erhvervsstyrelsen – var inde i en travl periode med flere projekter. Det er en hverdag, alle helt sikkert kender.
Derfor lyder anbefalingen fra Peytz og Co-folkene da også, at man skal overveje at planlægge sine designsprints, så de ligger på tidspunkter på året, hvor man ikke har travlt med alt mulig andet.
Og et godt designsprint kræver også, at ledelsen er god til at sætte en problemstilling op.
“Det, der som regel sløver et strategisk projekt er, at ledelsen er for meget involveret og nede i for mange beslutninger,” siger Jens Poder.
“Det skyldes, at man ikke lykkes med at få formuleret en skarp problemstilling og får sat et team til at arbejde med det på en måde, hvor de faktisk kan eje problemstillingen selv.”
Derudover skal man også passe på ikke at forsøge at favne et for bredt område.
“Det kan gøre det svært at blive enige om, hvilke løsninger, der skal vælges ud,” siger Kristina Bonde Kristoffersen.
Samtidig skal man selvfølgelig også passe på ikke at sigte for smalt.
Når en planche skal tale for sig selv
De to Peytz & Co-folk fortæller også, at det er vigtigt at aftale en form for fælles udformning af de plancher, folk skal aflevere. Ellers kan det blive svært at afkode, hvad der menes med en given idé – for et af principperne i designsprint-processen er, at ophavsmanden (eller -kvinden) til idéen ikke selv må forklare den.
Først til slut, når en idé er snakket igennem, må personen bag melde sig. Pointen er, at der skal træffes beslutninger ud fra idéerne – og ikke de personer, der står bag dem. Det skal eksempelvis forhindre, at ham (eller hende), ingen tør modsige, får sine idéer igennem.
Spørger man Jens Poder, skal man også overveje, om det måske giver mening at bruge lidt mindre tid på at lave plancherne og tegningerne og mere tid på at snakke om dem.
I ‘Sprint’-bogen bliver der udover præsentationer eller pitches også gjort op med gruppearbejde og brainstorming. I stedet får den enkelte mere fokuseret tid på at arbejde på sin egen idé. Det skal man selvfølgelig være indstillet på.
Og så skal man regne med overarbejde, når man går i gang med at bygge prototypen. Men som Jens Poder siger:
“Det er også skidesjovt.”
___
Disclaimer: Jeg kender Kristina Bonde Kristoffersen privat, og jeg blev opmærksom på arbejdet med designsprints hos Peytz & Co på grund af et “snap”, hun sendte. Det var dog min idé at skrive artiklen, og den er skrevet, som jeg ville have skrevet enhver anden artikel.
___
Kan du lide, hvad du læste?
Vil du have flere interessante artikler som denne samt et ugentligt overblik over sociale medier, online-tendeser og teknologi?
Så tilmeld dig nyhedsbrevet – så får du en mail hver weekend, blandt andet med den populære ugeopsamling på medier, teknologi og digital udvikling:
? Lyt til artiklen:
Du kan enten lytte ved at bruge afspilleren herunder eller ved at følge min podcast. Læs hvordan på larskjensen.dk/lyd.
https://soundcloud.com/larskjensen/derfor-arbejder-de-med-designsprints-hos-peytz-co